pige spiser chokolade
Foto: Getty Images Hjernen craver sukker om eftermiddagen for store og små, men hvordan lærer vi vores børn at håndtere sukkerlysten - også på sigt?

Har dit barn en sød tand? Lær at håndtere instinktet, der råber på sukker

Fylder søde sager også ekstra meget hjemme hos dig? Her får du gode tips til, hvordan I kan flytte fokus fra alt det søde til det sunde – uden at det bliver kedeligt. Bonus er, at du og dine børn får et inspirerende forhold til AL slags mad.

Vi kender det alle. Klokken rammer 15, og hjerne, krop, mave råber efter noget sødt. Sådan oplever vi det flere gange dagligt – og det samme gør vores børn. Men hvis du har en tilbøjelighed til at lade lysten råde og spise karameller med dit barn hver eftermiddag, så kan det være en god idé at ændre lidt på den taktik, mener forsker og ph.d. Anette Sams, som har skrevet bogen SukkerSmarte børn.

Hun ønsker nemlig, at viden, fascination og nysgerrighed skal erstatte den løftede pegefinger og gøre vores børn til sundhedsbevidste livsnydere.

”Vi har alle lært, at det er vigtigt, at vi får nogle gode sukkervaner, fordi vi skal holde os sunde, og derfor skal vi rationere det, vi nyder. Men det er i virkeligheden det dogme, vi kæmper lidt med. Og det vil jeg gerne gøre op med. I stedet for at tale sukker ned og noget, vi skal rationere, vil jeg hellere, at vi taler gode fødevarer op,” siger Anette Sams.

Anette Sams’ definition på sundhed er alt, der øger chancerne for et langt, energisk og sygdomsfrit liv. Hendes faglige fokus er på kostens biologi, som er en overset sundhedsfremmer, og derfor skal vi lade være med at slå os oveni hovedet, fordi vi får lyst til noget sødt. I stedet skal vi tale det sunde op – og forstå de instinkter, der gerne vil bestemme, hvad vi spiser og hvornår.

”Jeg vil hellere, at vi som forældre snakker med børnene om al den fantastiske biologi, vi får, når vi vælger grøntsager. Når vi spiser grøntsager, og de må være lige så lækre, som de overhovedet kan blive, sker der en masse i vores fordøjelsessystem, der giver energi. De giver os mulighed for at sove godt om natten, de gør os friske hele dagen og giver os færre sygdomme,” siger Anette Sams.

Kroppen har brug for benzin

I hverdagen skal du derfor ifølge Anette Sams ikke kun sørge for, at dit barn spiser sundt og får bevæget sig. Du har også en fornem opgave i at hjælpe dit barn til at blive et sundhedsreflekterende individ, der selv doserer sundhed og nydelse i resten af deres liv, mener sundhedseksperten.

”Vi skal holde for øje, at vi gerne vil have sundhedskompetente og livsduelige børn og unge, som selv tager ansvar. Når vi sætter os op på deres skuldre og siger må/må ikke, tager vi et ansvar fra dem. Det handler om at inddrage dem i beslutningsprocesserne omkring nydelse, energi og basiskost,” forklarer Anette Sams.

Anette Sams deler fødevarer op i tre kategorier:

  • Basiskost, som er alt det, der opbygger og vedligeholder alle kroppens celler og processer, samt giver den nødvendige brændstof.
  • Energitilskud, som giver os ekstra brændstof.
  • Nydelsestilskud, der kun giver nydelse.

Når vi deler fødevarerne op i tre blokke, bliver det mere håndgribeligt at tale om mad derhjemme. Ifølge hende kan skolesøgende børn, der begynder at lære alfabetet, sagtens lære om vigtigheden af grøntsager, de kan endda blive inspireret af det.

”Vi kan snakke om, hvor meget basiskost vi skal have, hvordan vi kan gøre det lækkert, og hvilke livretter vi har i de forskellige kasser. Vi kan tale om, hvor meget energitilskud, du har behov for, hvis du løber meget rundt og stadig vokser i forhold til mig, der sidder på kontorstolen det meste af dagen. Og sidst men ikke mindst skal vi italesætte nydelsestilskuddet. Det handler om at stå ved, at vi har behov for nydelse, men det er vigtigt at tage stilling til, hvor meget det skal fylde, og at det ikke kommer til at tage pladsen for basiskost.”

Derfor mener Anette Sams, at vi skal tale med vores børn om, at det er okay at have lyst til søde sager, for vi elsker alle sødme, men vi skal også fortælle dem, at kroppen har nogle andre behov, som vi skal prøve at imødekomme.

