Lene blev sygemeldt med stress og blev reddet af havearbejdet

En køkkenhave på 1.000 kvadratmeter er nok lidt for stor en mundfuld for selv de største haveelskere. 

Men hvis du fordeler den mellem 23 par hænder, så er opgaven straks mere overkommelig. Sådan er det på Husmandsbruget på Kabbelvej i udkanten af Lemvig, hvor en flok lokale i fællesskab dyrker en stor køkkenhave:

LÆS OGSÅ

23-årige Astrid købte et smadret kolonihavehus – så hun har råd til at rejse jorden rundt

Astrid er kun 23 år, men har allerede set en stor del af verden. Hun opfatter sig selv som en globetrotter, der ønsker at bruge vintrene til at rejse, men samtidig lægger hun liv og sjæl i sit kolonihavehus, der med sine 45 kvm rummer al det jordiske gods, hun har brug for.

"Vi putter nogle frø i jorden og ser, hvad der kommer op. Det behøver ikke være så avanceret," erklærer Lene Stokholm Jensen med et smil.

Vi er på hendes private grund, som ligger med panoramaudsigt til Limfjorden. På den anden side af vandet og længst væk kan man ane Vesterhavet. Bagsiden af at have sådan en udsigt i Vestjylland er blæsten:

"Det er et ret optimistisk sted at anlægge en have – på en bakketop med lerjord og blæst. Den eneste afgrøde, der kan lide det, er kål," erkender Lene med et let smil.

Det er nemlig ikke kun grøntsagerne, der skal vokse her:

"Vi er for alle, der har lyst til at dyrke en køkkenhave, men vi gør en ekstra indsats for at få mennesker med bøvl i livet med. Vi vil gerne være et rummeligt sted med plads til de særheder, vi hver især kommer med," forklarer Lene, 58 år.

Hun har selv bøvlet med stress, som sendte hende hjem på sofaen i en måned. Da hun rejste sig, var det for at gå i haven.

"Jeg fældede træer. I begyndelsen skete der ikke så meget, men jeg kom ud hver dag, og det var enorm rart, for så stod hovedet stille."

Netop det satte tankerne om et andet slags liv i gang hos Lene, der ville væk fra det kontorarbejde, hun længe havde passet:

"Jeg drømte mig væk til et liv a la 'Bonderøven', men kunne man bare det? Det kræver noget at sige farvel til fast løn, og jeg skulle lige tage tilløb til at vippe mig selv ud over den rampe," erkender hun.

Går til have

Lene har jorden til det, fordi hun bor i sit barndomshjem, som er et nedlagt husmandsbrug.

"Jeg ville gerne bruge jorden udenom og give stedet nyt liv," forklarer hun.

LÆS OGSÅ

Kunne du bo som Louise og Jacob? ”Vi ved aldrig helt, hvor vores børn er, men vi er trygge”

I 2018 flyttede en familie fra Holbæk til Danmarks mest afsides ø for at udleve en pludseligt opstået drøm. De ønskede større nærhed og at gøre en god gerning. Mød Jacob og Louise, som ikke har fortrudt, at de rykkede til Frederiksø.

Lene søgte Villum Fonden for at få gang i den fælleshave, som hun kunne se potentialet i:

"Jeg fik midlerne og satte det i gang sammen med min gode nabo. Ideen er nem at forstå, for vi ved jo alle sammen, at det er godt at gå en tur i skoven eller gå udenfor og rode med et eller andet. Det taler til os alle sammen," mener hun.

Én af dem, der hurtigt meldte sig til at hakke i den forblæste bakke, var 79-årige Else Nielsen.

"Nogle synes, det er sjovt at gå til gymnastik, men jeg synes, det er sjovere at gå her og grave. Så jeg går til have," siger hun.

Else er alderspræsidenten og erklærer, ikke uden stolthed i stemmen, at hun holder aldersgennemsnittet oppe:

"De kalder mig Oldie, men det er fint nok. Hvis det bliver hårdt, kan vi stå og snakke lidt."

Fulgte drømmen

Det er snart tre år siden, Lene forlod sit lønmodtagerjob. Siden har hun fået det til at løbe rundt med en lille løn fra projektet her, og så har hun en kaffevogn i Thyborøn om sommeren:

"Jeg har ikke brug for at tjene mange penge, og har mere lyst til at arbejde med noget, der er sjovt," fortæller hun.

Foreningen Husmandsbruget har meget medvind blandt de lokale, der er kommet med bl.a. planter, byggematerialer og havestole. Selvom Lene har boet i området i mange år, har hun også lært mange nye at kende via fælleshaven. Blandt andet Anders Krogsgaard, der er formand for havens bestyrelse:

"Jeg vendte tilbage her til min hjemegn sammen med min kone efter nogle år i Odense. Jeg ville gerne lære nogle at kende, så da jeg hørte om det her sted, tog jeg straks herud, og har været medlem siden," forklarer han.

"Ja, man kan ikke melde sig ud igen," supplerer Lene med et grin.

Mandag og torsdage er mødedage, men der er ikke mødepligt. Nogle kommer hver gang, andre indimellem alt efter tid og overskud:

LÆS OGSÅ

”Min mand ville sælge mig og børnene for at få det!!”: Stine og Frederiks vilde ’Festhus’ hitter på Facebook

Hvordan kommer en familie på at bygge et ”festhus” i deres baghave til over 350.000 kroner? Bliv klogere her.

"Jeg har en lille lejlighed og en lille græsplæne, så jeg nyder at komme her, være sammen med andre og hente dejlige grøntsager," siger Lene Jensen, mens hun hakker ukrudt i den hårde lerjord.

Marianne Klimes er førtidspensionist og kendte ikke nogen, da hun kom her i haven første gang:

"Det var lidt svært, men min have-drift fik mig afsted," erkender hun med et smil og tilføjer, at kontakten til de andre herude er guld værd for hende:

"Jeg kan godt lide, at vi laver noget sammen. Det med at sidde stille og glo på hinanden; det er ikke mig."

Sådan har idemageren Lene Stokholm Jensen det også, men hun har lært fra sin periode med stress, at hun ikke kan dyrke alle de projekter, der dukker op:

"Jeg brænder let for ting og kender stress-signalerne, og så holder jeg lidt igen. 

Med Husmandsbruget her har jeg forfulgt drømmen i stedet for at blive i den jammerdal, hvor jeg var dengang, jeg havde stress. 

Haven her har betydet, at det nu er blevet en god historie i mit liv."