Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Foto: Getty Puha, det er hårdt at være højgravid, for maven er en byrde på mange måder.

16 knap så sjove ting ved at være højgravid

Maven er ikke bare stor, den er gigantisk, og ud over at bumle ind i omverden gør den det også svært at komme på toilettet, skriver blogger Kamilla Borg.

1. Når armene ikke længere føles lange nok. Dette i situationer, som når man kører bil, når der skal trøstes, og afstanden på grund af maven bliver for stor, og ikke mindst ved toiletbesøg!

2. Når man står i Netto, og ens ældste – efter at have kigget på maven – helt alvorligt siger: ”Mor, du er helt skæv…”.

3. Når ens fødder og intime ”ejendele” bare er helt væk. Og har været det længe.

4. Når maven ikke længere er det perfekte bord, da der er lidt for vild aktivitet fra det indvendige.

LÆS OGSÅ: Tips til at forkæle din gravide krop

5. Når maven synker og ikke længere støtter et par ellers struttende bryster.

6. Når man efterhånden har fået sig så gode abeegenskaber i at samle ting op med tæerne (også med sokker på), at selv Tarzan ville være misundelig.

7. Når den ene ”bivirkning” skal overgå den anden, så ens tålmodighed og overskud til sidst er ikke-eksisterende.

8. Den næsten konstante dårlige samvittighed over for ens familie og venner, fordi overskuddet bare ikke er til stede.

9. Når man ikke kan bevæge sig ud af sin hoveddør uden at folk spørger, om man har født, til trods for at maven stadig er der – større end nogensinde – og at bylten i armene er en skraldepose på vej i skraldespanden.

10. At man konstant mødes med et ”det må da være lige op over”?!… Øhhh ja – kan det da ses?

LÆS OGSÅ: Test dig selv: Er du klar til fødslen?

11. Man midt i det største grineflip overvindes af de hormonelle forandringer, og gråden overtager glæden, og der absolut ingen forklaring er på hvorfor.

12. At man midt i det største grineflip bliver nødt til at forlade lokalet, fordi man overmandes af plukkeveer, tissetrængen, halsbrand og kramper.

13. Når natten føles alt for lang, alt i mens man kæmper med halsbrand, plukkeveer, kramper, ønsket om en kran, som kunne hjælpe med at vende kroppen og ikke mindst tanker om, hvornår og hvordan det hele kulminerer.

14. Når man tager sig selv i at ligge søvnløs om natten så længe, at sulten melder sig, og at man efterfølgende finder sig selv i sofaen med en skål havregryn med mælk i det stille mørke, mens resten af familien sover trygt.

15. Når man ligger søvnløs om natten, og alt er tjekket på mobilen i form af mails, nyheder, facebook og instagram, men hvor man stadig ikke kan sove og derefter begynder forfra i nyhedsstrømmen med ønsket om bare lidt nyt.

16. Når man efterhånden er så træt, men ikke kan sove, så selv Ole Lukøje giver fortabt.

Læs mere på bykamillaborg.dk

LÆS OGSÅ: 13 sjove facts om at være gravid

LÆS OGSÅ: Krop-umulig: Tæm din gravide krop

LÆS OGSÅ: Motion du må dyrke som gravid

Se, hvad vi ellers skriver om: Gravid og Børns sundhed