
Babyråd fra hele verden
Du bekymrer dig sikkert om stort og småt, når det gælder dit barn. Slip bekymringerne for en stund ved at læse danske kvinders beretninger om babypleje i andre lande – og få et par tips med på vejen.
TYVERIALARM PÅ BABY OG ULDUNDERTØJ I SOMMERVARMEN – KLIK I BOKSEN OG LÆS MERE>>
Australien – fødsel på luksushotel
Vibeke Stisen havde hørt meget svingende beretninger om fødsler på de australske offentlige hospitaler, og derfor valgte hun og manden Chris at benytte sig af deres sundhedsforsikring og føde på privathospital. Det har de ikke fortrudt. Fødslen blev en tryg oplevelse i luksuriøse omgivelser.
“Fødselslægen, som havde fulgt mig hele vejen, stod og ventede på os i receptionen på hospitalet, og Freya var ude i løbet af fire timer. Ved siden af fødselsstuen var der et rum med smørrebrød og lækre kager til de vordende fædre og mødre. Min mand, Chris, havde en fest,” fortæller Vibeke, der efterfølgende fik sin egen stue med stort badeværelse og panoramaudsigt over Melbourne.
Vibeke lærte på hospitalet blandt andet at lægge Freya i svøb.
“Australiere går meget op i at vikle babyer stramt ind i tæpper. I starten synes jeg, det var gammeldags og synd for Freya. Men det virkede faktisk. Så snart hun var pakket ind, faldt hun til ro.”
Belgien – Sød mad og frugtgrød
Da Ane Astrup skulle introducere fast føde for sin førstefødte, Emilia, rådede sundhedsplejersken i Bruxelles hende til at give Emilia så sød mad som muligt i form af banan og frugtmos – ‘for babyer har en sød tand’, sagde hun. Ane flyttede i mellemtiden til Danmark, hvor hun og manden Christopher, der er tysker, halvandet år senere blev forældre til lillesøster Madita.
Da Madita skulle have grød og mos, havde den danske sundhedsplejerske en helt anden tilgang til de søde sager end hendes belgiske kollega:
“Hun sagde, ‘du skal endelig ikke starte med at give hende for sød mad. Så vil hun bare ikke have andet,’” siger Ane, der er itingeniør. Det at have født i to forskellige lande og have en tysk svigerfamilie betyder, at Ane har fået mange råd, der stikker i vidt forskellige retninger.
Eksempelvis synes vi i Danmark, at babyer har godt af at sove ude i barnevognen og få frisk luft. I Tyskland sover børn middagslur indendørs.
“Det gode ved de mange råd er, at jeg først og fremmest har lært at stole på min egen intuition,” slutter Ane.
Brasilien – Uldtøj i sommervarmen
Da Tine Lund fødte Clara på et privathospital i Brasilien, havde hun og far Peter kun medbragt en bodystocking og et tæppe til hjemtransporten i den brasilianske sommer.
“Hospitalspersonalet blev ved med at spørge os, hvor Claras tøj var, og vi pegede igen og igen på bodyen og tæppet,” husker Tine, der var udstationeret i Brasilien for Klimaministeriet.
På vejen ud af hospitalet gik det op for Tine, hvorfor hospitalspersonalet så misbilligende på Claras bodystocking og tæppe.
“Jeg så en anden mor med sin nyfødte, der var iklædt strikhue, strikvanter, strikbukser, striktrøje og, som prikken over i’et, et strikket uldtæppe. Der var 32 grader varmt udenfor. Men brasilianere ser nyfødte som meget sarte – hvis de fryser, bliver de syge, og de bliver holdt indendørs de første to måneder.”
Tine bed også mærke i noget andet:
“Brasilianske kvinder dresser virkelig op, når de skal føde, hvilket som regel foregår ved planlagt kejsersnit. De dukkede op på klinikken iført fuld makeup, stylet hår og designertøj.” Baby skulle også se pæn ud. Som barselsgave tilbød de på hospitalet at lave huller i Claras ører – helt gratis. Peter og Tine takkede nej, selv om personalet insisterede.
Tine Lund blev svøbt i gaze lige efter fødslen, for at livmoren skulle trække sig sammen, og da hun blev udskrevet, fik hun recept på et korset.
Alletiders idé, ifølge Tine. “Min mave var i løbet af meget kort tid tilbage i samme form som før graviditeten.”
Sådan er danske mødre
Når udlændinge besøger Danmark, så er der helt sikkert også særlige kendetegn, der gør sig gældende. Sundhedsplejerske Dorte Fischer mener, at danske mødre typisk går op i:
• At babyer skal sove ude i frisk luft i løbet af dagen. Vi er stort set det eneste land i verden, der praktiserer denne rutine til middagsluren.
• At lægge de mindste på maven, når de er vågne.
• At stimulere børnene, så deres udvikling rykker (nogle gange måske næsten for meget).
• At lægge børnene til at sove for sig selv. I rigtig mange kulturer sover små børn sammen med deres forældre.
• At amme børnene fuldt ud, så længe som muligt. I en række lande er det helt almindeligt at amme hjemme og give flaske ude.
• At holde igen med bad og vaskeklud. Nyfødte børn bliver ikke proppet direkte i bad herhjemme, og vi bader som regel ikke babyer dagligt. Det vil en del fremmede kulturer nok rynke på næsen af.
