Kære brevkasse: Kan jeg rejse fra min teenagedatter?

Hjemmets Brevkasse

Jeg er enlig mor til en dejlig teenagedatter, der fyldte 15 år i sidste uge. Hun er en god og tryg pige, som teenagere er flest – ind imellem lidt for mange, lange fester, men hun passer sin skole og sine fritidsaktiviteter, så jeg har intet at sætte en finger på. Min datters far bor i udlandet, han er gift og har to yngre børn, og vi har sjældent kontakt til ham.

Min datter er bedste veninde og klassekammerat med min kusines og hendes mands datter. Da jeg på min arbejdsplads blev tilbudt et 11-dages ophold på De Canariske Øer til halv pris, tilbød min kusine straks, at min datter kunne være hos dem.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Vi er blevet uvenner med naboen

Jeg har ikke været på ferie alene, siden min datter blev født. Jeg var derfor både lykkelig og taknemmelig, sagde ja, og betalte omgående fra min private opsparing. Så er der lige sket følgende: Jeg skal af sted om seks uger, og min kusine har netop meddelt mig, at hendes mand er på vej ud af forholdet og flytter.

Hun er helt nede i sokkeholderne. Vi er alle overraskede, og vi så den slet ikke komme, så jeg kan sagtens forstå hende. Hun siger dog nu, at hun ikke magter at være reservemor på fuld tid i 11 dage, men gerne vil holde øje med min datter.

Min datter mener, at hun sagtens kan være alene hjemme, og at det godt kan fungere. Jeg har ikke noget alternativ, og jeg har betalt billetten, som godt nok var billig, men alligevel tyndede i opsparingen.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Skal jeg invitere min smukke arbejdsgiver ud?

Mine kolleger bakker op, men de er også enten meget unge eller mænd, så derfor spørger jeg dig, om du synes jeg skal være en ravnemor eller en curlingmor?

Vibeke Dorph svarer

Øv, sikke en dum situation, du er havnet i. Helt instinktivt vil jeg sige nej til, at du kan lade en pige, der kun lige har rundet de 15 være alene hjemme i 11 dage.
Din datter er sikkert lige nu er begejstret ved udsigten til at have hele huset for sig selv og sin mor meget langt væk, men der skal altså gå meget lidt galt, før din datter kan stå i en situation, hun ikke kan overskue. Det behøver ikke være fester, der løber løbsk, eller venner, der ikke vil gøre, som hun beder dem om. Det kan såmænd blot være hende selv, der lige pludselig opdager, at hun er meget alene, savner sin mor, der pludselig er meget langt væk. Og det vil være en rædselsfuld situation at stå i både for dig og hende.

Tro mig, jeg har engang stået i Brasilien med min grædende datter i røret hjemme fra Danmark, hvor hun boede hos en veninde, mens jeg ferierede i det brasilianske. Min datter tudbrølede, for hun savnede mig, og selvom solen skinnede ned på en hvid sandstrand og palmerne vuggede i varmedisen, så ville jeg have givet hvad som helst for at være hjemme i Danmark og kunne trøste hende.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Hvorfor tør jeg ikke kærligheden?

Så nej, jeg synes ikke, du skal rejse fra din datter så længe, når hendes situation herhjemme vil være så skrøbelig, det er hun ganske enkelt ikke moden nok til. Er der ikke en kammerat i klassen, hun kan bo hos? Et familiemedlem? Kan det måske tænkes at din hjerteknuste kusine kommer sig bare lidt?

Det håber jeg for dig. Ellers må jeg bare minde dig om, at livet er langt, og ærgrelser forgår, men alene hjemme, det synes jeg personlig, at din datter er for ung til at være.