Stedfar skal ikke opdrage!

Familiens problem:

Majbritt og Kristian har kendt hinanden i 2½ år. I den tid har de tilbragt rigtig meget tid med hinanden og med Majbritts piger på 4½ og 7 år. De sidste par måneder har parret boet sammen. Kristian er meget glad for Majbritts børn, men han træder konstant ind i rollen som opdrager, hvilket irriterer pigerne og skaber konflikter.

Jesper Juul: Hvad vil I tale med mig om?

Majbritt: Mit problem består i, at Kristian i bund og grund forguder pigerne. Men han har svært ved at give en skideballe eller en irettesættelse, uden at det bliver til en meget lang sætning.

Jesper Juul: Kan du give et eksempel?

Majbritt: Hvis én af pigerne taber maden ned på gulvet, når vi spiser, så siger han, om hun ikke kan rykke sig længere ind, så hun ikke spilder, så det ikke ender på gulvtæppet, så han ikke skal gøre det rent bagefter. Frem for bare at sige ”brug lige tallerkenen.”

Det ender med, at både pigerne og Kristian bliver irriterede, og så bliver det en konflikt. Det sker måske 15 gange om dagen. Han har ofte ret, men måden, han siger det på, fungerer ikke.

Jesper Juul: Kristian, hvorfor har du den stil, som du har?

Kristian: Jeg pakker det måske for meget ind, men det virker logisk for mig, når jeg gør det. Hvis jeg bare siger, at de ikke skal smide mad på gulvet, så forstår de det ikke som, hvis jeg forklarer hvorfor.

Jesper Juul: Så din begrundelse er, at de har brug for den oplysning. Men det, der er i vejen med det, du siger, det er, at der er tale om opdragelse. Du har kun kendt de piger i tre år, og så er man stadig en fremmed.

Majbritt: Vi har nogle værdiregler, vi er enige om. Er der konflikter, når jeg er der, så kan jeg tage dem. Det behøver Kristian ikke at gøre. Når det for eksempel sker ved spisebordet, så er aftalen, at det er mig, der tager mig af det, så Kristian bare kan nyde at være en del af samværet.

Jesper Juul: Det har jeg forstået, men Kristian, jeg må høre lidt mere om, hvad der ligger til grund for det, du gør.

Kristian: Det er mest den store, Luna, jeg har konflikter med, og især når vi spiser. Vi leger godt sammen, men når tingene går op i en spids, så er det som regel i forhold til hende. Der er nogle ting, hun bør tænke over, men jeg føler ikke, der sker nogle fremskridt. Jeg føler, hun er ligeglad med alt, hvad jeg siger.

Jesper Juul: Så du er ude på en mission?

Kristian: Hvis jeg skal være med til at danne de piger og ikke bare være med på fribillet, så ja.

Jesper Juul: Det her er meget meget vigtigt. Der er forskel på at gå ind og være medopdrager, og alternativet er ikke at være på frihjul. Der findes nogle mellemstationer. Det, jeg kan høre, der sker, er, at pigerne enormt godt kan lide dig, og at de er enormt loyale over for deres mor. Det siger jeg fordi, at deres protester i forhold til dig er meget afdæmpede i forhold til, hvad de kunne være.

Kristian: Jaaa….

Jesper Juul: De står for eksempel ikke oppe på bordet og siger; ”Du er kraftedme ikke min far!!!!”

Kristian: Nej, nej, det gør de ikke.

Jesper Juul: Nej, de er loyale over for deres mors valg og bifalder det. Men når du siger det, du siger, og på den måde, du siger det, så sidder de tilbage og føler sig dumme. Og det er de så nødt til at finde sig i. Og imens sidder du tilbage og føler, at der ikke rigtig sker noget.

Men det er meget vanskeligt at lære noget, når man føler sig dum.. Det er meget nemmere at lære noget, når man ved, man er dum. Jeg sidder med massevis af voksne og laver voksenundervisning, hvor de voksne tager en tid med at indse, at der er noget, de ikke ved, og at det er i orden, at de ikke ved noget, og så kan de begynde at lære.

