Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Undgå pigefnidder og mobning
Foto: Colourbox Den dominerende pige og hendes veninde bestemmer hvilke klude, bands og udtryk, der er trendy, og de andre har bare at følge med.

Undgå pigefnidder og mobning

Pigefnidder i klassen – sådan hjælper du din datter!

Når der er for meget pigefnidder i klassen, er det et tegn til forældrene om at vågne op. Det er nemlig forældrenes ansvar, at deres døtre er sociale og opdraget til ikke bare at sige deres mening, hvis den mening sårer andre. Pigefnidder har altid eksisteret, men vi kan blive bedre til at hjælpe vores døtre til at minimere det.

Er Nick og Jay seje? Er den lyserøde top fra H&M og cowboybukserne fra Only det eneste tøj, man kan have på i skole? Og skal man sige ”nederen” eller ”oh my god” for tiden?

Kan du nikke genkendende til, at der i din datters klasse er nogle meget bastante regler for hvilken musik, man skal høre, ord, man skal bruge og ikke mindst hvilken tøjstil, man skal vælge, så er det faktisk helt normalt. Og det gælder for så vidt helt tilbage fra børnehaveklassen og op til mellemtrinnet i 3.-5. klasse.

Selv om pigefnidder kan være nok så irriterende for både pigerne og deres forældre, så har det altid eksisteret, og det skyldes den måde, pigerne grupperer sig på: Nemlig to og to med en dominerende hun og hendes veninde i spidsen og med de andre piger parvis efter sig afhængig af deres status i flokken.

Den dominerende pige og hendes veninde bestemmer hvilke klude, bands og udtryk, der er trendy, og de andre har bare at følge med. Det lyder barskt, og kan også være det for de piger, som ikke sætter standarderne. Men det er svært at komme uden om spillets regler, hvis man vil tilhøre flokken. Og det vil pigerne i allerhøjeste grad.

LÆS OGSÅ: Derfor er der forskel på piger og drenge

En værdig leder

– Piger er jo enormt relationsafhængige, og det skaber forudsætningen for, at de følger de regler, som bliver sat af den dominerende hun, forklarer familievejleder og forfatter Lola Jensen, som også har medvirket i programmerne ”Hjælp, vi har børn” på TV3, hvor hun har hjulpet børn og deres forældre tilbage på sporet.

Og uanset hvor meget fokus, der de senere år har været på mobbepolitik og god omgangstone i skolen, er pigefnidder, drillerier og det at blive holdt udenfor stadig et stort problem i mange pigegrupper særligt på mellemtrinnet i 3.- 5. klasse.

Når det går galt i en klasse, skyldes det ofte, at den dominerende hun ikke er socialt anlagt eller godt opdraget, selv om netop det ord lyder håbløst gammeldags i dag. Men vi kommer ifølge Lola Jensen ikke uden om, at vi forældre bærer et stort ansvar for, om vores børn bliver mobbere eller ofre for mobning.

– Hvis jeg skal se det lidt fra begge sider, så findes der også mange eksempler på, at denne dronningestatus, som en af pigerne i en klasse som regel opnår, også kan skyldes, at hun er den værdig. Det kan være fordi, hun har et stort selvværd, er velopdraget og dannet, og dermed vitterlig har noget ekstra at byde på over for de andre piger. Problemet opstår, når pigen, der har denne førerposition, ikke er positivt indstillet på at få de andre piger med, og for eksempel skal bestemme hvem, der må lege med hvem, siger Lola Jensen

Hun tilføjer, at det er her, forældrene må gå ind og guide og hjælpe deres piger noget mere. For det første er det vigtigt, at man slår hårdt ned på de mange ubehagelige skældsord, som for eksempel luder og smatso, der bliver mere og mere almindelige. Uanset hvor mange rap-musikere, der bruger den slags ord i deres sange, må det aldrig bruges som en undskyldning, mener Lola Jensen. Og det gælder også, hvis man bliver ringet op af en mor eller far, hvis datter er blevet udsat for den slags tilsvining.

LÆS OGSÅ: Find drengen i din pige – og pigen i din dreng

Giver igen

Desværre ser vi i dag en stigende tendens til, at forældre ikke tåler nogen former for kritik af deres børn. For 10–15 år siden var det normalt, at forældre talte sammen på en ordentlig måde, og at man lovede at snakke med sin datter om tingene. Men i dag er der ikke den samme forståelse. Jeg hører ofte, at forældre reagerer meget voldsomt på sådan et telefonopkald og sender en større lort tilbage i hovedet på den forsmåede piges forældre om, at det også er pigen, der er noget i vejen med, siger Lola Jensen.

