GRÅD! GUIDE

Kender du forskel på dit barns gråd? Og hvordan takler du den lilles signaler? Her er en guide til lydene og udfordringerne ved sengetid i børns forskellige aldre.

SÅDAN REAGERER DU PÅ BARNETS GRÅD!

Klynker:

Vent et par minutter, se hvad der sker. Nogle gange falder barnet til ro af sig selv. Hold dig tilbage. Hvis barnet fortsætter med at klynke, så læg en beroligende hånd på barnets krop, nyn eller hvad der hjælper. Prøv at undgå, at gråden vokser, men derimod bliver mindre.

Græder:

Barnet er ked af det og græder, prøv at ae og vugge den lille. Fortsætter det, så tag barnet op. Forhold dig roligt. Jo mere rolig du selv er, jo bedre er det. Tro på det, du gør. Din overbevisning smitter af og beroliger barnet.

Skriger:

Det er mest spædbørn, der skriger, så det går gennem marv og ben. Det bedste råd er at holde om barnet, helt tæt til kroppen. Prøv også at svøbe den lille og hold ham eller hende i en slynge eller bæresele.

Hvis du ikke kan holde det ud, så gå lidt ind ved siden af og damp af. Vend tilbage og prøv igen at holde barnet tæt.

Utrøstelig gråd (større børn):

Prøv at berolige barnet. Lykkes det ikke, så lad barnet være kort tid alene. Tal derefter med barnet og spørg ind til, hvad hun er ked af.

Forsøg at lade være med at blive hidsig, det hjælper ikke! Det er ikke i orden at råbe af et barn. Bevar overblikket. Prøv at se sagen fra pigens eller drengens side og tal om, hvorfor det måske ikke kan blive sådan, som barnet gerne vil have det.

GRÅD VED SENGETID – EFTER BARNETS ALDER

0 – 1/2 år: (sover 15-16 timer)

* Hvis baby begynder at græde, når du forlader rummet, så gå tilbage og gør dit barn trygt.

* Tag baby op, hvis det bliver ved med at græde. Vær opmærksom på, at der i denne tidlige fase (under seks måneder) ikke er noget, der handler om, at baby ikke vil sove. Baby er endnu ikke i stand til at udtrykke vilje, men kun behov. Så hvis det græder, og ikke er syg, så er det fordi, baby har brug for noget: Tryghed, mad eller en ny ble.

* Den vigtigste opgave, man har som forældre i barnets første seks måneder, er at give barnet al den tryghed og kærlighed, man kan. Et trygt barn har nemmere ved alt – også at falde i søvn. Det er først, når barnet er over seks måneder, at forældrene kan begynde at påvirke barnets søvn.

1/2 år: (sover i alt ca. 14-15 timer)

* Her må man som forældre stramme sig lidt an med putning, fordi man skal til at afvænne barnet fra at amme mange gange i løbet af natten.

* Hvis barnet aften efter aften græder ved sengetid, kan du give en god portion havregrød eller hirsegrød, inden det skal sove. Det virker beroligende og hjælper med at holde sulten for døren om natten. Sørg for, at dit barn får så meget mad og drikke i løbet af dagen således, at det ikke har brug for mad om natten.

* Tilbyd vand om natten og lad eventuel far tage natte-tjansen, mens mor sover i et andet rum, således at baby ikke kan dufte mors mælk.

8 – 9 måneder: (sover nu i alt ca. 14 timer)

* Barnet bliver nu opmærksom på, at der sker sjove ting inde i stuen, når barnet skal sove. Barnet er nu blevet stort nok til at mærke lyst og ulyst. I denne alder skal forældrene være mere konsekvente. De har øvet sig, da barnet skulle vænnes fra nat-amningen, og nu er man klar til at træde i karakter som forældre.

* Ført og fremmest er det vigtigt, at forældrene taler sammen om, hvordan de gerne vil have det. Sengetider, putteritualer, hvor konsekvente mener de (helt ærligt), de kan være, når guldklumpen ligger med store øjne og bare vil ind til mor og far i stuen og hyyyyygge!

* Hvis du vil have, at dit barn skal sove, må du være konsekvent, men tålmodig. Fortæl dit barn, at du mener det (og mén det). Gentag putteritualer og gå så ud igen. Fortsæt, indtil det lykkes. Men hold kærligt fast.

* Dit barn skal ikke græde i vilden sky i længere tid af gangen. Vær klar over, at det kan tage tid i starten, fordi der kan være mange ture frem og tilbage til sengen. Forbered jer på det, så I ikke har overbooket kalenderen i den periode, men har ro til at være hjemme og lære jeres barn at sove. Det kan være rigtig godt givet ud på lidt længere sigt.

1 – 2 år: (sover mellem 11-14 timer)

* I denne alder høster du de frø, du satte i 8-9-månedersalderen. Hvis ikke så må I i gang nu.

* Brug fremgangsmåden som nævnt i 8-9-månedersalderen. Men vær forberedt på, at barnet er blevet endnu mere bevidst, og at I derfor skal væbne jer med ekstra tålmodighed!

* Mange børn starter i institution i denne alder, og skal derfor op på et bestemt tidspunkt om morgenen. Sørg for, at I får lagt barnet tidligt nok i seng om aftenen, således at barnet er udhvilet om morgenen. Et overtræt barn er nemlig svært at få til noget som helst.

1 1/2 – 3 år: (sover mellem 12-14 timer)

* Barnet er nu langt mere klar over, at mor og far ikke går i seng, og vil måske kæmpe for at få lov til at blive oppe.

* Her må man holde fast og fortælle barnet, at man godt kan høre, at barnet ikke vil sove, men at det vil man have, at det gør (og det skal man holde fast i). Forlad rummet, og kom ind igen, hvis dit barn græder meget, berolig det, men hold fast i, at barnet skal sove. Gå ud igen. Fortsæt, indtil det lykkes.

* Brug nogle af de fif, som du brugte, da barnet var baby: Sang, udluftning, god portion mad inden sengetid, bad, rolig sovemusik, natlampe … Men vigtigst er, at man ligesom i de foregående aldre, er konsekvent, kærlig og tålmodig.

3 – 4 år: (sover mellem 11-13 timer)

* Udfordringen, når barnet bliver større, er, at de kommunikerer meget mere – og har en mening om alting. Du må vurdere, om gråden er reel eller skyldes protest eller råb om opmærksomhed.

* Det bedste er at holde fast i en rutine inden putning. Gør det samme hver dag.

* Hvis barnet bliver bange, må du berolige ved at snakke lidt med den lille. Som regel forsvinder uhyrerne, når man får lov at tale om dem og tænde en natlampe.

* I denne alder kan der godt være undtagelser for sengetiden, fordi barnet godt kan forstå, at der kan være forskel på dagene. Det vil sige, at man med ro i sindet kan lade sit barn være længere oppe, når der eksempelvis er gæster.

Kilde: Else Guldager, sundhedsplejerske