Børnefødselsdag - hurra!

Hjææælp, nu nærmer dagen sig, tager du måske dig selv i at tænke, inden din lille skat skal have børnehaven eller klassen med hjem til den helt store børnefødselsdag. Det kan være lidt af en udfordring, når 22 lagkagehungrende banditter indtager dagligstuen – og tilmed hænger ud i et par timer. I hvert fald kan tanken om børnefødselsdag og planlægning være nervepirrende. Men hvorfor?

Ifølge børnepsykolog Margrethe Brun Hansen er det simpelthen, fordi vi ønsker, at vores børn får en rigtig god oplevelse. Vi ved, at det betyder alverden for dem at holde fødselsdag for vennerne.

Margrethe Brun Hansen råder dog os forældre til at tage udfordringen i stiv arm og huske på, at det er en glædelig begivenhed.

“Se det ud fra dit barns synspunkt – kig på hans lille krop og mærk, hvordan han glæder sig. For børn er det at have fødselsdag noget helt, helt unikt,” siger hun og tilføjer:

“Som en lille dreng i første klasse sagde til mig ‘når man har fødselsdag, er man hellig. Så kan man ikke blive skældt ud, man vælger først, og kammeraterne synes, man er spændende’.”

Hvad er vigtigt for børnene?

For børnene har ritualerne stor betydning. Flagene, lagkagen og fødselsdagssangen er alt sammen med til at gøre børnefødselsdagen vellykket. Og så gaverne, selvfølgelig. Men det er langt mere end det.

“Det er stort, når kammeraterne kommer på besøg, ens hjem bliver lukket op, og man er hovedperson,” forklarer børnepsykologen. For børnehavebørnene er det især det, det handler om. Og at mor og far deler oplevelsen med én og er glade.

For skolebørnene er det lidt mere avanceret. Det handler nu om at leve op til normerne i gruppen, og derfor må dit barns fødselsdag meget gerne ligne klassekammeraternes. Det handler om at blive accepteret som en del af gruppen. Med andre ord skal vi forældre endelig ikke anstrenge os for at holde en speciel fest, som overrasker gæsterne.

Behøver ikke være fancy

Ifølge Margrethe Brun Hansen bliver vi let overambitiøse.

“Vi pløjer lige syv kogebøger igennem, ligesom hvis vi selv skulle have gæster, fordi vi gerne vil imponere.” Hun forklarer, at det er uhyre vigtigt, at vi undgår at overføre denne frygt for ikke at gøre det godt nok til vores børn.

“Mange er begyndt at holde ‘konceptfødselsdage’, hvor de for eksempel lejer en klovn. Men hvad er det egentlig, vi lærer vores børn? At almindeligt samvær til fester, hvor vi besøger hinanden, ikke er nok? At der skal ske en masse til fødselsdagene, for at det er godt nok?”

Børnepsykologen mener, at det let bliver en konkurrence med svømmebad, bowling og biografture. Vi er lidt bange for, at far står der og laver hot dogs, for så går det nok galt. Vi trækker os og tør ikke være voksne sammen med børn. Men det er fest og glæde og det at være sammen, det handler om, slår hun fast. Og fødselsdagen behøver ikke at vare længere, end du kan overskue.

“To timer med boller og kakao, tegnefilm i stuen og så en is i haven eller gården er helt fint. Og det er jo ikke sådan, at børn kigger på uret og siger, at den bedste fødselsdag har været den længste,” siger Margrethe Brun Hansen.

Du er den sublime tjener

Men hvilken rolle skal du som mor så indtage til børnefødselsdagen? Især for skolebarnet er det superpinligt, hvis du agerer midtpunkt til festen og hele tiden kommenterer med ‘nej, en flot gave’.

“I virkeligheden er du som en tjener på en fin restaurant. Dit barn er værten. Du glatter ud, cirkulerer rundt og sikrer, at alle har det godt. Sidder nogen alene, hjælper du dem ind i legen. Mangler nogen noget at drikke eller spise, henter du. Skal nogen tisse, fortæller du, hvor toilettet er. Du kan være leder af en leg – men ikke af festen,” lyder børnepsykologens råd.

3 tips fra børnepsykologen

1. Lyt til dit barns ønsker

Lad dit barn bestemme menuen. Han ved, hvad der er in og yt, og er der sodavand til alle andres fødselsdage, kan det virke malplaceret med saft. Gør dig også nogle tanker om, hvorvidt dit barn vil helt op på bordet og hyldes eller bare vil have en stille fødselsdagssang. Vil han slet ikke have en børnefødselsdag, så invitér hans bedste ven til en mindre ting om søndagen.

2. Tag konflikter still e og roligt

Tag det oppefra og ned, hvis Emil bliver ved med at puste balloner ind i hovedet på alle de andre. Det er ikke i dag, du er den skrappe grænsesætter. Sig ‘hov, der er da vist lidt hopsa her. Emil, kom du med mig, jeg har brug for en rask dreng til at hjælpe mig med noget ude i køkkenet’.

3. Vær glad og afslappet

Børn kan mærke, når vi voksne er nervøse, så vær glad og rolig. Det skal nok gå! Om et par timer er det ‘overstået’, og I kan give hinanden en high five. Børn har en god fødselsdag, når de mærker, at ‘det var min dag, mor og far var glade.’

Kilde: Børnepsykolog, Margrethe Brun Hansen.