Brevkasse: Jeg er træt af gaveræs og utaknemmelige børn

Min brors kæreste har udover deres egen søn også tre andre børn, som vi ikke ser særlig meget, og vi kender dem faktisk ikke særlig godt. Min søster og hendes mand har tre børn. Problemet er, at alle børn er virkelig utaknemmelige og bare tanken om at give dem gaver, giver både min mand og mig ondt i maven. Børnene har tidligere formået at sige, at de blev skuffet over de gaver, vi har givet dem. Det gør mig ked af det, da jeg bruger meget tid på at finde de rigtige gaver. Jeg vil rigtig gerne holde jul med dem, men de går meget op i det med gaver, og da jeg før har luftet tanken om at droppe gaverne, blev min søster fornærmet og købte til vores børn alligevel.

LÆS OGSÅ: Jeg har givet mine døtre alt, men får intet igen

Min tanke er, at det ikke skal handle om gaverne, men om hygget og samværet med sine nærmeste, men alt handler om gaver hos dem. Min mand og jeg har selv små børn, og vi vil faktisk hellere give dem gaver end at skulle bruge 2.000 kroner på gaver, som de alligevel ikke værdsætter. Vi prøver også at lære vores børn, at julen ikke kun handler om gaver og om at få, men at samvær er vigtigst. Jeg har utrolig svært ved at skulle tage snakken med dem. Er jeg virkelig en dårlig person, fordi jeg helst vil droppe de gaver?

Vibeke Dorph om at holde sig på egen boldgade

Næ, det synes jeg da ikke, at du er, jeg tror såmænd, du står i et dilemma, som mange kender rigtig godt: Lige så dejligt, det er at købe en gave til et menneske, man står nært, lige så meningsløst føles det at storme rundt og bruge tid og en åndssvag bunke penge på gaver til børn og voksne, man dårligt kender, og som ovenikøbet ender med at blive skuffede eller sure over det, de får. Ganske tit lover man sig selv, at det gider man ikke igen næste år, men ender alligevel med at gentage det håbløse cirkus året efter.

Det er så det, du tøver med at gøre i år, og det er da ganske heltemodigt, og jeg synes da også helt sikkert, at du skal tage snakken med dine søskende. Dog ville jeg ikke begynde med at påpege deres børns utaknemmelighed. Børn er børn, og at de ikke kan finde ud af at sige tak, handler mere om dårlig opdragelse, end det handler om dem som mennesker. Sådan vil dine søskende helt sikkert også opfatte det, og det er ikke noget særlig godt udgangspunkt for en konstruktiv snak om, hvordan I tilrettelægger jeres jul anderledes. Her ville jeg holde mig helt på egen boldgade.

LÆS OGSÅ: Jeg frygter, at min svigerdatter igen vil ødelægge julen

Sig, hvad du skriver her – at du ikke synes, det er sjovt at skulle bruge en masse penge på gaver, som alligevel ikke vækker glæde. Foreslå så, at I nøjes med at give gaver til jeres egne børn, og så medbringer hver en gave, der kan glæde både børn og voksne, som I kan lave en gaveleg med. Det har vi haft meget sjov af i min egen familie. Her sidder vi alle samlet og kæmper indædt med terningerne i kampen for at vinde pakker, der ofte bare indeholder en plade chokolade eller et lille spil, men vi morer os kosteligt. Så tal med dine søskende, måske har de andre gode idéer, men lad være med at blive moralsk på dem og deres børns vegne. Du skal se, de har sikkert også et og andet at udsætte på dig og dine børn, sådan er vi mennesker jo. Tag i stedet snakken med åbent og positivt sind, så skal I nok finde ud af det.