Børns seksualitet
SPONSORERET indhold

Numseleg - det er helt naturligt!

Måske har du svært ved at finde ud af, om du skal nikke opmuntrende eller lægge ansigtet i stramme folder, når dit barns tissemand eller – kone pludselig bliver interessant. Vi har spurgt eksperten, hvor grænsen for numseleg går.

Af:: Eline Holm Foto: Lea Andersen
21. nov. 2012 | Børn | Vores Børn

Dit barn bliver ved med at pille, og du er måske i tvivl, om det ikke er ikke lige lovlig tidligt at udvise så meget interesse for sit kønsorgan.

Nej, det er det slet ikke. Børne- og familiepsykolog John Halse forsikrer dig om, at den spirende opmærksomhed mod det, der er mellem benene, er helt normal. Den opstår som regel i løbet af dit barns andet leveår, hvor dit barn bliver mere bevidst om sig selv.

LÆS OGSÅ: Dit barns udvikling 12-24 måneder

Nogle børn er 12-13 måneder, mens andre nærmer sig to år, når det sker. Men på et tidspunkt begynder dit barn at blive interesseret i at udforske sig selv. Når han rører ved sit kønsorgan, er det et udtryk for, at han tænker ‘hov, ser jeg sådan ud?’, forklarer John Halse.

Numseleg er en del af dit


barns udvikling

John Halse understreger, at hvert barn har sit eget tempo at udvikle sig i, så du behøver omvendt heller ikke at være bekymret, hvis interessen lader vente på sig. Men når den kommer, kan du også opleve, at sønnike begynder at kigge på dine eller din mands private steder.

Ingen alarm – han registrerer blot, at mor ser ud på én måde, mens far ser ud på en anden, og det er spændende! Han er i gang med at placere sig selv i verden i forhold til andre, og en stor del af den proces er at undersøge, om andre ser ud på samme måde som ham selv.

LÆS OGSÅ: Sådan siger du nej til en 1-årig

I dag ved vi dog også, at selv helt små børn er seksuelle væsner. Når de små fingre ryger ned mellem lårbasserne, fornemmer den lille pige eller dreng, at der er noget dernede, der føles rart. Barnet får en diffus lystfølelse, som adskiller sig markant fra voksnes seksuelle drift. Dit barn registrerer, at det er dejligt at røre ved sig selv. Men det er en ‘hovsa-oplevelse’, hvor han pludselig opdager, at der er noget dér.

I vuggestue med bukserne nede

Barnet er ikke bevidst målrettet efter tilfredsstillelse på samme måde som voksne, forklarer børnepsykologen, som understreger, at følelsen er den samme, hvad enten der gemmer sig en tap eller en revne under bleen.Har du en søn, har han dog den ‘fordel’, at hans private dele er nemmere både at se, få fat på og at sammenligne med andres. Derfor har drenge en øget tendens til at rende rundt ovre i vuggestuen med bukserne nede. Så kan man jo lige tjekke, om Johan og Gustav også ser sådan ud!Når det sker, bliver du måske forskrækket, forlegen eller pinlig berørt – især hvis du selv er opdraget med armene over dynen og ‘fingrene væk’-mentaliteten. Men John Halse vil have dig til at tage mødet med dit barns seksualitet med ophøjet ro – det er simpelthen en del af den rolle, du har påtaget dig, da du i sin tid fik et barn. Som forælder bliver du nødt til at ranke ryggen og at sige til dig selv, at det her er en naturlig del af dit barns udvikling. Det kan skabe problemer senere i livet, hvis du reagerer med løftet pegefinger.LÆS OGSÅ: Se min tissekone, mor!Dit barn fornemmer med det samme, at ‘hov, det er åbenbart forkert, det jeg gør’, og det kan udvikle sig til, at han på sigt kommer til at forbinde seksualiteten med skyld og skam. Det kan resultere i, at han enten gemmer den væk eller bliver overinteresseret i den, fordi det åbenbart er noget meget forbudt og spændende, forklarer John Halse.

Numseleg er en privat sag

Når dit barns fokus søger sydpå under pusleseancen, opfordrer John Halse dig derfor til at uanfægtet at gøre rengøringen færdig og derefter venligt at bede mini om at flytte klør fem, så du kan sætte den nye ble på.Distrahér med et stykke legetøj eller andet, der kan flytte opmærksomheden.Situationen er dog en anden, når junior begynder at smide underbukserne inde i sofaen.  Her er det din opgave at lære dit barn, at den ellers nok så fornøjelige aktivitet er noget, der hører til i enrum.LÆS OGSÅ: Trodsalder – Jeg vil, jeg vil, jeg vil!Tag dit barn i hånden og sig stille og roligt nej. Fortæl, at hun gerne må røre ved sig selv, men at hun skal gøre det inde på sit værelse eller ude på toilettet.

Dit barn skal se det naturlige

På den måde viser du hende, at seksualiteten hører til det private rum, forklarer John Halse og pointerer, at du på den måde allerede i etårsalderen kan begynde at lære dit barn de seksuelle spilleregler, som er så vigtige at kende som voksen.Det kan være en svær opgave, for hvordan finder du balancen mellem på den ene side dine bedsteforældres måde at opdrage på i 1950’erne, hvor alt kropsligt var fy-fy – og på den anden side de frie 1970’ere, hvor mange voksede op med overimødekommenhed over for det seksuelle?John Halse opfordrer dig til at finde et leje, hvor dit barn ser dig, som gud har skabt dig, når det er naturligt: For eksempel i svømmehallen, når du kommer ud af badet derhjemme eller tager tøj på. I de situationer er det helt okay, at lillemanden får kuglerunde øjne af at stirre på de mærkværdigheder, du gemmer under tøjet.LÆS OGSÅ: Gør dit barn glad for sin kropPå den anden side er det også helt okay, at du siger nej, hvis han ligefrem spørger, om han må se din tissekone. På den måde lærer han hurtigt, at han skal respektere andre menneskers grænser.

Sig nej – og lær dit barn at respektere grænsen

Endnu mere grænseoverskridende kan det være, hvis dit barn får lyst til at røre ved dig eller din mands private dele. Men også det er helt normalt, og der er absolut ikke noget seksuelt i det fra dit barns side – det er bare dødspændende. John Halse understreger, at du i den situation selvfølgelig skal sige fra.

Dit barn skal fra starten lære, at vi kun rører ved hinanden, hvis vi har indgået en fælles aftale om det. Det viser du ham vedroligt og positivt at sige ‘nej, det vil jeg ikke have, at du gør’. På den måde præger du dit barn, så han helt fra starten får lagt indpå lageret, at hvis han skal røre ved andre, skal personen have sagt ja først, forklarer John Halse.

Med disse huskeregler er du godt på vej til at give dit barn et sundt og naturligt forhold til sin krop og seksualitet. Så næste gang, dit ellers så uskyldsrene afkom forlyster sig på puslebordet, gælder det bare om at finde din roligste grimasse frem. Smil ved dig selv over, at du har et barn, der udvikler sig helt normalt!

LÆS OGSÅ: Numselege – hvor går grænsen?

LÆS OGSÅ: Må dit barn bade nøgen?

LÆS OGSÅ: Skab et familieliv, du elsker