mor trøster datter

Foto: Getty images Få ekspertens råd til, hvordan du kan lære at rumme dit barns svære følelser.

Gråd, vrede og jalousi: Sådan rummer du dit barns svære følelser

Flitsbue i supermarkedet og vredesudbrud, når vennerne vil låne legetøjet. Det er svært at håndtere sine følelser, når man stadig er et mindre barn. Eksperterne guider dig igennem 6 typiske situationer, hvor følelserne tager over.

1. Mit barn vil ikke dele

Du har besøg af din veninde, som har et barn på samme alder som dit, og du har glædet dig til, at ungerne skal lege. Men ak, dit barn vil ikke dele sit legetøj og råber: “Nej, det er min!”, og hiver legetøjet ud af armene på din venindes barn. Du sætter dig på hug og forklarer, at alle må lege med legetøjet. Men lige lidt hjælper det, og dit barn lægger sig fladt ned på jorden og banker med arme og ben i gulvet.

Det kan du gøre:

Når dit barn ikke vil dele sit legetøj, er det fordi, at barnet ikke forstår en mening med det; hvorfor skal det andet barn have mit legetøj? Børn reagerer ud fra deres følelser og ikke deres fornuft. Sig for eksempel: “Jeg kan se, du ikke har lyst til at låne dit legetøj ud – nu skal jeg finde en anden bamse, som Karla kan lege med.” Og så kan du kigge din veninde i øjnene og sige: “I am sorry – du ved, hvordan det er”. Det vigtigste er, at du som forælder tager ansvar for dit barn og støtter det. Når dit barn ikke vil dele, er det ofte forældrenes følelser, der kommer i klemme, for nu skulle det være hyggeligt. I stedet bliver det akavet, du bliver måske flov over dit barn, og dine forældrefølelser presser yderligere barnet. Det kan barnet også tydeligt mærke.

Tip: Dit barn skal nok lære at dele sit legetøj. Indtil da kan du selv være rollemodel for dit eget barn, når der skal fordeles legetøj, mens I leger sammen. Spørg: Vil du ikke låne min dukke?

2. Mit barn kaster med ting i vrede 

Dit barn har fødselsdag og pakker sin gave fra farmor ud – det er en fodbold, men ak, dit barn kaster bolden i jorden og udbryder: “Det var ikke den, jeg ville have! Den her er grim og kedelig. Jeg vil have en EM-bold!” Som forælder bliver du måske vred (og flov), for sådan gør man ikke!

Det kan du gøre:

Træk vejret dybt. I denne situation er der ingen adgang til fornuft hos barnet, som er overvældet og grebet af sine følelser, fordi det (tilsyneladende) er en forkert bold. Husk på, at dit barn ikke forstår fornuftsdrevne advarsler som: Bolden ødelægger ting i stuen, når du kaster den så hårdt – eller farmor bliver ked af, at du reagerer sådan. Du er bedre at spejle barnets følelser og sige: “Der blev du gal, skat.” Sig det med omsorg i stemmen, og smit dit barn med din ro. Drop bare den lange konsekvensberegning over for dit barn – det virker ikke! Og så må du kigge kærligt på svigermor og sige: “Jeg skulle hilse fra William og sige tak”.

Tip: Øv gerne med dit barn i at sige tak for en gave (blot ikke i pressede situationer som denne), så barnet lærer de sociale spilleregler at kende. Det kan du gøre ved selv at sige tak. Så kan dit barn skæve til dig og se, at det er sådan, man gør.

LÆS OGSÅ: 2 år og trodsig – eller bare under udvikling?

Eksperterne

Christina Abildgaard
Pædagogisk konsulent og familievejleder. Hun har skrevet bogen 'I stedet for skældud' sammen med Erik Sigsgaard. Se mere på christinaabildgaard.dk.

Rikke Yde Tordrup
Privatpraktiserende psykolog og specialist i klinisk børnepsykologi, supervisor og fagbogsforfatter til bøgerne ”I sku bare ha set mig” (2011) Markante forældre (2018) Udviklende øjeblikke (2019). Ekspert i DR2-programmet ”Hvem passer vores børn”. Se mere på rikketordrup.dk.

