Sandra er ægdonor: "Jeg føler ikke, at det er mit eget barn, der render rundt derude et sted"
Hvert ottende barn, der kommer til verden i Danmark, er et resultat af fertilitetsbehandling – og succesraten er højest, uanset kvindens alder, når behandlingen foregår med donoræg. En af de kvinder, som har valgt at donere sine æg, er 26-årige Sandra Bartholin Halager – og der er flere og flere som hende.
Fertilitetsbehandling er kommet på dagsordenen både politisk og ude i familierne de senere år.
Langt de fleste mænd og kvinder er frugtbare, men omkring 15 % af alle par vil på et tidspunkt i deres liv opleve nedsat fertilitet, hvilket vil sige, at de har prøvet at blive gravide i mere end ét år, uden at det er lykkedes.
Det betyder, at de fleste af os har fertilitetsbehandlingen tæt inde på livet via en ven, en søskende – eller også er det os selv, der er i behandling.
Det er faktisk sådan i dag, at omkring hvert 8. barn i Danmark kommer til verden med hjælp fra behandling, og antallet er stigende. Det gør samtalen om og udfordringen med barnløshed til et kollektivt anliggende – og det er blevet nemmere at tale om, hvilke muligheder der findes og som man vil benytte sig af. Heriblandt donation af både sæd og æg.
I Danmark kan du få hjælp både på offentlige eller private fertilitetsklinikker, og der er netop vedtaget en lov, som giver enlige og par mulighed for vederlagsfri fertilitetsbehandling i det offentlige til barn nummer to.
”Hvis man brændende ønsker sig et barn, men ikke kan få det, er det en stor smerte. Derfor ønsker vi i regeringen at styrke hjælpen til ufrivilligt barnløse, så flest muligt får mulighed for at skabe den børnefamilie, de drømmer om,” har sundhedsminister Sophie Løhde tidligere udtalt.
Danske mænd har længe været i førersædet inden for sæddonation. Nogle af Europas største sædbanker er danske, og danske mænd donerer langt mere end mændene i vores nabolande.
De seneste fem år er fertilitetsbehandlinger med donoræg steget med knap 50 procent, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen databank. Problemet har været, at de offentlige og private klinikker, har haft stor mangel på donoræg.
Det ser nu ud til at vende.
”Danske kvinder er i gennemsnit 30 år som førstegangsfødende, og infertiliteten i Danmark stiger. Det betyder, at vi har en enorm efterspørgsel på donoræg.
Annonse
For bare et halvt år siden, havde vi kæmpe mangel på æg med ventetider på op mod seks til ni måneder, men de seneste måneder har vi oplevet en overvældende interesse fra unge kvinder, der gerne vil donere deres æg," fortæller Liza Diers, stifter af fertilitetsklinikken, Diers IVF.
En af de kvinder, som har valgt at donere sine æg, er 26-årige Sandra Bartholin Halager. Da hun begyndte at donere sine æg, havde hun ingen planer om selv at skulle have børn, fortæller hun.
”Hvis kvaliteten af mine æg er god, og der er andre som måske ikke har samme mulighed, ser jeg det som en naturlig beslutning at videregive mine. På den måde kan jeg give andre chancen for måske at få opfyldt deres største ønske.
Jeg havde heller ikke selv et ønske om at blive mor eller stifte familie, da jeg startede, så det giver mig derfor en stor glæde at kunne bidrage til andres lykke,” siger Sandra Bartholin Halager.
Kræver mere end at donere i en kop
Sandra Bartholin Halager har været ægdonor siden 2021, men hun havde faktisk overvejet at blive donor siden gymnasietiden, hvor hun havde set nogle annoncer om det.
Det blev dog ikke realiseret før et par år senere, hvor hun endnu engang blev introduceret for ægdonation via nogle reklamer på sociale medier.
”Jeg var startet på min uddannelse som bygningskonstruktør og havde mere fritid, så jeg besluttede mig for at booke en tid hos fertilitetsklinikken for at blive undersøgt, om jeg kunne blive ægdonor.”
At være ægdonor kræver mere af dig som kvinde end at donere sæd i en kop.
Inden du kan blive ægdonor, bliver du indkaldt til en samtale, hvor din sundhedstilstand og eventuelle arvelige sygdomme bliver undersøgt. Du får foretaget en ultralydsundersøgelse af dine æggestokke og livmoderen, og der bliver taget en blodprøve, som tester for sygdomme som HIV, hepatitis og klamydia.
Annonse
Selve donorforløbet tager omkring 10 dage. Du starter med at blive hormonstimuleret på dag to eller tre i din cyklus, hvis din slimhinde i livmoderen er tynd, og du ingen cyster har i æggestokkene.
