-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Alt, du skal vide om ukrudt i din have
Når foråret så småt begynder, kommer ukrudtet også frem i haven. Men det kan være svært, når ukrudt begynder at spire frem.
Foråret har ramt os, men udover grønne blade betyder det, at mange af os skal til at fjerne ukrudt.
Ukrudt er i bund og grund uønsket vækst - typisk vilde planter - der finder vej til haven helt af sig selv, og det kan være svært at holde ukrudtet nede, når det viser sig i danske haver i det tidlige forår.
Hvilke planter er ukrudt?
Selvom meget ukrudt har fine blomster, så er det få, der bliver glade, når de ser ukrudtet i haven, fordi det breder sig hurtigt og tager næring fra andre planter.
Om du vil fjerne ukrudtet i haven er frivilligt, men hvis du fjerner ukrudt, er det en god ide at finde ud af, hvilken type ukrudt, du har. Og så handler det om tidspunktet – altså hvornår du skal begynde at komme dit ukrudt til livs. Jo tidligere, du går i gang med lugningen af ukrudt i haven, jo nemmere og mere effektivt er det.
7 af de mest almindelige ukrudtsplanter
Der findes mange forskellige ukrudtsplanter, og det er en god idé at kende dem, når du skal luge ukrudt. Her er syv af de mest udbredte – og besværlige typer ukrudt.
Skvalderkål
Skvalderkål er den type ukrudt, som vi kender bedst, og den er svær at komme til livs. Skvalderkål breder sig nemlig hurtigt i haven med sine lange udløbere og kan på kort tid dække bedene totalt. Heldigvis stikker den ikke så dybt, så derfor er det nemt at luge skvalderkål.
Det kan være en god ide at brug en havegreb eller spade til at løsne jorden og herefter trække de hvide rødder op ad jorden. Under hække og buskadser, hvor det kan være svært at komme til at fjerne rødderne, kan du prøve at stresse ukrudtet ved jævnligt at fjerne de stængler og blade, der er over jorden.
Mælkebøtter
Mælkebøtter en af de mest almindelige ukrudtsplanter herhjemme, og den findes alle vegne.
Mælkebøtter er flerårigt ukrudt, og de spreder sig primært under jorden via deres rodnet og ikke – som mange måske tror – via de mange frø, som vinden fører afsted.
For at komme den sejlivede ukrudtsplante til livs, er det vigtigt, at du får så meget af roden op som muligt, og derfor skal du sørge for at løsne jorden omkring planten.
Brændenælder
Brændenælder er sejlivede og skal fjernes, inden de kommer i blomst og spreder frø. Hvis du vil undgå, at planterne breder sig i haven, er det bedst at trække brændenældernes små kimplanter op allerede i foråret, hvor jorden er blød.
Hvis brændenælderne vokser i græsplænen, kan det hjælpe at slå græsset hyppigt, inden planterne vokser sig alt for store.
Agerpadderok
Agerpadderok stammer fra urtiden, og det er netop plantens robusthed og tilpasningsevne, der gør den så besværlig i haven. Agerpadderok har et meget forgrenet rodnet, som stikker flere meter ned i jorden. Samtidigt er rødderne porøse og knækker let, og derfor er de næsten umulige at grave op.
Hvis du vil den besværligt ukrudtsplante til livs, kan du enten forsøge at dække jorden med plastik eller særlig ukrudtsdug eller udsulte den ved hele tiden at fjerne den del af planten, du kan se. Men det kan tage lang tid, at få gjort kål på den.
Snerle
Med deres hvide eller rosa trompetformede blomster er snerler smukke at se på, men de breder sig med lynets hast og kvæler andre blomster og planter med deres lange, slyngede stængler.
Snerlens rødder går op til fem meter ned, og derfor er det næsten umuligt, at luge planten væk.
Den mest effektive måde at komme snerlerne til livs er ved at blive ved med at fjerne de overjordiske dele, når stænglerne er mellem 40-60 cm lange. Du bør dog gentage processen igen og igen gennem flere år, før planten dør. Du kan også forsøge at løsne jorden omkring planten og fjerne rødderne med fingrene. Vær dog opmærksom på at du ikke hakker snerlens rødder over, da det bare giver endnu flere planter.
Japansk pileurt
Japansk pileurt er en meget aggressiv ukrudtsplante, som breder sig med frø og udløbere under jorden. Hvis du ikke holder planten nede, kan den danne et tæt krat på flere meters højde. Det er meget svært at bekæmpe japansk pileurt, og hvis du døjer med den i haven, er det derfor vigtigt, at du fjerner den straks.
Sørg for at få så meget af roden med som muligt og fjerne alle plantedele. Blot en cm. af rodstænglen kan nemlig blive til en ny plante, ligesom de grønne plantedele nemt kan slå rod i haven. Da japansk pileurt er en invasiv art, bør du indberette det til kommunen, hvis du finder den i haven.
Tusindfryd
Selvom tusindfryd sætter små fine hvide blomster, er det ikke alle, der er lige begejstrede. Dens små men kraftige blomster trykker sig til jorden og tager derved lys og luft fra græsplænen. Den breder sig på bekostning af græsset og er vanskelig at fjerne ved lugning.
Ukrudt – etårig eller flerårig
Ukrudt kan være etårig eller flerårig, og inden du begynder at bekæmpe dit ukrudt i haven, kan det være en god ide at finde ud af, hvilken type ukrudt, der er tale om.
Vil du forebygge ukrudt i græsplænen?
Døjer du med ukrudt i græsplænen, må du frem med redskaberne. Ukrudt i græsplænen bekæmpes nemmest med et mælkebøttejern, der fjerner hele planten og inklusiv rødderne. Den bedste måde at forebygge ukrudt i græsplænen på er ved at passe og pleje den korrekt. Passer du græsset med gødning og kalk, klarer det sig bedre og kan bedre udkonkurrere al ukrudtet.
Kilder: Bolius, Idenyt