Men det er ikke løsningen, og det er her, at vi forældre kan blive bedre. Det nytter nemlig ikke noget at ”give igen” med samme skuffe. Det viser børnene, at det er okay at være asocial, og at man bare skal sætte hårdt mod hårdt. Som forældre til den forsmåede pige, der har været udsat for mobning, skal man huske, at det er vigtigere i højere grad at snakke om episoden, end hvor tarvelige de andre piger er.

Snak med din datter

– Den bedste måde at hjælpe sin datter, med ikke igen at blive offer for mobning, er ved at gå efter bolden og ikke personen. Man kan spørge sin datter, om hun har nogen idé om, hvorfor hun blev kaldt for grimme ting. Kan det for eksempel handle om jalousi, fordi hun har fået en ny, smart bluse? Og derudover kan man snakke med hende om, hvad der skal til, for at hun kan blive modig nok til at ranke ryggen og sige fra over for den form for mobning en anden gang,  lyder rådet fra Lola Jensen, som tilføjer, at uanset hvor hårdt det lyder, så er det noget, de fleste piger skal igennem på et eller andet tidspunkt. Og jo mere man kan ruste dem desto bedre.

– Ligesom forældrene skal kunne tåle kritik af deres børn, så skal vi som forældre også lære vores børn at komme igennem den slags episoder. Der er jo mange børn, der ikke tør sige, at de bliver mobbede, fordi de er bange for forældrenes reaktion. At de ringer op til klasselæren ved det mindste problem. Piger kan ikke bare melde sig ud af fællesskabet, de har i højere grad end drengene et behov for at være en del af flokken i denne her alder, og derfor skal de hjælpes igennem på en konstruktiv måde, hvor man snakker om tingene i familien, siger Lola Jensen.

LÆS OGSÅ: 6 typiske udfordringer med en pige

Faktaboks

VÆRD AT VIDE

Hjernens forskellige udvikling: Den forreste del af hjernen, nemlig pandelappen, er nøglen til forståelse for, hvorfor piger og drenges hjerner udvikler sig forskelligt. Det er nemlig pandelappen, der samler funktionerne fra andre steder i hjernen – og hos pigerne modnes pandelappen hurtigere end hos drengene.

Pandelappen skaber forbindelse til de dele af hjernen, der har at gøre med indføling, sprog og koncentration. Omkring indskolingen sker det første ryk i udviklingen af pandelappen blandt pigerne og igen i puberteten.

Drengene er typisk 1 1/2- 2 år bagud i de perioder. Det er også grunden til, at drenge har svært ved at sidde stille, når de begynder i skolen, da de ikke har lært at koncentrere sig endnu.

Hjernens udvikling er afgørende

Når denne form for mobning og drillerier i højere grad er et pigefænomen end et problem i drengegrupperne, skyldes det, ifølge hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen, at pigers hjerner modner hurtigere end drenges. Det gælder især i begyndelsen af skolealderen og i puberteten, hvor pigerne sprogligt og følelsesmæssigt er op til to år foran det modsatte køn. Det betyder, at pigernes kommunikation er mere nuanceret, ligesom deres indfølende evner også er mere udviklede.

I forbindelse med to forskningsprojekter har Ann-Elisabeth Knudsen fulgt elever i folkeskolen og observeret deres forskellige evner for indlæring og samspillet i pige- og drengegrupperne. Og der er ingen tvivl om, at pigernes måde at indrette sig på med en dominerende hun i spidsen, som de andre må indordne sig under, kan skabe problemer og grobund for mobning.

– Det, der gør ondt på pigerne, er, at de kan mærke, at de er udenfor. I 3.–5. klasse kan de endnu ikke gennemskue, hvad der foregår, men de kan mærke, at der er noget galt, og de føler, at der må være noget i vejen med dem. Drengene derimod har endnu ikke helt udviklet den samme adgang til de følelser, så samspillet blandt drengene er ofte mere direkte, siger Ann-Elisabeth Knudsen. Hun uddyber:

– Hvis pigerne for eksempel skal danne en gruppe på seks personer, vil de typisk blive enige om at trække lod om pladserne. Men hvis for eksempel den dominerende hun trækker nitten i første omgang, lader de simpelthen lodtrækningen gå om med henvisning til en eller anden teknisk fejl, indtil de ”rigtige” seks piger i forhold til klassens hierarki bliver trukket ud. Drengene går derimod mere reelt til værks og vælger de seks bedste fodboldspillere til holdet, siger hun.

LÆS OGSÅ: Sådan takler du vilde drenge og lyserøde piger

Men hun pointerer, at det er en myte, at drengene ikke har det samme følelsesmæssige potentiale som pigerne. Det kommer bare lidt senere. Men selv om Ann-Elisabeth Knudsen bruger hjernens udvikling til at forklare piger og drenges forskellige adfærd, betyder det ikke, at der ikke er noget, man kan gøre i det daglige, hvis pigefnidderet har taget overhånd og er årsag til, at nogle piger i klassen udelukkes og mistrives. Og her har Ann-Elisabeth Knudsen ligesom Lola Jensen fokus på de voksnes ansvar.

