Faktaboks
Mor: Ann Byrdal Michaelsen, 27 år, financial controller.
Far: Rasmus Schandorph Michaelsen, 27 år, civilingeniør.
Barn: Kastanje, 1 år.
De har kendt hinanden i 11 år og blev kærester allerede som teenagere. Derfor har Ann og Rasmus haft masser af år sammen, inden de blev forældre. År, hvor Rasmus var god til at give komplimenter. Men efter at deres lille datter blev født, har komplimenterne ændret karakter.
Moragtige komplimenter
Før var de om Anns hår eller det tøj, hun havde på. I dag er de om hendes usædvanlige evne til at trøste deres lille pige. Eller noget andet meget moragtigt.
“Antallet af komplimenter, der ikke handler om Anns udseende, er steget markant,” siger Rasmus. Det kan umiddelbart lyde som et trin ned ad komplimentstigen,
men sådan er de ikke tænkt fra afsenderen.
“Kastanje skal jo bare op til sin mor og stryges to gange over hovedet, så alt er godt igen. Det er jeg virkelig imponeret over. På det punkt er Ann klart meget bedre end mig. Hun exceptionel god til at trøste og vise omsorg,” lyder Rasmus’ beskrivelse af det urmoderlige omsorgsgen, som han beundrer så dybt hos sin kæreste.
LÆS OGSÅ: Verdens dejligste mor: Malene
Han er helt bevidst om, at der er skruet op for en anden type komplimenter i dag, hvor de er forældre, end dem, der fyldte, da de kun var kærester.
“Det, at vi er blevet forældre, har gjort mig meget mere bevidst om nye ting, hun er god til. Jeg lægger mere mærke til de små ting og værdsætter dem. Når jeg tænker, at hun virkelig gør det godt, så siger jeg det.”
Uden anerkendelse er livet surt
Som civilingeniør er Rasmus vant til at være meget rationel i sin tankegang. Selv om hans komplimenter er dybfølte og ægte, får de også et svært regnestykke til at gå op.
“Med en lille en har man brug for alt det overskud, man kan få. Jeg ser os meget som et team, hvor vi tager hver sin del. Men et godt team er også gode til at anerkende hinanden. Det prøver jeg virkelig at gøre ved at rose Ann for det, hun gør.
Alternativet er for surt i Rasmus’ øjne. Uden anerkendelse vil hverdagen alt for hurtigt blive fuld af sure tjanser og kedelige statistikker over, hvem der har taget flest bleer, og hvis tur det er næste gang.
LÆS OGSÅ: Verdens dejligste mor: Henriette
“Regnestykket i vores familie går op, når vi hver især træder til og klarer de opgaver, vi kan overskue. Og husker at værdsætte, når den anden tager de andre.”
Anns kommentar: “Vores datter kan mærke overskuddet”
Farvel til den perfekte mor
