Mangel på søvn: Du skal nok klare det!

Det føles næsten som om, du har en pude mellem ørene. Eller vat. Og lydene omkring dig er ligesom forvrængede og langt væk. Du er sikker på, at du om et øjeblik falder besvimet om, og indkøb og madlavning foregår rent på rutinen.

Eller bare på model fast food. Samtidig kunne det ikke interessere dig mindre, hvad der foregår i samfundet omkring dig. Indlandsisen kan smelte, og præsidenter kan gå af eller blive valgt, du er ligeglad. Du vil bare have noget søvn. I træk. Bare fire timer …

I fagkundskabens verden er du søvndepriveret. Det lyder fint, men er en hæslig tilstand, som, hvis den fortsætter i mange måneder, kan give skade på både krop og psyke. I første omgang bliver man uopmærksom, irritabel og husker dårligt. Senere kan immunforsvaret blive ramt, så man oftere er syg, og man kan også blive deprimeret eller angst. Men heldigvis skal der noget til, før det går så galt, forsikrer søvnspecialist og overlæge hos Jan Ovesen.

– Den menneskelige organisme har en fantastisk tilpasningsevne, siger han.

– Derfor kan vi tåle ret mange anstrengelser som for eksempel søvnmangel i lange perioder, specielt hvis vi er motiverede for det. Det vil sige, hvis vi accepterer, at det er sådan, tingene er lige nu. Kroppen regenererer sig selv og kommer ovenpå igen, så snart vi igen får lov at sove igennem. Vi oplever jo alle i ny og næ en dårlig nat. Enten hvis barnet er sygt, hvis vi selv er stressede og tumler med noget, eller hvis vi har været ude at feste. Så har man en skoddag, hvor man fungerer ret dårligt. Men får man efterfølgende en hel nats søvn igen, er kroppen igen på toppen. Der skal ikke mere end en time ekstra til, så er det forsømte indhentet. Årsagen er, at du får en dybere søvn, når dit søvnbehov er stort, og derfor behøver seks timers tabt søvn ikke blive erstattet af seks timers ekstra, fortæller Jan Ovesen.

Husk at skiftes

En lur med power

En anden ting, vi som kronisk trætte forældre kan gøre, er at tage en lur i løbet af dagen. Hvis man overhovedet kan komme til det, forstås.

– Den kan ikke erstatte en nats søvn, men den kan mindske de gener, man føler akut om dagen. Man får ekstra kræfter, siger Jan Ovesen.

– Det er dog vigtigt, at det kun bliver en såkaldt powernap, hvor man kun lukker øjnene i 15-20 minutter. Hvis det bliver længere, går man ind i den dybe søvn, og så er det svært at fungere, når man bliver vækket igen. Faktisk er det ikke nødvendigt at føle, at man sover. Bare man har fornemmelsen af at være lidt væk, at koble fra, at give hjernen lidt ro, giver det de ekstra kræfter, siger Jan Ovesen.

Og hvad med at gå tidligt i seng? Kan det ikke også give lidt på energikontoen? Jo, men kun hvis man kan falde i søvn, understreger eksperten.

– Ellers er intet vundet, så ligger man jo bare der og bliver irriteret. Men kan man falde forholdsvis hurtigt i søvn, kan det sagtens give energi til kroppen, selv om søvnen bliver afbrudt i løbet af natten.

LÆS OGSÅ: Bedre søvn – nu!

LÆS OGSÅ: Hvor lidt søvn er nok?

LÆS OGSÅ: Guide til bedre søvn for DIG!