”Det er vigtigt at tale åbent om, at vi skal bruge de søde sager som små desserter i stedet for måltider. Bruger vi dem som desserter og noget vi nyder ovenpå et sundt måltid fyldt med basiskost, er der intet problem i det. Og det mener jeg heller ikke, at der er, selv om man gør det tidligt i livet. Men man må aldrig lade det søde blive en erstatning for den rigtige ad, fordi det er nemt for os forældre i en travl tid.”

 

Det gør sukker ved kroppen

Søde sager kan nogle gange give ekstra energi, mens man andre gange kan få ekstra meget energi ud af at undlade dem.

”I de situationer i livet hvor vi spiser meget, som fx her under Corona, hvor vi sidder meget hjemme, og hvor vi ikke engang har den lille smule bevægelse det er at gå ud til bilen eller flytte os ud til kaffemaskinen på arbejde, bliver vi trætte, og hvad er den naturlige reaktion på det? Det er at spise noget. Vi er opdraget til, at træthed er lig med, at vi mangler energi, og så spiser vi noget. Men det, der i virkeligheden sker, er, at vi bliver mere trætte. For hvis vi prøver at spise os til energi, uden at vi får bevæget os, bliver næringsstofferne længere tid i blodbanen, og det stresser kroppen og forstyrrer appetitregulering og meget andet,” forklarer Anette Sams.

Når vi spiser sukker, ryger det fra tarmen over i blodbanen. Men for at sukkeret omsættes til energi, skal det flyttes ind i vores muskler (og lever). Der er dog stor forskel på, hvor hurtigt musklerne kan lagre sukkeret. Hvis du får bevæget dig og aktiveret dine muskler dagligt, ender sukkeret hurtigere i musklernes lager. Er dine muskler derimod inaktive, er de meget længere om at optage sukkeret, som derfor kan tilbringe timevis ude i blodbanen, hvor det skaber for højt blodsukker.

”Vi skal altså huske at få bevæget os – især i denne tid hvor vi bruger så mange timer derhjemme. Det skal vi også have fortalt børnene, så de lærer, hvornår det er bedst at spise det søde. Vi kan fx gå en tur, inden vi spiser kagen, hvor vi taler om, hvor godt det er for musklerne og kroppen. På den måde tænker vi heller ikke i lovligt eller ulovligt, men derimod at hvis vi vil have det søde, er vi nødt til at gøre det her først.”

Farvel til den løftede pegefinger

Kun få ting virker så dårligt på børn som et ’nej’ uden forklaring. Det skulle da lige være argumentet: Fordi det er usundt. I barnets hjerne dukker tanken op: Hvordan kan noget, der føles godt, være usundt? Det strider mod al menneskelig intuition.

Du opdrager ikke dine børn ved at sige, hvad de skal. Du opdrager dem ved at vise, hvad de skal. Vi skal snakke sammen med vores børn om mad på alle måder. Vi skal prøve at gøre det fascinerende og spændende, mener forskeren.

”Hvis vi har den løftede pegefinger i børneopdragelsen omkring forkertheden i at have lyst til sødme, gør vi simpelthen børnene en bjørnetjeneste. Det får dem til at skamme sig over deres egne instinkter, og det er noget af det værste, vi kan gøre. Så skaber vi nogle børn, der gerne vil vores bedste, og derfor spiser de søde sager, når vi ikke ser det.”

Så det handler om at lytte til børnene, og når det handler om sundhed tale til børnenes naturlige nysgerrighed, mens vi tror på deres intentioner.

”Vi er mere frisindede over at tale om børns seksualitet og opdagelse af deres egen krop end til at tale om deres opdagelse af deres egen drift mod sukker. Det skal vi lave om på. Vi er nødt til at arbejde med, at vi ikke kun kan lade instinkterne styre, når det handler om mad, men vi skal møde dem i, at det er okay at have de følelser og de instinkter. Det er også vigtigt at tale åbent om, at man selv har hulens meget lyst til de søde sager. Men det vi skal mødes om, er, hvornår vi nyder det mest, og hvornår vi fravælger det til fordel for noget andet,” siger Anette Sams

Tag maden og måltidet tilbage

Mange af os kan måske nikke genkendende til, at madlavning er noget, som skal overstås, så vi kan bruge tid på at hygge og slappe af. Men den indstilling skal vi prøve at ændre, og vi skal i stedet invitere vores børn med i køkkenet.

Start med at finde et par simple retter, som allerede ligger på rygraden. At du allerede kender retterne til fingerspidserne, gør det nemmere for dig at koncentrere dig om børnene.

”Lad børnene hjælpe med at skylle, blande, skære, skrælle eller røre rundt i noget. Det kan også være at smage noget til. Hvordan smager det her råt, og hvordan kan man få det til at smage anderledes. Og så bliver det at lave mad til kvalitetstid, som man hygger sig med, og som alle bliver klogere af.”