Hormonerne skal du give dig selv med en daglig indsprøjtning i maveskindet.
”Jeg oplever ikke processen som særligt krævende, hvilket måske skyldes, at jeg ikke har personlige følelser involveret. Det står i kontrast til en fertilitetsbehandling, hvor ønsket om at blive gravid er meget stærkt.
For mig handler det om at skabe en naturlig afstand til mine æg, fordi jeg ved, at de er tiltænkt andre. Det vigtigste for mig er at kunne hjælpe andre med at få muligheden for at få børn – en mulighed, de ikke ville have uden mine eller en anden donors æg.”
Inden du kan gå i gang med at give dig selv indsprøjtninger, bliver du grundigt instrueret i, hvordan du tager medicinen, dens virkning og mulige bivirkninger.
Selve ægløsningsbehandlingen består af to indsprøjtninger, og to dage efter ægløsningssprøjterne skal du møde til ægudtagning. Her får du smertestillende medicin og lagt lokalbedøvelse, inden en tynd nål indføres igennem skedevæggen og ind i hver enkelt ægblære.
”Det kan være en grænseoverskridende oplevelse at skulle give sig selv injektioner, og det var det også for mig i starten. Men med tiden blev det en rutine, som jeg vænnede mig til,” siger Sandra og fortsætter:
”Min allerførste ægudtagning var en udfordrende oplevelse, da de måtte skubbe til min livmoder for at få adgang, hvilket ikke kunne smertedækkes. Det var en meget smertefuld proces, og jeg var helt bleg efterfølgende på grund af intensiteten af smerterne.
Alligevel var glæden over at kunne hjælpe andre så overvældende, at den overskyggede alt andet.”
I perioden, hvor du er i behandling, bliver du anbefalet at leve, som hvis du prøver at blive gravid. Det betyder bl.a., at du skal lade være med at drikke for meget alkohol, fordi det vil være skadeligt for kroppen.
Annonse
”Hele processen tager 10 dage, så hvis du ikke kan holde dig fra at tage på druktur i 10 dage, skal du lade være med at melde dig som ægdonor. Det kan man ikke være bekendt. Ellers kan du leve dit liv helt, som du plejer,” forklarer Sandra, og Liza Diers supplerer:
”Der eksisterer en stor uvidenhed om det at være ægdonor. Mange kvinder tror bl.a., at de ikke kan være på prævention under processen, men det kan de sagtens.
Det er også vigtigt at understrege, at man ikke forringer sin egen fertilitet, for de æg, man donorer, ville alligevel være gået til ved næste cyklus,” forklarer stifteren af fertilitetsklinikken.
Ikke for pengenes skyld
Behandling med donoræg er den fertilitetsbehandling med den højeste succesrate, uanset kvindens alder.
Der kan være flere grunde til fremgangen indenfor ægdonation, selvom processen for den kvindelige ægdonor er omstændig.
Ifølge professor i sundhedssociologi ved Tromsø Universitet, Stine Willum Adrian, kan fremgangen inden for ægdonation bl.a. skyldes de danske evner udi fertilitetsbehandling samt den politiske dagsorden.
”Danmark er helt fremme, når det kommer til fertilitetsbehandling, så det har selvfølgelig en betydning. Det er for tidligt at sige præcis, hvorfor klinikkerne oplever øget interesse fra ægdonorer lige nu, men en faktor kan være den øgede politiske debat om infertilitet og fertilitetsbehandling.
Normer ændrer sig hele tiden, og diskussionen om måder at få børn på, når man er infertil, har ændret sig. Fertilitetsbehandling i Danmark har længe været udbredt, det er blevet mere socialt acceptabelt, og donation er en af de kendte tilgange til at overkomme infertilitet samt en af de måder solo forældre og lesbiske får børn,” forklarer Stine Willum Adrian.
I Danmark er det tilladt at donere æg seks gange, og Sandra har netop doneret for sjette og sidste gang. Man får en økonomisk kompensation på 7.200 kr. per gang, og al medicin i processen bliver også udleveret.
”Jeg synes ikke, at man skal gøre det for pengene. Der er andre måder, du kan tjene bedre på, uden at du udsætter din krop for fx hormonerne.
Beløbet er fint, fordi der er noget etisk og moralsk i, at folk ikke skal lokkes til at gøre det for at tjene på det. Det skal jo helst være nogen, der gør det af ren og skær lyst til at hjælpe andre,” understreger Sandra.
Hver gang, hun har doneret, er det resulteret i mellem otte og 24 æg, som er blevet doneret til seks modtagere.
