Når ordspurten tager fart

I de senere år er forskere blevet meget opmærksomme på, hvordan vi voksne taler til børn. Den vigtigste faktor for børns sproglige udvikling er nemlig, at vi taler med dem, og at vi gør det på en måde, så de små kan forholde sig til samtalen og ikke mister koncentrationen.

I den helt tidlige sprogudvikling er det fint, at vi bruger lydord som “muh” eller “vov-hunden”, fordi det fanger barnets interesse, og fordi det hjælper barnet med at koble lyd og betydning sammen. Men hvis vi vedvarende taler på et for lavt niveau, hjælper vi ikke vores børn med at udvikle sproget.

Forældre og andre voksne er rollemodeller, og barnet lytter opmærksomt til hvilke ord og sætningstyper, vi bruger.

Prøv derfor at gøre det til en vane at sige genstandes navne, når du taler om dem: „Vil du tage koppen?” (i stedet for: „Vil du tage den?”), og suppler barnets ytringer: „Bil” – „Ja, det er en rød bil”.

Generelt er det en god idé at sætte ord på alt det, I oplever sammen, stort og småt. Når fantasien og oplevelserne bliver stimuleret, gør sproget det også.

En – to – tre – ordspurt!

Børn forstår en masse ord, når de er et år gamle, og generelt begynder de at sige ord, når de er omkring 15-18 måneder gamle. Omkring to-års alderen kan danske børn typisk sige fra 150 til 200 ord. Men husk, at der er stor forskel på hvor hurtigt, det går. Nogle børn taler, når de er halvandet år, mens andre kun taler ganske lidt, når de er to år. Begge dele er helt normalt.

Der er som regel langt imellem snapsene, når barnet lærer sine første ord. Ofte går der dage eller uger imellem, at et nyt ord dukker op. Men på et tidspunkt kan det opleves som om, at barnets ordforråd eksploderer, og det kan lære helt op til 30 nye ord om ugen. Denne ændring kalder man for ordspurten.

Barnets tidlige ordforråd afspejler typisk de situationer, det bedst kender og er mest interesseret i. Bor I på en gård, vil de første ord måske være dyrenavne. Og hvis dit barn elsker biler, dukker eller puslespil, vil de første ord knytte sig til det. Spisesituationer, badesituationer, lege og rutiner er også klassikere.

Efterhånden som barnet får flere erfaringer med ord, vil det også kunne tale om ting og begivenheder, som ikke er til stede i her-ognu-situationen. Det bliver bedre til at huske oplevelser og forestille sig nye, og i to et halvt til tre-års alderen kan det begynde at snakke om „hvem vi besøgte i går?” eller „hvad skal jeg lave i vuggestuen i morgen”.

Barnet lærer også at beskrive begivenheder i omverdenen som for eksempel: „Det regner” og „Solen skinner”. Og samtidig tilegner det sig en række nye ordtyper, eksempelvis tillægsord som “stor”, “lille”, “pæn” og “grim” og farverne.

Læs dit barns kropssprog

Det næste trin i sprogudviklingen er ordkombinationer, som begynder omkring to-års alderen. Ord bliver sat sammen til små sætninger, der i begyndelsen ofte lyder som kombinationer af flere ord, der lydligt er smeltet sammen.

Det kan for eksempel være “amam”, der består af “have” og “mad”, men som også kan have andre betydninger så som: „Her er maden” og „Jeg vil have mad” eller „Kommer maden snart?”

De første ordkombinationer har stor betydning, fordi de er startskuddet til den grammatiske sprogbrug.

Et par eksempler kunne være: „Mig ned”, „stor bil”, „den væk”, „blå bukser”, „mere mælk” og „min dukke”.

Hvis du har svært ved at forstå dit barns første ordkombinationer, kan du lægge mærke til tonefald, kropsholdning eller gestik. Peger barnet på noget, ryster det på hovedet, eller har det et vredt blik?

Hvis du forstår og besvarer dit barns kommunikation, er der større chance for, at I får en meningsfuld “dialog”.

Sprogets regler

Ved tre-års alderen begynder barnet gerne at kombinere tre eller flere ord. Det er en vigtig periode i den sproglige udvikling, fordi barnet nu er i fuld gang med at lære de sproglige og grammatiske regler. Det skal lære at bøje ord og lære, at ordenes rækkefølge ikke er ligegyldig.

Der sker også en stor udvikling af den lilles mentale evner. Han eller hun bliver i stand til at huske bedre, tale, tænke, løse problemer, være kreativ og social, og hjernen er nu i stigende grad i stand til at opbygge tankebilleder, som er vigtige for den fortsatte sproglige udvikling.

Om barnet bruger lange, korte eller korrekte sætninger afhænger blandt andet af, hvordan forældre, søskende og andre taler til det. Som voksen er det en god idé altid at bruge et så naturligt og varieret sprog som muligt.

Prøv at bruge nye ord og sætninger på forskellige måder og i flere sammenhænge. Det hjælper barnet til at forstå, hvordan man kan bruge ordene, afkode deres grammatiske egenskaber og dermed øge chancen for at bruge dem aktivt.

Små historier tager form

Med tiden lærer barnet at fortælle om begivenheder ved at koble sætninger sammen til større sproglige forløb, eksempelvis små historier om egne oplevelser. Den såkaldte narrative kompetence ses så småt hos nogle børn omkring tre år, men langt de fleste skal være fire til fem år for at kunne skabe større fortællinger.

Du kan stimulere dit barns lyst og evne til at fortælle ud fra billeder, erindringer eller fri fantasi ved at skabe tid og rum til, at det kan fortælle med egne ord i sit eget tempo. I begyndelsen er historierne måske korte og ordfattige, men efterhånden lærer dit barn at fortælle længere og mere sammenhængende.

STYRK FORTÆLLEEVNEN

De fleste børn begynder for alvor at kunne fortælle små historier – for eksempel om egne oplevelser – når de er fire-fem år gamle. Men du kan stimulere dit barns lyst og evne til det allerede fra tre-års alderen. En god idé er, at I skiftes til at fortælle eventyr eller skøre historier ud fra fri fantasi.

SÅDAN TALER DU MED DIT BARN

Den vigtigste faktor for børns sproglige udvikling er, at vi taler med dem, og at vi taler om noget, som de kender og forstår.

Her-og-nu-situationen er udgangspunktet. Hvis barnet ikke forstår eller kan forholde sig til samtalen, går meningen nemlig tabt, og det mister koncentrationen.

Tal derfor gerne i korte sætninger om noget, som barnet selv viser interesse for, og peg og brug blikretning for at tydeliggøre budskabet. Når du taler om noget, som får dit barn til at engagere sig, more sig eller være sur, opstår der nærhed og engagement mellem jer.