Sammen stimulerer I jeres sanser, bliver bedre til at samarbejde og lærer af hinanden. I køkkenet kan du bruge anledningen til at være den gode leder, der motiverer og anerkender.

Anette Sams foreslår også, at man kan lave blindsmagning med fx nødder og mandler, rugbrød og franskbrød, ærter og bønner eller lade barnet smage tre forskellige ting og bedømme, hvilken de bedst kan lide.

Børnene kan også sagtens være med til at handle ind – selvfølgelig når restriktionerne er hævet, og alle maver er mætte – og inden kan man snakke med dem om, hvad man har lyst til at spise, hvad kan de godt lide og derudfra lave en plan, som man handler ind efter.

”Snak med dem om, hvad I ser i butikken, og hvad I vælger at købe – er det her mere til nydelse, eller noget som gør kroppen godt. Hvad vi kan gøre med den, så den bliver så lækker, at vi også nyder den.”

Med de større børn kan man prøve at konvertere fx en McDonalds burger til en sund burger. Altså skabe en burger, der både smager utroligt godt, men som samtidig er god basiskost for din krop.

”Det er et fantastisk stykke arbejde, fordi de også finder ud af, at det smager meget bedre. Og det kan man gøre med mange andre ting, så man konverterer livretter indenfor basiskost til noget, der smager virkelig godt OG er sundt. Man kan også designe verdens mest usunde brunch, hvor vi sammen laver menuen og sammensætter alt det usunde, vi kan finde på. Og dagen efter designer vi den sundeste brunch. Og så se, hvilken der smager bedst – og ikke mindst hvordan du har det den dag, du har spist brunchen.”

Ved at følge de råd er du på vej til at gøre køkkenet til et hyggeligt sted, hvor alle spiller en rolle. Det glemmer vi alle lidt en gang imellem.

”Hvis I lader de gode måltider – hele vejen fra tilberedning til ’tak for mad’ – være den samlende kvalitetstid for hele familien, får I meget mere hygge sammen som familie. Snakken går omkring middagsbordet. Hvad har I oplevet i løbet af dagen? Hvordan har I det? Hvad skal vi i morgen? Måske er der problemer, der skal vendes, eller noget, der skal fejres?”

Tre faser på rejsen mod sukkersmarte børn

De små børn (ca. 0-4 år)

Måltiderne for de mindste børn skal være hyggestunder, så barnet langsomt vænner sig til, at måltider skaber ro og mulighed for at gå på opdagelse i smagsoplevelsernes univers.

Du ved bedst, og derfor serverer du kun den mad med de næringsstoffer, som barnet har brug for. Her kan du følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger til småbørn, som du blandt andet får fra sundhedsplejen, når du træder dine første skridt som forælder.

I takt med at barnet bliver ældre, kan du give det nogle få muligheder for selv at vælge, hvad der skal serveres.

De reflekterende børn (ca. 4-12 år)

Her kan du begynde at tale med barnet om maden og madens samspil med kroppen. Det gør du ved at opdele maden i tre grupper:

  • Basis – mad, der gør kroppen og tarmfloraen stærkere
    Energitilskud – mad, der får kroppen til at vokse og klare ekstra hård træning
    Nydelse – mad, der bliver spist ved særlige lejligheder

En måde at lære barnet om grupperne er ved at finde på sjove historier. I kan fx sammen fodre bakterierne i maven, så de kan hjælpe barnet til at blive både stærk og rask.

Det er også her, I køber ind og laver mad sammen. Sammen lærer I alt om råvarerne, mens I smager på tingene.

De selvkørende unge (ca. 12+ år)

Når barnet bliver ældre, ligger madvalget suverænt hos den unge. Du bør have fokus på tre ting:

  • At det letteste madvalg altid er det sundeste
  • At du er nysgerrig og rummelig over for den unges valg
  • At du er tydelig omkring dine meninger og intentioner i forhold til mad

Hvornår kan du introducere dit barn for sukker?

Anette Sams er ikke fan af at sætte skemaer op. Hun mener derimod, at det er vigtigt, at man tager en snak om det derhjemme, forældre i mellem; hvornår synes man, at det er okay at introducere de søde sager. Derudover har Sundhedsstyrelsens Alt om kost-pjecer om emnet, hvis man vil inspireres.

”Mit råd er, at alt sødme altid skal være desserter. Lad mellem- og hovedmåltider være sunde måltider, og nydelsen stiller man på bordet bagefter i den mængde, man synes er rimeligt. Og når barnet bliver ældre, kan man begynde at have en dialog om, hvor meget barnet synes er rimeligt.”

Nogle gange er vi selvfølgelig nødt til at sige stop, men det gør vi bedst ved at have en dialog om det.

Se, hvad vi ellers skriver om: Sukker, Sund kost og Børneopdragelse