Børn og venner
SPONSORERET indhold

Børn og venskaber: Har dit barn svært ved at få venner?

Hvad gør man, når junior kommer hjem fra børnehave og siger, at han ingen venner har? Og kan børn i den alder føle sig ensomme, hvis ikke de bliver budt op til leg? Her kan du læse, hvornår du som forælder bør være bekymret.

Af: Pernille Høyrup Foto: Getty Images
05. apr. 2017 | Børn | Vores Børn

– Du må ikke være med! Ordene hænger stadig i luften som en sort sky, da du henter junior i børnehave. Der er ingen pædagoger i nærheden, kun to jævnaldrende drenge, der lidt flovt pisker ud af lokalet, da de ser dig træde ind ad døren. Lyset er slukket i Juniors ellers glade ansigt, og da i kommer hjem, er han mut og trist, men vil ikke snakke om det der er sket.

Næste morgen vil han ikke i børnehave.

– Jeg har ingen venner siger han, og mens du krammer ham, må du kæmpe for at holde tårerne tilbage. Bare tanken om at dit barn ikke er en del af det gode selskab gør ondt langt ind i sjælen.

Men inden du slipper temperamentet løs og giver urostifterne en overhaling eller deres forældre en voldsom opsang over telefonen, så er det en god ide lige at trække vejret og tale med barnet, mener Dorte Fischer, der har 22 års erfaring som sundhedsplejerske.

– Børn lever i nuet, og derfor kan en enkelt konflikt fylde meget, selvom resten af dagen måske har været fuld af leg med andre børn og rare oplevelser. Børn kan også godt finde på at trykke lidt på medlidenhedsknappen og sige, at ingen vil lege med dem, og så handler det måske i virkeligheden om, at de trænger til opmærksomhed, fordi de lige har fået en lillebror – eller noget helt tredje, forklarer Dorte.

Hun anbefaler derfor, at man lige stikker en finger i jorden, inden man handler. Men er der et reelt problem, så skal det til gengæld tages meget seriøst og løses i samarbejde med børnehaven.

LÆS OGSÅ: Sådan sikrer du, at dine børn bliver venner for livet

De første venskaber

Det er typisk i børnehaven, at børn for alvor begynder at lege sammen og knytte venskaber. Nogle børn har nemt ved at få venner, de er gode til at aflæse spillereglerne og har let ved at indgå i mange forskellige sociale relationer. Andre børn har sværere ved det.– Hvis man som forældre godt vil hjælpe venskaberne lidt på vej, kan man f.eks. lave en legeaftale i en weekend, hvor barnet er friskt og veludhvilet frem for i hverdagen, hvor kræfterne måske er brugt op efter en lang dag i børnehave, foreslår Dorte.– For de børn der har vanskeligere ved at lege med andre børn, skal der måske være en voksen med, der kan hjælpe børnene med at styre legen og guide dem, for det er ikke sikkert, at de kan finde melodien, hvis bolden gives op til fri leg. Ofte kræver det rigtig meget nærvær og indlevelse fra forældrenes side, før en legeaftale bliver en succes.

Alene, men ikke ensom

Generelt er det vigtigt at huske på, at venskaber også godt kan rumme både konflikter, intriger, glæde, jalousi og savn. Og ligesom man selv ind imellem kan have brug for at trække sig tilbage og hvile ørene lidt, så skal man huske også at give børn rum til at trække sig, når de har behov for det.

– Når børn godt vil lege alene, så er det sjældent tegn på, at de er asociale, men blot at de også godt kan lide at lege alene og udforske deres fantasi på egen hånd. Det skal man bare glæde sig over.

Det er først bekymrende, hvis et barn udelukkende vil lege alene og konsekvent vælger fællesskabet fra.

Er dit barn ikke i trivsel?

Hvis du er bekymret for, om dit barn er i trivsel i institutionen, så tag en snak med pædagogerne i børnehaven og hør, om de også oplever, at der er et problem. Men sørg for at barnet ikke er vidne til samtalen, da det kan forstærke udfordringen eller måske ligefrem skabe et problem, som ikke er der.LÆS OGSÅ: Forstå dit barns valg af venner– Måske viser det sig, at børnehaven oplever, at dit barn trives fint og er god til at skabe sociale relationer på kryds og tværs i institutionen. Det kan også være, at de ser, at barnet er frustreret over sammensætningen af børnegruppen lige nu, men at de arbejder på at skabe kontakt med børn fra en anden stue, forklarer Dorte.Selvom pædagogerne løber stærkt, så er det vigtigt, at du ikke udskyder samtalen af frygt for at blive stemplet som pylret – eller fordi du er i tvivl, om det er dig, der ser spøgelser.Hellere spørge en gang for meget end en gang for lidt.

Når alarmklokkerne ringer

Børn kan sagtens være stride ved hinanden – og er der tale om mobning, eller et barn der er i mistrivsel, så skal det tages alvorligt, og institutionen skal tage affære. I nogle tilfælde kan institutionen få tilknyttet en pædagogisk konsulent, der kan hjælpe både barnet og institutionen med at få vendt situationen.

– Hvis et barn så tidligt i livet oplever nederlag, kan det risikere at følge barnet hele vejen op i skolen og medføre at barnet får dårligt selvværd på sigt. Derfor skal både du og pædagogerne sikre, at barnet har det godt i hverdagen.

– Er der tale om et meget stille barn, eller et barn der let bliver overstimuleret, så kan løsningen måske være at finde en lille institution, hvor der er mindre larm og større overskud – eller en skovbørnehave, hvor der er højt til loftet. Både du og dit barn skal være trygge ved det liv, der leves i institutionen, for det er trods alt mange timer, de fleste børn går i børnehave hver eneste dag, siger Dorte.