Sådan styrker du babys motorik

Motorikken er også med til at udvikle dit barn mentalt. I de første mange måneder lever dit barn i tæt forbindelse med dig, og først i otte-ni-måneders-alderen finder det ud af, at I er to forskellige personer.

– Det er gennem motorikken og hele sanseapparatet, at dit barn lærer, hvem det selv er. Hvor det selv stopper, og du begynder. Ved at tale, kramme og lege med dit barn – og ved at gå ind og ud ad rummet – lærer du barnet, hvordan verden hænger sammen, fortæller børnefysioterapeuten.

Dit barns motorik spiller altså en afgørende rolle for, hvordan det trives. En god motorik er nemlig nødvendig for, at dit barn kan bevæge sig uden problemer, kan udforske verden og har overskud til at lege og lære nye ting.

Træningen begynder

Med sig fra fødslen har dit barn en masse motoriske evner. Men hvis dit barn skal have en god motorik, skal det stimuleres og have mulighed for at udvikle de evner.– Motorik handler rigtig meget om, at du opmuntrer dit barn til at træne forskellige bevægelser, siger Hannah Harboe.For at kunne give dit barn de bedste muligheder for at udvikle sin motorik, er det godt at vide, hvilken rivende motorisk udvikling, barnet gennemgår i de første år. Som nyfødt har dit barn en såkaldt ‘primitiv motorik’.– Når brystet rammer babys kind, vender dit barn helt automatisk kinden og begynder at sutte. Det er simpelthen et overlevelsesinstinkt, siger Hannah Harboe.Efterhånden lærer baby så, at det er en tilbagevendende begivenhed.– Dit barn finder ret hurtigt ud af, at når det sutter, kommer mælken ud, og så bliver det dejlig mæt. Al motorik giver erfaring, og hele den erfaringsbunke bygger dit barn videre på livet igennem, forklarer børnefysioterapeuten.Motorik på automatpilotDet allervigtigste, der sker på motorik-fronten det første halve år, er, at dit barn lærer at holde sit eget hoved – hovedkontrollen skal simpelthen på automatpilot, så dit barn kan koncentrere sig om næste skridt: at lære at sidde og kravle. Babyer, der ikke lærer at holde deres hoveder i løbet af det første halve års tid, skal bruge meget mere tid på at lære det senere hen, fortæller Hannah Harboe.– Børn på nul-seks måneder kan ikke så meget endnu, så det er i den periode, de træner hovedmuskulaturen koncentreret. Når dit barn fylder seks måneder, er der tusind andre ting, de også lige skal have øvet: At rulle rundt, sidde op og tage fat i fødderne. Så der er der knapt tid til at fokusere på hovedet, siger hun.Ifølge børnefysioterapeuten kan det få store konsekvenser, hvis et barn ikke lærer at holde sit hoved ordentligt. Børn, der ikke kan holde deres hoveder, kan få vanskeligt ved at læse i skolen, fordi det er svært at fokusere skarpt, når ens hoved dingler. Det er også sværere at være social, når man hele tiden skal tænke på at holde hovedet stille. Omvendt vil det styrke dit barn både socialt og fagligt op gennem barndommen, når motorikken kører på skinner.– Jo flere bevægelser, dit barn bare kan automatisk, når det når skolealderen, jo mindre energi behøver det bruge på motorikken, og jo mere energi er der til at koncentrere sig, sidde stille, socialisere, læse, regne og skrive.Du hjælper først og fremmest dit barn med at lære at holde sit hoved ved at lade det ligge på maven så ofte og længe, som det vil være med til, når det er vågen. Derved styrkes musklerne i nakke og ryg, der jo skal holde hovedet.

Gentagelse og ‘vil selv!’

I etårsalderen finder dit lille pus ud af, at det kan lære nye bevægelser ved at betragte og kopiere dig og andre mennesker. Gentagelse er nu kodeordet! For eksempel kan det være, at dit barn bøvler med en sok og gentager bevægelsen, indtil sokken kommer på så let som ingenting. Her er det vigtigt, at du støtter dit barn i at være i én bestemt bevægelse ad gangen og gøre den igen og igen.I tiden mellem to et halvt og fire år går dit barn igennem en kæmpe selvstændighedsfase. Det har en stærk vilje og ønsker nu selv at have styr på motorikken. Det kan godt skabe nogle konflikter imellem jer, når den lille ‘ka’selv!’ og for eksempel insisterer på at tage sko på, når I skal ud ad døren og allerede er sent på den.Her må du finde en balance, hvor du så tit som muligt giver dit barn lov til at øve sin motorik ved at gøre tingene selv – men også gør kort proces, når der ikke er tid.– Det er okay ind imellem at sige ‘jeg forstår godt, at du vil selv, men nu gør jeg det altså’. På den måde lærer dit barn også, at det ikke er centrum i verden, råder børnefysioterapeuten.Når motorikken driller

Platfodethed

Problem: Knoglerne under fødderne er nedsunkne (NB! Alle børn bliver født med en fedtpude under foden, så oftest er der ingen grund til bekymring).Tegn: Barnet står dårligt på fødderne og lærer at gå sent.Behandling: Består i at lade barnet gå med bare fødder på forskelligt underlag, så musklerne under foden styrkes. Desuden skal barnet gå i sko, der støtter godt.

Hypermobilitet og hypotoni

Problem: Hypermobile børn har for stor bevægelighed i deres led. Børn med hypotoni har for lidt spænding i musklerne, når de er i hvile.Tegn: Vær opmærksom, hvis dit barn har god finmotorik med hænderne, men ikke har så meget kontakt med underkroppen og for eksempel ikke tager sine fødder i munden. Vær også på vagt, hvis dit barn ikke hjælper til, når du tager det op, hvis dit barn når milepælene sent, og hvis det vælger at blive i en stilling, selv om det er træt.Behandling: Går ud på at stimulere huden, lege tumlelege og bevæge sig på et fast underlag, hvor barnet kan mærke sig selv. Desuden skal barnet gå i godt, fast fodtøj, som ikke er for stort.

Overspændte muskler

Problem: Musklerne er ikke blot spændte, når barnet bevæger sig, men også, når det er i hvile.Tegn: Barnet virker stift og har svært ved at slappe af. Det kan være tegn på stress, smerter, neurologisk sygdom eller problemer med at forholde sig til mange sanseindtryk på én gang.Behandling: Afhænger af årsagen til muskelspændingen.

Problemer med at kapere mange sanseindtryk

Problem: Barnet har svært ved at forholde sig til mange sanseindtryk på én gang og ændrer derfor adfærd, når det er ude blandt mange mennesker.

Tegn: Nogle reagerer ved at blive inaktive og trække sig fra legen, mens andre bliver hyperaktive og uopmærksomme.

Behandling: Består i at træne barnet i trygge rammer, så det stille og roligt lærer at forholde sig til forskellige sanseindtryk på én gang.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit barn har motoriske vanskeligheder, så kontakt din sundhedsplejerske eller en børnefysioterapeut. Der er god hjælp at hente.

Kilde: Hannah Harboe, Boernefyssen.dk

LÆS OGSÅ: Derfor er god motorik så vigtigt for dit barn

LÆS OGSÅ: Motorik: Få en sund balance

LÆS OGSÅ: Tjek dit barns motorik