 

3. Mit barn slår 

Særligt i vuggestuealderen kan børn finde på at bide eller slå. I dette lille aldersvakuum er dit barn bevidst om mange ting, men kan stadig have svært ved sprogligt at følge med. Kan barnet endnu ikke kommunikere sine følelser med ord, kan det blive så frustreret, at det må ty til fysiske handlinger som for eksempel at sparke, bide eller slå. Husk på, at dit barn har brugt munden i mange måneder til at undersøge verdenen, og nu virker det måske naturligt at bruge munden til at bide fra sig og markere sig.

Det kan du gøre:

Når vi ser vores børn slå, er de første ord, vi ofte griber til: Du må ikke slå! Men mindre børn kan ikke forstå ordet ‘ikke’ og hører blot ‘slå’. Fortæl i stedet, hvad barnet gerne må. Er barnet i vuggestuealderen kan du for eksempel sige: “Kom herhen til mig”, så du kan få barnet væk fra situationen. Undgå lange forklaringer om, hvor ondt det gør på barnet, som er blevet bidt. Det vækker kun skyld og skam, som dit barn godt kan føle, men dit barn er endnu for lille til at beregne situationen – eller lære af det til fremtiden.

Næste gang en lignende situation opstår, vil dit barn formentlig slå eller bide igen. Har du et større barn, slår det formentlig i affekt. Hjælp dit barn med at registrere sine følelser, så han kan kontrollere sig selv til næste gang. Her kan du sige; “Det var for voldsomt. Du blev lige så gal, at du kom til at slå på Alfred”. Sig det uden bebrejdelse i stemmen, så barnet kan tage dine ord ind. Hvis du er for hård, vil barnet i stedet gå i forsvar.

Tip: Husk, at dit barn ikke kan have forkerte følelser – det gælder blot om at regulere dem. Så prøv eventuelt at lære dit barn at sige ‘nej’ i stedet for at bide eller slå. Mange dagtilbud lærer børn at sige ‘stop’ med strakt arm foran sig, hvis andre børn er for voldsomme.

4. Mit barn går bananas i supermarkedet 

Der er kun smør i køleskabet, og du skal købe ind med dit barn på armen, som du lige har hentet fra institution. Ingenting dur, I er lave på energi, og du tramper måske igennem supermarkedet og finder ting på indkøbslisten, mens junior vrider sig i vognen og skriger hele vejen gennem Netto: “Jeg vil gå selv!”

Det kan du gøre:

Det er ulvetime, og alle er trætte. Invester to minutter i at trække vejret ned i maven, for så kommer dit nervesystem ned i gear. Enten inden I går ind i supermarkedet – eller stop op ved siden af mangoerne og bananerne, hvis det er der, det giver mening. Når du er i ro, smitter det af på barnet. Dur det ikke, må du bare indse, at det simpelthen ikke er i dag, det sker, og så må du lade din vogn stå og komme igen i morgen.

Hvis du virkelig har brug for at købe et par ting, så afled barnet lidt med nogle snacks. Blodsukkerniveauet kan være lavt hos børn (og dig!) inden aftensmadstid, og det påvirker humøret, så snacks er godt. Tag en hentemadpakke med, hvor der for eksempel ligger en brikjuice og en figenstang, som barnet kan give sig i kast med, når I skal handle. Så har du købt dig et par dyrebare minutter til at købe det mest nødvendige.

Tip: Hvis du kan købe ind én gang om ugen – måske i weekenden, hvor der er mere tid – så freder du dig selv for en masse af de følelser, der helt naturligt opstår i et børneliv sidst på eftermiddagen. Al opdragelse er hård i timerne efter, dit barn har været i institution.

LÆS OGSÅ: Fie Hørby: Det er aldrig ok at blande sig i andres børneopdragelse

5. Mit barn kan ikke sidde stille ved bordet 

Dit barn når lige præcis at spise fem rejer, inden hun vil ned af den fine restaurantstol, hvor I fejrer bedstemors runde fødselsdag. Med fem retter. Der er fire-en-halv ret igen, og personalet er ved at falde over dit barn på gulvet. Jo mere du forsøger at få dit barn på plads ved bordet, desto mere vred bliver hun. Og du er nervøs for, hvad din familie tænker om dig og dine opdragelsesevner.

