Beskyt jer som I plejer

Der er egentlig ikke nogen grund til at skelne mellem før og efter en fødsel, når det handler om prævention. Hvis du har været glad for den præventionsform, du brugte, inden du blev gravid, kan du med en enkelt undtagelse fortsætte med den. Det fortæller speciallæge i gynækologi og obstetrik (kvindesygdomme og fødselshjælp) Christine Felding.

Undtagelsen er, at man skifter den almindelige p-pille, som indeholder et relativt højt niveau af østrogen og gestagen, ud med en lavt-doseret p-pille, der også indeholder begge hormoner – men i meget lavere dosis. Dem kan man spise, selvom man ammer. Og der er ingen grund til at vente med at bruge prævention efter en fødsel.

„Når jeg får spørgsmålet om, hvornår man skal begynde at bruge prævention igen efter en fødsel, så er mit svar altid, at det kan man lige så godt begynde på med det samme. For lang ventetid er simpelthen skyld i for mange aborter, og det er synd,” siger Christine Felding.

Amning som værn mod graviditetDet er en udbredt opfattelse, at amning er et værn imod graviditet. Men selvom der er noget om snakken, er det bestemt ikke noget, man skal satse på. Godt nok udsætter amningen i de fleste tilfælde menstruationen – og uden menstruation ingen graviditet. Men man skal huske, at den første ægløsning kommer cirka 14 dage før menstruationen, og man kan ikke vide, hvornår ægløsningen indtræffer. Så i bedste fald er det en meget usikker form for prævention.

Christine Feldings erfaring viser, at omkring halvdelen af de kvinder, der har født, vælger en kobberspiral, når de igen skal i gang med at bruge prævention. Det er en nem og sikker form for prævention uden hormoner.

Ulempen ved kobberspiralen er, at den ikke er effektiv, hvis den ligger forkert – og det forekommer en gang imellem. Man har ikke selv mulighed for at mærke efter, om den sidder korrekt. Men hvis man vælger at få den lagt hos en gynækolog, er der ved hjælp af scanning mulighed for at tjekke, om den sidder, som den skal – helt oppe i livmoderen. Den mulighed har en praktiserende læge som regel ikke.

To fluer med et smækChristine Felding er en varm fortaler for hormonspiralen ”Levonova”, som kun indeholder hormonet gestagen – og ikke østrogen.

„Vi gynækologer er så glade for den, fordi den slår flere fluer med et smæk. Den formindsker blødningen ved menstruation i modsætning til kobberspiralen, der kan forstærke menstruationen, og derudover beskytter den naturligvis også mod graviditet,” fortæller hun og understreger, at den kan anvendes under amning.

Til gengæld koster den 1.250 kroner og er altså noget dyrere end en kobberspiral til cirka 200 kroner.

Lavdosis-pillerDen anden halvdel af kvinderne vælger ifølge Christine Felding et hormonpræparat som for eksempel de lavt-doserede p-piller Meloden, Harmonet og Mercilon eller et par af de andre produkter inden for samme genre, nemlig Pplaster og P-ring.

P-plasteret køber man i en pakke med tre, som man har på i en uge ad gangen og herefter en uge fri med en blødning til følge. Fordelen ved P-plasteret er, at det indeholder en markant lavere dosis af gestagen og østrogen.

„Når hormoner trænger ind via huden, er der ikke behov for den samme mængde hormon som ved for eksempel de lavt-doserede p-piller. Det skyldes, at hormonerne ikke skal en tur forbi leveren, som alle de piller, vi sluger, skal,” fortæller Christine Felding.

Hun forklarer, at leveren optager cirka 80 procent af alle de hormoner, der kommer forbi dens vej. Hvis man er meget overvægtig efter en fødsel, skal man dog overveje, om P-plasteret er den rigtige præventionsform, da man ikke kan være sikker på, at plasteret afgiver nok hormon i forhold til kropsvægten.

P-ringen er en fleksibel plast-ring, som man selv kan sætte op i skeden. Den skal sidde i tre uger, hvorefter man fjerner den og får en blødning i den fjerde uge. Beskyttelsen mod graviditet svarer til de lavt-doserede p-piller, men fordelen ved både P-ringen og P-plasteret er, at man slipper for at tage en pille hver dag.

P-piller er gode nokI det hele taget er der sket en voldsom udvikling på p-pille-området, siden den første p-pille kom på gaden i 1962. I begyndelsen var det med Christine Feldings ord en smule ”suspekt” at ændre kvindens hormonbalance for at undgå graviditet. Men i dag ved man, at der ikke er nogen risiko ved p-pillerne, bortset fra at der for visse grupper – blandt andet storrygerne – kan være en øget risiko for blodpropper.

Eksperterne går i dag så vidt, at de ikke mener, der er nogen risiko ved at spise p-piller et helt år i træk og dermed helt undgå den menstruationslignende blødning indimellem. Der er sågar en p-pille på vej i en pakning med 365 piller i, og i Tyskland og USA findes der allerede ppiller, der er indrettet sådan, at man kun bløder kvartalsvis.

„Kvinder gør det jo allerede herhjemme, hvor de springer blødningen over, hvis de for eksempel skal på ferie. Nogle kvinder har det sådan, at hvis de kan blive fri for menstruation, så vil de helst det. Og det sker der i princippet ikke noget ved,” siger Christine Felding, som dog understreger, at livmoderen på et tidspunkt vil udskille en blødning – p-piller eller ej.

Tilbage er der produkter som P-staven og minipillerne, som begge kun indeholder gestagen – ligesom hormonspiralen. P-staven sidder i en lille sprøjte, som stikkes ind i underarmen under lokalbedøvelse. Den beskytter mod graviditet i tre år og bruges oftest af yngre kvinder eller kvinder, der rejser meget over tidszoner. Minipillerne kan også indtages, selvom man ammer, men skal spises på samme tidspunkt hver dag.

Hvis man af en eller anden grund ikke ønsker at diskutere prævention med sin egen læge, har man mulighed for at ringe til en hvilken som helst anden praktiserende læge. Det gælder også ved opsætning af spiral.

De tre mest almindelige mærker inden for de lavt-doserede p-piller:

Meloden

Harmonet

Mercilon

Inden for de sidste par år er to typer prævention udgået. Det gælder Femidomet, som aldrig rigtig slog an i befolkningen, og produktet ”Persona”, der ved hjælp af kvindens urin kunne fortælle, hvornår hun var inde i en sikker periode.