Dilemma: Vores børns venner må alt

Dilemma: Hjælp, vores børns venner må alt!

Vores to børn på 6 og 8 år er vilde med at lege med nogle børn, som bor i nærheden. Men den familie er totalt ”laissez faire” i det hele taget – og deres egne børn må alt.

F.eks. lader de dem være alene, hvis de skal købe ind, og børnene må gå alene til købmanden og købe en is. Det har vi aldrig gjort hjemme hos os, og spørgsmålet er, om jeg kan tillade mig at stille krav til moren i den anden familie, når børnene skal lege sammen, da jeg synes, de opfører sig uansvarligt?

Svar fra panelet

Natasja Crone:

Peter Aalbæk Jensen:

Du kan ikke stille krav til en anden families behov. Så enten må dine børn komme derover eller ej. Men jeg har altid taget mine børn med på udlandsrejse og sendt dem alene hjem i en taxa til hotellet, mens jeg drak mig fuld med forretningsforbindelser. Så nu ikke så angst.

Anne-Grethe Bjarup Riis:

Selvfølgelig skal man stille krav til hinanden. Man må kunne lave nogle klare regler med forældrene, hvis de skal lege sammen. Man kan jo ikke kun opdrage sine børn inden for en radius af 5 meter.Derfor må moren her informere, om hvad hendes børn må gå med til og så hente børnene, hvis de for eksempel skal være alene hjemme. Selvfølgelig skal man praktisere sine værdier, selv om man selv er ude af syne. Men moren kan måske også lære noget den anden vej?

Anne-Mette Rasmussen:Jeg vil faktisk som udgangspunkt kalde laissez faire familien for ansvarsbevidst i stedet for ”laissez faire”. Forældrene giver børnene ansvar ved at lære dem, at de godt kan være alene hjemme i for eksempel en halv time, mens der foretages små indkøb.

Når man er 6 og 8 år, kan man også selv gå til købmanden og købe is. Det har mine børn også gjort! Børn skal lære at klare ting selv. Det giver dem selvtillid og ansvarsbevidsthed! – Du kan godt sige til moren, at det må dine børn ikke. Det bør hun så respektere.

Emilia van Hauen:Du kan jo altid tale med moren og fortælle hende, at dine børn ikke er vant til at få de samme frihedsgrader, som hun giver sine børn, og derfor er de heller ikke så trænet i at klare sig på samme måde. Af den grund vil du ikke have, at de er alene hjemme eller går alene uden for grunden.

Så kan du fortsætte med at sige, at du forstår godt, hvis det ikke dur for dem, så derfor er alle børnene mere end velkomne hjemme hos jer! Det er reelt nok at have nogle krav til ens børns omgivelser, men du kan selvfølgelig ikke forvente, at de bliver honoreret hos andre.

Du må trække en grænse, hvor du finder det nødvendigt. Selvfølgelig er dine børn fascinerede og tiltrukket af de andre børn, der jo åbenbart lever i en helt anden verden. Det kunne være, du også kunne bruge det som input til at give dine børn lidt større frihedsgrader, siden de så gerne vil.

Troels Mylenberg:

Vi er alle forskellige, og derfor kan du jo godt sige til moren i den anden familie, hvad du synes. Hvis dine børn ikke skal gå til købmanden alene, så sig det. I det hele taget hopper alt for megen kommunikation jo af sporet, fordi vi ikke siger noget.

Oftest af frygt for at det skal få konsekvenser. Den, der tier, samtykker – som det så smukt hedder. Og bare fordi du har en anden holdning, så behøver du jo ikke anklage hende for uansvarlighed. Men hvem ved: Måske er det netop denne ”uansvarlighed”, der gør, at dine unger er så vilde med at lege der.

Karen-Marie Lillelund:

Uha, jeg synes altid, man skal passe på med at sætte sig på den høje moralske hest og bedømme andre som uansvarlige, og jeg synes aldrig, man på den måde har lov til at stille krav til et andet forældrepar. Hvis du er bange for, at børnene går alene ned efter is, kan du jo tale med forældrene om det og sige, at du helst ikke vil have, at dine egne børn er med til det.

Jeg går ud fra, at det er fordi, du er bange for, at de kan blive kørt over eller komme til skade, og det er helt i orden at prøve at beskytte sit barn, så godt man kan. Men igen – ingen krav og ingen moralsk fordømmelse. Og så får jeg altså lyst til at tilføje, at mange børn ELSKER, at der er en kammerat, hvor man må andet og mere end derhjemme.

Sådan er det også tit med besøg hos bedsteforældre, og det kan børn sagtens skelne fra hverdagens regler og opdragelse. De får et frikvarter i ”syndens hule”, og det kan vi vel alle sammen trænge til ind imellem, ikke?

Brian Mikkelsen:Jeg er grundlæggende enig med dig i, at det er tidligt at lade sine børn være alene hjemme. På den anden side skal man være ganske varsom med at stille spørgsmål ved, hvordan andre håndterer deres børn.

Jeg vil foreslå, at du tilbyder, at børnene kan komme og være hos jer i tilfælde af, at de skal ud af huset. Jeg synes også, at du kan tillade dig at sige, at dit barn på 6 år er så urutineret i trafikken, at du ikke er glad for, at han/hun færdes uden en voksen. Det er trods alt dit barn!

Står du også midt i et dilemma, så kontakt panelet på: panelet@juniormag.dk