Brevkassen: Min søn er ekstremt kræsen

Spørgsmål:

Hej Lene,

Jeg har en 9-årig dreng, som i flere år har været ekstremt kræsen. Han kan lide: leverpostejmadder, havregryn med mælk og sukker, kogt pasta, Cheerios, æble, pære, banan og de fleste former for blødt brød. Han elsker altså kulhydrater, men er ikke så god til kød og grønt eller fisk (en sjælden gang kan jeg få ham til at spise makrel i tomat). Jeg bager nogle gode boller, så tit jeg har tid og sniger så revne gulerødder i, og hvad jeg ellers kan finde på at camouflere med. Vi har fredagshyggeslik, og han ELSKER slik, men accepterer, at han ikke får det hver dag. Jeg prøver med jævne mellemrum stille og roligt at få ham til at smage nye ting, men det er, som om det hele er ved at vende sig i ham, når han får en gulerod, agurk, jordbær eller lignende i munden, og han bliver rigtig ked af det, hvis jeg prøver at spørge ham, om det er smagen, konsistensen eller hvad.

Han siger, det er surt, næsten uanset hvad. Jeg synes, jeg har prøvet alle de gode råd med at tage ham med ud at handle, tage ham med i køkkenet og forberede maden, lade ham selv øse op, lade som ingenting, sørge for, at der er forskellige ting at vælge imellem på bordet, snakke med ham om det. Det er simpelthen, som om det at spise er noget, der bare skal til for at overleve.

Derfor får han ‘særforplejning’ og er glad og tilfreds, og vi presser ham ikke til at spise mere, end han kan af det, han kan lide. Han får af og til et stykke frugt eller en skål morgenmadsprodukt, inden han skal i seng, hvis han er sulten.

Vi har brug for et råd om, hvordan vi kan bryde denne vane hos vores søn. Håber, du har et eller flere gode råd.

På forhånd mange tak

Anne Willer

Læs svaret fra Lene Hansson på næste side>>

Svar:

Hej Anne Willer

Ud fra dit brev læser jeg, at din dreng spiser mange sunde ting. Det er godt!

Mad er ‘magt’, og kræsenhed kan give barnet en form for magt, der kan anvendes efter behov. Ved at nægte at spise den mad, mor laver, vil barnet automatisk få en masse opmærksomhed. Det skyldes også, at når barnet nægter at spise, vil forældrene ofte føle sig afvist og føle sig som dårlige forældre. På et ubevidst plan er forældrene bange for at miste barnets kærlighed, og det kan få dem til at strække sig langt og give efter for kræsenheden. Det kan føre til, at de voksne laver en anden mad til barnet, end den resten af familien får. Og så har barnet jo på en måde fået en ‘særbehandling’, som kan erstatte den kærlighed, som barnet ubevidst søger.

Bliver barnet særligt kræsent, kan det få alvorlige følger på langt sigt, blandet andet i form af problemer med vækst, hormonbalance, allergier, immunforsvar og undervægt. Særligt kræsne børn kan blive undervægtige og syge, både fysisk og psykisk, da kræsenheden kan udvikle sig til en fobi. Det er derfor vigtigt, at særlig kræsne børn får den rette opmærksomhed.

En opmærksomhed, der retter sig mod forholdet mellem barn og forældre og ikke mod tallerknen og dens indhold.

Du har prøvet mange fornuftige løsninger, men det kan være, det netop er en helt anden snak, der skal til.

Med venlig hilsen

Lene Hansson