I mere end 10 år har Mette brugt sine kreative kræfter på at give gode ideer et visuelt udtryk både i reklame- og magasinverdenen. Se mere på www.mettew.dk.
Hvad betyder julen for dig?
Julen er for mig en tid med masser af indendørshygge og gåture med hele familien. En tid hvor vi prøver at slappe af uden al den stress, der tit hører julen til. Vi glæder os over de ting, vi når sammen - i stedet for at stresse over de ting, vi ikke når at lave.
Hvilken juletradition holder du meste af?
Mandelgaven er altid årets spil. Så når børnene er puttet, spiller vi voksne spillet og hygger os med snack og gode drinks.
Hvem pynter op til jul?
I de første par år, hvor vi holdt jul, var det 100 procent mig, der pyntede juletræet. Men efter at børnene er kommet til, er det blevet tradition, at vi alle sammen pynter juletræet lille juleaften – og ALT pynt er velkommen.
Hvad vil du kalde din julestil?
Stilen er et miks af farverigt og elegant julepynt krydret med små, skøre ting.
Hvilken pynt køber du i år?
Annonce
Jeg bliver nødt til at eje den pink julestjerne fra Grønlykke.com.
Pink julestjerne
Hvad er dit bedste pyntetip?
Find også gerne julepynt, som du kan holde ud at se på efter julen, så bliver dit hjem ikke så trist og tomt at se på efter julen.
Hvordan ser din adventskrans ud i år?
Min adventskrans bliver et fad pyntet som et snelandskab af lammeskind med ugler, rensdyr, fire forskellige lysestager og masser af hvide julekugler.
Din bedste julemelodi?
Den sidste sang, som vi synger rundt om juletræet, som er: Nu er det jul igen ... og så løber vi rundt i hele huset, ud i haven, under spisebordet og ind i brusekabinen.
Hvis du ikke holder jul hjemme, hvor vil du så gerne være?
I en hytte i Alperne med masser af sne og med min dejlige familie.
Christina Kattrup (43) er journalist/tekstforfatter.
Annonce
Hun har mere end 15 års erfaring med livsstilskommunikation i magasin- og reklamebranchen og er vild med design, bolig, velvære og rejser.
.
Hvad betyder julen for dig?
Julen er børn, familie, hygge og gerne en måned med masser af tid til at bage (vaniljekranse er obligatorisk!), klippe, pynte op, købe julegaver og pakke dem flot ind. Men skal jeg være ærlig, kommer julen, ligesom deadlines, ofte før jeg får set mig om. Måske derfor siger jeg hvert år, at jeg mest af alt ønsker mig et stor pakke med tid!
Hvilken juletradition holder du meste af?
Jeg elsker juleaften! Vi er altid mange – ca. 20 inkl. en masse børn. Det er en fest. Vi danser om juletræet og børnene åbner deres gaver før middagen, så kan de voksne nemlig hygge, spise og drikke rødvin i ro og mag. Ellers kører det helt efter bogen med and og risalamande (uden snyd kun en mandel), konfekt og et børnegaveorgie, der hvert år giver en lidt flov smag i munden.
Hvem pynter op til jul?
Jeg er primusmotor, når der skal pyntes op til jul, men mine piger er ihærdige og meget egenrådige hjælpere. Vi pynter ikke op et minut før 1. december, men så giver vi den til gengæld fuld gas. 2. juledag bliver alt pakket væk igen – så har vi fået nok for denne gang.
Hvad vil du kalde din julestil?
Annonce
Farverig med kant og humor …
Hvilken pynt køber du i år?
Jeg kan ikke leve en jul mere uden et stort grønt træ i akryl fra Daisy. Jeg har drømt om det, siden jeg så det første gang.
Hvad er dit bedste pyntetip / trick?
Skej ud og pynt op med personlighed. Det er kun jul en gang om året!
Hvordan ser din adventskrans ud i år ?
Traditionen tro stadser jeg min Mogens Lassen stage op og bruger den som adventskrans. I år skal den pyntes helt enkelt med engle og snekrystaller i klar akryl.
Din bedste julemelodi?
Nu tændes 1000 julelys … mest fordi min datters kor sang den et år til en julekoncert, som var så smuk!
Annonce
Hvis du ikke holder jul hjemme, hvor vil du så gerne være?
Jeg holder allerhelst jul hjemme med mine børn. Men i år har hverken jeg eller min kæreste børnene juleaften, så vi tager til Miami Beach, Florida på Hotel Betsy, der er indrettet i moderne colonial style. Sol, varme og romantik!
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.