”Jeg tænker ikke rigtigt på, at jeg genetisk har sat nogle børn i verden, da de juridisk ikke er mine. Det var et naturligt valg for mig at hjælpe andre, da jeg ikke selv havde et ønske om at skabe en familie. Det har ændret sig undervejs.
Jeg har i dag fået en kæreste, hvis holdning også skal tages i betragtning. Det har givet nogle spændende snakke om, at der rent genetisk kan leve børn derude et sted.
Jeg havde ikke selv reflekteret over det på den måde, da det juridisk set ikke er mine børn – og heller aldrig bliver det, da jeg ikke er den, der føder dem. Genetisk set er de dog mine børn, og jeg er klar over, at mange kan have svært ved at forholde sig til den tanke.
Når jeg tidligere har nævnt, at jeg donerer æg, har folk ofte udtrykt beundring, men også sagt, at de aldrig selv kunne gøre det. Det er en personlig beslutning, som kan vække mange følelser, og jeg har stor forståelse for dem, der ikke kan se sig selv i det,” fortæller Sandra, der godt kan forstå, at der er nogen, som kan have de følelser omkring donation, men hun understreger, at dem deler hun ikke.
”Jeg føler slet ikke, at det er mit eget barn, der render rundt derude et sted, men jeg ved, at min genetik render rundt et sted.”
Vil børnene banke på en dag?
Sandra har valgt altid været meget åben om, at hun er ægdonor – også på hendes Instagram-profil.
”Der har været mange spørgsmål i min indbakke, og jeg kan fornemme, at der mangler viden om, hvad det vil sige at være ægdonor. Nogen tror, at det kommer til at være invaliderende for deres hverdag, fordi de vil være i så store smerter.
Men der er som udgangspunkt ikke nogen smerter involveret i den proces. Det kan gøre lidt ondt, når du stikker dig med en nål, men det er nok mere grænseoverskridende, end det reelt gør ondt.”
Historier om fx sæddonorer, der pludseligt en dag får besøg af donorbørn, dukker jævnligt op i medierne – og forholdt til det spørgsmål ser Sandra det som et opstillet scenarie.
”Rent juridisk vil det aldrig være mit barn, og jeg kan ikke forestille mig, at jeg kommer til at have noget med barnet at gøre. Jeg ved godt, at mit æg kan blive til et lille menneske, men det er ikke mit lille menneske.
Det er min ret at sige, at jeg ikke er interesseret i at have en relation, men de må gerne vide, hvem jeg er.”
Sandra har valgt ikke at være anonym donor, og det skyldes bl.a. at der allerede i dag findes forskellige DNA-tests, hvor du har mulighed for at finde dit ophav.
”Jeg har besluttet mig for at være åben donor, for de vil måske alligevel have en chance for at finde mig. Så hvis de gerne vil vide, hvem jeg er, må de gerne det. Og de må gerne møde mig i en times tid. Men chancen for, at det sker, er relativt lille, for hvad skal de egentlig bruge mig til?”
Sandra fortæller, at hun ikke kontakt med dem, der har fået hendes æg i årenes løb, men hun ved, hvordan det er gået med flere af hendes donationer.
”Der er nogen, som har kontaktet klinikken for at takke mig, for at jeg vil hjælpe dem. De har fået et barn eller er blevet gravide, og det er fedt at høre, hvor glade de er, og hvor meget det betyder for dem. Det gør mig glad helt ind i hjertet, at jeg kan gøre den forskel for dem, for det er jo deres største ønske.”
1-2 millioner æg
Undervejs i forløbene har Sandra fået tjekket sin genprofil, sin stamdata, familiesygdomme – og ikke mindst hendes egen ægkvalitet. Hendes egen drøm om at stifte familie en dag er nemlig begyndt at røre på sig.
”På et tidspunkt begynder mit biologiske ur måske at tikke, og så er det rart at vide, at der ikke er nogen problemer med mine æg. Og det havde jeg ikke vidst, hvis ikke jeg havde været donor.”
Og selv om Sandra har doneret seks gange, har hun stadig rigtig mange æg tilbage. Alle kvinder er født med mellem 1-2 millioner æg. Når en cyklus begynder hver måned, frigives ét æg, og omtrent 1000 (umodne) æg går tabt.
Sandra understreger, at der ikke er noget, som hun har fortrudt undervejs.
”Jeg er glad for, at jeg har haft muligheden for at hjælpe andre i deres drøm om at få børn. Og at kunne være med til at opfylde det største ønske for andre mennesker for sådan en lille proces, synes jeg, er noget af det største, jeg kan tilbyde andre.”
