Tv-vært Line Gertsen: "Tragedien har efterladt et dybt traume i min familie"

Sammen med sin mand, Nikolaj Sommer, har hun købt sommerhus i byen, hvor minderne springer hende i møde, hvor end de går hen. Mindestenen for de druknede, hvor hendes oldefars navn står. Strandingskroen, der tilhørte Severin Svenningsen, som var hendes oldefars storebror, og lillebroren, Christian, der var manden, som indførte Mors dag i Danmark efter en rejse til Amerika.

Driftige mænd, men det er kvinderne i familien, som Line ser sin egen styrke i.

"Jeg badede meget med min mormor. Hun havde respekt for, og elskede, det hav, som hendes far døde i. Det var i 1922, og de 100 år, der er gået, sidder i mig, selvom jeg jo aldrig har mødt ham. Jeg har til gengæld mødt de mennesker, for hvem det var et ubarmhjertigt livsvilkår. Det nådesløse og det nøgne er i mig. Erkendelsen af, at man er nødt til at dukke sig indimellem. Det var et barskt sted at vokse op: Både når det gælder naturen og i skolen."

Styrke og savn

Line blev mobbet. Krænkende og traumatiserende. I syv år holdt hun ud og erkender, at det ikke er noget, hun kan lægge bag sig:

"Jeg genkender dem, der er udenfor, og det har vist sig at være en gave i journalistikken at kunne rumme de udstødte, for det var jeg selv. Jeg har vendt det til min styrke."

Line føler styrken fra sin oldemor, der rejste sig efter tre næsten ufattelige tragedier.

"Hun fødte sit fjerde barn, 10 dage efter at min oldefars lig drev i land. Der stod ikke noget kriseteam parat – det handlede bare om at overleve! Så mistede hun to børn, men klarede at forblive en kærlig kvinde. Hun blev ikke bitter, og det har givet mig proportioner på livet," erklærer Line.

Styrke og savn. Tragedie og taknemmelighed. Lines forhold til Blokhus er fyldt med tilsyneladende modsætninger:

"Det er der som underlægningsmusik i mit liv. Min mormor så mig dybt i øjnene og sagde: ”Vær glad for at du har en far!” Tabet og taknemmeligheden har været definerende for mig: Der skal meget til, før jeg giver op. Jeg kan simpelthen ikke give op!"

LÆS OGSÅ: 10 ting din mor aldrig fortalte dig

Mors dag

Line smiler, for hun er bevidst om, at netop modsætningen er hendes drivkraft.

"Det er derfor, jeg blev vært. Journalistik er konkurrencepræget, og de historier, som jeg laver; de bor i mig. Jeg laver mange historier om menneskelig lidelse, uretfærdighed og urimelighed, men der er også en forandring i det. En virkelighed, der kan blive lidt bedre end før. Det kan jeg godt lune mig ved," forklarer hun.

I samme tråd er den taknemmelighed, som fylder i hendes liv. Mere og mere.

"Jeg nærmer mig 50, som for mig er en alder, hvor jeg begynder at opsummere og kigge på mit liv. Jeg mærker en taknemmelighed over for min mor, som fik mig, da hun var 18, og som fandt styrken til at være min mor."

Lines mor bor stadig i Blokhus, og Line markerer Mors dag.

"Det begyndte i det små, fordi jeg vidste, at min mor, selvom det er vores familie, der indførte traditionen i Danmark, også syntes, at det var lidt kommercielt. Nu udvælger jeg en fin gave til hende og siger hvert år til hende: ”Tak for indsatsen som mor”. Som mor til tre børn har jeg selv været heldig at få tegninger eller buketter plukket i haven. Min store søn sender en hilsen på Mors dag, og det bliver jeg rørt over, at han gør," fortæller Line, der også er mor til to piger på 12 og fem år.

Hun ser Mors dag som en mulighed for at vise taknemmelighed, og så er cirklen sluttet i forhold til slægten og det barske liv ved Vesterhavet, som tog hendes oldefar, men også gav glæde:

"Jeg har valgt at lade taknemmeligheden fylde meget i mig. Taknemmelighed er glædens mor, og jeg er da stolt over, at en af mine forfædre fik traditionen til Danmark," siger Line.