Det kan du gøre:

Når du er presset som forælder, kan børnene mærke det. Og der kan være en masse pres fra alle sider på en restaurant, for nu skulle vi lige hygge! Og så er det flovt, at junior ikke kan opføre sig pænt, nu der er dækket op med hvide duge. Men når børnene reagerer, kan du stille dig selv spørgsmålet: hvilke krav satte jeg for højt her? Fik jeg tilbudt barnet nogle rammer, som var realistiske? Børn gør altid det bedste, de kan, ud fra de rammer, de bliver sat i. Så forventningsafstem, inden du siger ja tak til invitationen. Kan det her overhovedet lade sig gøre for os? Eller må vi komme senere til kaffen hjemme i stuen? Er der legerum, som junior kan få lov at boltre sig i? Eller skal vi have barnet passet, så vi kan nyde den gode mad selv?

I situationen må du gå en tur med dit barn uden for restauranten eller lad hende se en lille film. Er det stadig galt, må I tage hjem. Men lad det ikke betyde, at I nu slet ikke kan tage på restaurant de næste mange år, for her er en oplagt mulighed for at øve dit barn i at regulere sig selv under en lidt længere middag, hvor I spiser ude. Måske lørdag formiddag til en frokost, når barnet er oplagt?

Tip: De færreste børn kan sidde stille under fem retter, så medbring tuscher, malebog eller en lille film, som de kan hygge sig med ved bordet. Tal eventuelt med barnet på forhånd, om det der skal ske: “Nu skal vi ud at spise og snakke en masse. Morfar skal nok holde tale for mormor, og så slår han på glasset med en kniv, hvilket betyder, at vi skal være musestille. Når morfar siger hurra, kan du også gøre det”. Husk at rose barnet bagefter for den gode indsats.

6. Mit barn reagerer voldsomt på at få en ny søskende 

Dit barn har været stjernen i familien i de første leveår, og nu er der kommet en lille ny til familien. Blikket er flyttet til den nyfødte, og din ældste virker til at gå tilbage i udviklingstrin. Måske vil han have sutten igen, selvom han ellers havde lagt den på hylden. I bund og grund virker det som om, han gerne vil have babyen kogt sammen med sutterne. Som forælder – med et stort søvnunderskud – kan man blive let frustreret over, at ens ældste ikke viser lidt mere samarbejdsvilje og kærlighed over for den lille ny.

Det kan du gøre:

Sæt dig ind i dit barns tankegang. Barnet tænker: “Hvad har jeg gjort forkert? Nu må jeg lægge mig ned ligesom babyen og gøre det, hun gør – nu vil jeg også have bryst.” Når barnet gør det, så peger det på et grundlæggende behov for at føle sig som en del af flokken. Gå med på legen, og sig: “Kom her, du kan også få bryst”, for barnet er i gang med at reparere sig selv og få den omsorg, det behøver, nu der er en anden at dele opmærksomheden med. Sig til dit barn: “Du er træt af lillesøster lige nu, det er ok, jeg tror, du savner en krammer af mig”.

Når babyen kan begynde at smile og kommunikere med ansigtsmimik, så sørg for at sætte ramme om nogle skabende oplevelser søskende imellem. Vis din store, hvor vidunderligt det er at se babyen smile, og sæt også ord på, at den store har et dejligt smil. Lad din ældste få ansvar: “Vil du være sød at hente den der til lillesøster, så tror jeg, hun bliver rigtig glad”. På den måde begynder dit store barn at tage den ‘irriterende’ baby ind. Forsøg også at forbinde børnene den anden vej: “Se hvor lillesøster kigger på dig, hun kan godt lide dig”. Det kan vare længe, før søskende finder melodien. Jo flere positive samspil, jo større er chancen for, at det sker.

Tip: De svære følelser i søskendeforhold vil formentlig vare ved hele livet – også når børnene bliver ældre. Når jalousifølelser, vrede, misundelse og andre svære følelser opstår, kan det for eksempel komme til udtryk i slåskampe børnene imellem eller tarvelige ord, som kan vække tårer og fortvivlelse. Det er helt naturligt. Brug de situationer til at lære dine børn at regulere sig selv til ro, og giv dem alternativer til at håndtere de svære følelser, eksempelvis ved at lære dem at sætte ord på dem. Du kan sige til dine børn, at det er ok at blive jaloux, vred eller misundelig. Men det er ikke ok, at slå eller kalde hinanden grimme ord.

LÆS OGSÅ: Søskende: Nummer to på vej? Få eksperternes råd

Se, hvad vi ellers skriver om: Børnepsykologi og Børneopdragelse