Den ældste pige går i stå, fordi opdragelse er manipulation. Al opdragelse er grænseoverskridelse. Når man opdrager børn, går man ind over deres grænser og bestemmer, hvordan de skal være. Det finder børn sig i, hvis det foregår rimeligt, og de føler, at den, der gør det, elsker dem. Børn er ellers også håbløse romantikere på nogle områder, men her er de utrolig realistiske.

Du har simpelthen ikke kendt dem længe nok. Og jeg kan godt sige dig, hvor snittet for at måtte opdrage ligger. Det ligger ved 5-6 år. Men med hende den store, der er det for sent. Hun er teenager, inden du når at blive godkendt.

Majbritt: Jeg føler lidt, at mine piger bliver gjort dumme.

Jesper Juul: Det er ikke helt det, der sker. Kristian ønsker ikke at gøre dem dumme, men det er den effekt, det har. Det er fordi, han siger det, der er indlysende. Der sker en eller anden ulykke, og Kristian analyserer, hvad der får den til at ske, og hvad der skal til, for at det ikke sker igen. En typisk maskulin måde at opdrage på.

Hvis du nu kommer hjem og har haft en elendig dag på arbejdet og fortæller om det, og han så gjorde det samme med dig! Sagde; ”Du kan jo nok se, at hvis du havde gjort sådan i stedet for sådan, så havde din dag været meget bedre,” så var du blevet enormt irriteret. Og det ville være over det samme, som pigerne bliver mutte over. Nemlig at han undervurderer, hvad der rent faktisk skete.

Kristian: Men jeg gør det jo kun for hendes egen gavn.

Jesper Juul: Jamen på denne måde, der gør det ingen gavn. Hun mister simpelthen sin værdighed, hvis hun skal høre på det. Spørg hende i stedet, om hun har lyst til at høre, hvad du mener kan blive bedre. Og ellers så nøjes med at sige din mening, så som: ”For fanden, hvor er det irriterende, at du spilder maden på gulvet.”

For det der med at opdrage eller forebygge – det har du simpelthen ikke fået billet til endnu. Mit gæt er, at det får du på et tidspunkt. Hvis du kan lære at holde dig lidt tilbage, så vil den ældste måske komme til dig om nogle år på nogle områder, hvor hun normalt ville komme til sin mor. Fordi du er lidt mere på distancen end mor og far er, og fordi du er deres ven. En bonusven.

Jeg ser det simpelthen som en nødvendighed, at du ændrer facon. Jeg skal til gengæld garantere dig, at de så omvendt vil gøre alt for at gøre dig tilfreds. Det bruger de enormt mange kræfter på allerede.

Kristian: Ja, det gør de.

Jesper Juul: Det vigtigste er, at du holder op med at spille voksen – og holder op med at spille far. Når voksne spiller voksne, spiller børn børn og bliver enormt barnagtige.

Når du er ægte, vil du få et medspil fra hende, som du ikke havde drømt om.

Efter coachingen:

Majbritt: Den, der har kunnet bruge coachingen mest, var Kristian. Han er blevet bedre til ikke at opdrage, men han øver sig stadigvæk. Vi har stadig en aftale om, at jeg tager konflikterne, og han prøver at undgå at være i konflikter med dem. Når Kristian så falder i og begynder at opdrage, så tager vi den lige forfra.

Jeg skal bare minde ham om, at det, han gerne vil, det er, at pigerne kommer til ham og har den respekt for ham, som de har for mig. De begynder mere og mere at komme til Kristian, men hvis han begynder på at opdrage, så starter vi lidt forfra. Specielt den ældste, som er reserveret i forvejen.

Mødet med Jesper Juul har bekræftet os i, at det, vi gjorde, og stadig gør, når der er konflikter, er rigtigt, og at det ikke påvirker børnene i en negativ retning. Og det var godt at få en uddybende forklaring på, hvorfor det var godt.

Jeg tror, at man som sammenbragt familie altid vil have nogle udfordringer at arbejde med, og at det nok er sværere at leve i en sammenbragt familie. Så selvfølgelig skal man arbejde for, at tingene fungerer.