Skal jeg blande mig?

Spørgsmål:

Mit spørgsmål handler ikke om mit eget barn, men om en anden dreng i vuggestuen. En udenlandsk dreng uden kendskab til det danske sprog og på cirka halvandet år.

Pædagogerne har ingen mulighed for at kommunikere med moren, når hun afleverer ham, på grund af manglende sprog. Jeg har set ham i to dage på legepladsen. Han græder utrøsteligt, er desperat, når moren går, og bliver så sat op på en gyngehest, overladt til sig selv. Her skiftevis græder og resignerer han.

Det er, som om pædagogerne har aftalt at lade ham være. Hvad lærer det ham? At klare sig selv? At voksne ikke er til at stole på? At det er utrygt her i vuggestuen? I dag sad han alene i 20 minutter, før der kom en pædagogmedhjælper og tog ham. Han græder lidt mindre, når han er hos en voksen, men hans øjne udtrykker angst og utryghed.

Jeg får mange tanker, og det gør mig ondt, at han bliver svigtet og overladt til sig selv. Bør jeg reagere, eller skal jeg lade være med at blande mig? Jeg bliver nok upopulær, men hvis du mener, det er vigtigt at handle, så er det ligegyldigt.

Susanne

Læs psykologens svar på næste side

Svar:

Kære Susanne,

Vi voksne har altid en særlig forpligtelse over for børn. Vi voksne har alle et medansvar, hvis vi ser et barn lide overlast på en eller anden måde. Det gælder uanset, om de voksne, der krænker, er barnets forældre, pædagoger eller andre voksne.

Hvis vi møder børn, som efter vores vurdering bliver dårligt behandlet, er vi altid forpligtede til at handle. Vores forpligtelse går på, at vi skal tage ansvar for det, vi ser, og undersøge, om det er en fejlvurdering fra vores side. Eller om barnet virkeligt lider overlast.

I dit tilfælde, kære Susanne, kan du sige til stuepædagogen eller lederen, at du undrer dig over den lille drengs sorg, og at du gerne vil spørge, hvilken pædagogik der ligger til grund for indslusningen af denne dreng.

Hvem er drengens primære kontaktperson, er der lavet en handleplan for indslusningen, hvordan er moren inddraget i denne proces, og er der tilbudt tolk? Spørg ind, og forklar, hvad det er, du ser.

Hvis det er en fejlvurdering fra din side – o.k. så er det i orden. Men er det ikke en fejlvurdering, er der ingen handleplan, er der ingen primær kontaktperson, og føler du, at barnet lider overlast, så sig, at du vil gå videre med sagen.

Handlingen kan være en underretning til kommunen eller i første omgang et møde med den pædagogiske konsulent. Det er godt, at du tager ansvar.

Med venlig hilsen

Margrethe Brun Hansen, børnepsykolog