Sæt ord på

Lærerne skal tage deres autoritet tilbage og være den, som går ind og sætter ord på de skævheder, der foregår i klassen. Hvis det for eksempel altid er Rikke, der bestemmer, kan læreren spørge i klassen, hvorfor det altid er Rikkes forslag, der bliver valgt. Men det er grænseoverskridende selv for læreren, der både gør Rikke ked af det, og næste dag sikkert har hendes far i røret. Men når ikke børnene kan sætte ord på, hvad der sker i klassen, så er det vigtigt, at læreren kan og tør, og det skal forældrene give lov til, mener Ann-Elisabeth Knudsen på baggrund af hendes observationer i den danske folkeskole.

Fælles regler og god opdragelse

Det er svært at sige præcist, hvor grænsen mellem pigefnidder og mobning går, men for Lola Jensen er det, når drillerierne ligger ”under bæltestedet.” Det er for eksempel mobning, hvis de stærkeste piger holder den svageste pige uden for hele tiden, og for eksempel kalder hende for en luder.

Det er nemlig utrolig vigtigt at lære sine børn at tale pænt til hinanden. Et gammelt ordsprog lyder: ”Hvis du ikke kan sige noget pænt om kjolen, så sig noget pænt om farven.” At være ærlig for enhver pris er ifølge Lola Jensen ikke god barnelærdom, for det sårer mere, end det gavner. Og starter man allerede i børnehavealderen, er det ikke for tidligt, mener hun.

Når børnene bliver lidt ældre, og de fine og flotte fødselsdagsfester er på dagsordenen, skal forældrene også være opmærksomme på, at de ikke medvirker til at overgå de andre børns fester.

– Man skal passe på med at skrue det for meget op med fester på McDonald’s, private tryllekunstnere til en formue, pyjamasparties med overnatning, dyre gaver og så videre. Det kan være med til at skabe grobund for mobning af de børn, hvis forældre ikke har råd til det helt store, siger hun og tilføjer, at fælles retningslinier for gave- og festniveauet er en god idé.

Allerbedst ville det dog ifølge Lola Jensen være, hvis man indførte en gavekasse i klassen, så alle elever fik én gave fra skolekammeraterne, når de havde fødselsdag. Arrangementer som fællesspisning i 3.–5. klasse, hvor alle elever kommer hjem til alle og møder hinandens forældre og søskende, er også en god idé.

– Jeg er stor fortaler for den slags, fordi der er brug for det i dag. Omgangstonen er hårdere end nogensinde, og det bliver lidt sværere at sige til en af kammeraterne, at hans eller hendes mor er en fed luder, hvis de har besøgt hinanden, siger Lola Jensen og understreger, at selv om forandringer og nye tiltag er nødvendige, er der også grund til at holde fast i nogle af de gamle traditioner. For eksempel at det er den højeste pige i 6. klasse, der får lov til at være luciabrud.

– Det bliver mere og mere almindeligt, at pigernes mødre i en klasse kontakter læreren og foreslår, at alle pigerne får lov til at være luciabrud. Men det er en stor misforståelse, at alle skal være det. Børn skal kunne tåle at blive skuffede en gang i mellem. Og i øvrigt er den højeste pige i klassen sjældent den dominerende hun, hvilket betyder, at vi med den form for demokratisk tankegang, fratager de mindre populære piger et af højdepunkterne i deres skolegang, slutter Lola Jensen.

LÆS OGSÅ: En piges søde brev til sine søskende

OM EKSPERTEN

Ann-Elisabeth Knudsen: Der er to slags pigefnidder. Før og efter puberteten.

Før puberteten kan pigerne ikke gennemskue, hvad der sker. De kan ikke ætte ord på, hvorfor de ikke bliver valgt, men de kan mærke, at det er meget ubehageligt at føle sig udenfor, og at der må være noget i vejen med dem. Omkring puberteten udvikler hjernen sig igen med et højere abstraktionsniveau til følge. Nu begynder de at forstå de mekanismer, der ligger til grund for, hvorfor for eksempel Rikke altid skal bestemme det hele. Og det er også her, at der ofte sker et opbrud i de tidligere strukturer i klassen. Nye konstellationer dannes, og det kan også ske, at flere af pigerne går sammen og i fællesskab gør oprør mod Rikkes dominans.

LÆS OGSÅ: Blog: Hvorfor skændes mine piger?

LÆS OGSÅ: 50 pigenavne vi ikke længere vælger til vores børn

LÆS OGSÅ: Sådan får dit barn en god skolestart

Se, hvad vi ellers skriver om: Skolestart og Mobning