Honduras – pas på ’dårlige øjne
Efter Eva Pineda Hansen havde vist nyfødte Alex frem for sin vagt ved villaen i Honduras’ hovedstad Tegucigalpa, spyttede vagten på sin pegefinger, og kørte den rundt i Alex’ pande. Vagtens forklaring lød: ‘Det er fordi, jeg har dårlige øjne, og han kan blive syg af, at jeg kigger på ham’.
I Honduras hersker den (over)tro, at blikke fra bestemte personer bringer uheld, og at børn bliver syge af at blive kigget på af folk med ‘dårlige øjne’.
På sygehuset efter fødslen måtte Eva kæmpe for at få lov til at amme sin søn.
“Sygeplejerskerne gav ham hele tiden flaske, fordi de synes, det er vigtigt, at babys blodsukker ikke falder,” siger Eva, der dog kom til at amme efter en lang indkøringsproces.
Hun og manden, der er udstationeret for Folkekirkens Nødhjælp, følte sig i starten på glatis, når det kom til babypleje.
“Hele kulturen bygger på, at du har en mor eller søster, der viser dig, hvordan du ammer, bader barnet og skifter ble. Der er ikke meget professionel hjælp at hente. Vi havde medbragt bøger fra Danmark, men kunne af og til føle os alene med det hele alligevel,” siger Eva.
På barsel med baby og storebror
I Sverige må du kun have dit store barn i institution i 15 timer om ugen, mens du er på barsel, og derfor var 32-årige Christine Bennett Wahlin i praksis mere en hjemmegående husmor for sine to børn end på barsel med den nyfødte baby, Ellen.
“Man vænner sig til, at sådan er det, og jeg har fået en hel masse oplevelser med mit store barn, Alexander på tre et halvt år. Det bliver dog en lille smule på bekostning af Ellen,” fortæller Christine, der er svensk gift og bor i Malmø, men arbejder i København.
Hun har under sin barsel mødtes en del med mødre i samme situation, så de store børn, der kender hinanden fra børnehaven, kunne lege sammen.
Under første barsel oplevede Christine, at man i det svenske sundhedssystem er meget opmærksom på at uddanne forældre. “Alle førstegangsmødre bliver tilbudt kurser i alt muligt: babymassage, løftestillinger, samlivet efter fødslen, babymad og så videre. Det var rigtig fint,” husker Christine.
Sydafrika – skønt med barnepige
Da Theresia Kirkemann Boesen, 37, fødte Lasse under sin udstationering i Malawi, oplevede hun, hvor velsignet det var at have en barnepige til at hjælpe med det praktiske.
“Vores barnepige, Chifundo, så Lasse allerede, da han var få timer gammel, og fik et helt særligt forhold til ham, der betød, at jeg var helt tryg ved at lade hende passe ham, mens jeg eksempelvis kunne gå ærinder.
Det betød også, at vi havde rigtig meget tid og overskud til at lave ting med vores store dreng, Nikolaj, der på det tidspunkt var to et halvt år,” siger Theresia og fortsætter:
“Det må være sådan, det har været i gamle dage, hvor man boede flere generationer under ét tag, og mormor og svigermor hjalp med børnene.”
Theresia, der sammen med sin mand, Jakob, arbejdede for Institut for Menneskerettigheder, oplevede malawier som ekstremt børneglade og opmærksomme på børn. Men det er klart, at når man bor i et af verdens fattigste lande, så har man andre ting at tænke på end at gå til babymassage og babysvømning.
“Vi danskere reagerer på vores børns mindste pip og har helt klare idéer om, at baby skal have så meget tryghed og nærvær som muligt i de første år. Sådan nogle ting har malawier slet ikke overskud til at gå op i,” slutter Theresia.
USA – tyverialarm på baby
Da Aviana blev født, oplevede Christina Storgaard Cowen og manden Dan for første gang amerikansk risikokultur, når det handler om babyer.
“Da hun blev født, fik hun alarm om anklen. Alarmen udløses, hvis du kommer for tæt på elevatoren – hvis nogen altså skulle finde på at stjæle en baby,” fortæller 31-årige Christina, der bor i Ventura nord for Los Angeles med sin halvt amerikanske, halvt australske mand Dan.
“På hospitalet havde de ligefrem ‘baby-tyveri-øvelser’ i lighed med brandøvelser herhjemme, hvor personalet lærer at følge nøje instrukser, hvis en babyalarm går i gang,” siger Christina og tilføjer, at den lidt vagtsomme kultur eksisterer overalt:
“Amerikanere kører deres børn til alt – børnehave, skole og fritidsaktiviteter – fordi de er bange for at lade børnene cykle selv og komme til skade eller blive kidnappet. Vi har endda venner, der ikke vil lade deres børn lege i indkørslen foran huset.”
Christina skulle tilbage til sit arbejde som sygeplejerske otte uger efter sit kejsersnit. Mere barsel får man ikke i USA. Christina oplevede det som afsindigt hårdt at skulle tilbage på job, mens hun stadig ammede.
“Jeg og min mand havde heldigvis skiftende vagter, så en af os hele tiden kunne være hjemme hos vores datter. Men det var hårdt at være på arbejde, når nu mine tanker hele tiden kredsede om, hvordan hun havde det.
Og så brugte jeg enormt meget tid på at malke ud, så jeg kunne undværes. Danske kvinder er meget heldige, at de har så lang barsel.”