-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
4 opskrifter: Fisk på grill
En lille bålplads nær vandet danner rammen om en grillaften i fiskens tegn, men en læplads hjemme i haven på en forårsaften er lige så ideel. Her får du de bedste opskrifter på grillet fisk:
Sprødstegt makrel med fennikel
Til 4 personer
Fennikelfrø har en kraftig, men meget fin smag af anis, som klæder de sprødstegte makreller rigtig godt. Server dem med stikkelsbærkompot og urtemayonnaise.
4 makrelfileter (kan evt. erstattes af hornfiskefileter)
1 stor spsk. fennikelfrø
salt og peber
lidt hvedemel
1. Stød fennikelfrø i en morter. Fyld fiskens buge med fennikelfrø, og krydr med salt og peber. Fold fisken sammen fra hoved mod hale. Vend fileterne i hvedemel, og læg dem i en oliesmurt dobbeltrist.
2. Grill i 3-6 min. på hver side, til skindet er sprødt.
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Stikkelsbærkompot
Kan du ikke få røde stikkelsbær, bruger du bare de grønne.
1 spsk. vin- eller æbleeddike
1 kanelstang
reven skal af 1 økologisk citron
50 g sukker
300 g røde stikkelsbær
1. Kom eddike, kanel, citronskal og sukker i en gryde sammen med stikkelsbærrene.
2. Lad stikkelsbærrene simre ved svag varme i ca. 5 min. Tag gryden af varmen, og afkøl kompotten.
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Urtemayonnaise
Mayonnaisen kan laves i forvejen og opbevares på køl.
1 bæger pasteuriserede æggeblommer
saft af ½ citron
½ tsk. salt
¼ tsk. sukker
1 dl vindruekerneolie
2 spsk. krydderurter, f.eks. estragon, basilikum og persille
1. Pisk æggeblommer med citronsaft, salt og sukker. Pisk olien i lidt ad gangen, og pisk, til mayonnaisen er tyk og cremet.
2. Hak urterne fint, og vend dem i mayonnaisen. Smag evt. til med mere citronsaft.
__________
Grillstegt dorade
Til 4 personer
Dorade eller guldbars, som den også kaldes på dansk, er en utrolig velsmagende fisk. Den er smuk at servere hel, da den fås i små størrelser, som passer perfekt til én person. Fisken skal grilles i dobbeltrist.
4 dorader/guldbars a ca. 350 g
1 økologisk/usprøjtet citron
1 fed hvidløg
1 lille håndfuld timian
ekstra jomfruolivenolie
1. Skrab skællene af fiskene, og tag indmaden ud – bed evt. din fiskehandler om at gøre det.
2. Skyl bugen for evt. blod og indmad, og tør fisken godt.
3. Skær citron i skiver, og pres hvidløget. Fyld bugen med citronskiver, hvidløg og timian. Gem lidt timian til pynt.
4. Pensl fiskene med lidt olivenolie, og læg dem i en dobbeltrist. Grill i ca. 7 min. på hver side, afhængig af grillens varme. Top med lidt frisk timian ved servering.
Orientalske grillspyd med alt godt fra havet
Til 4 personer
Miks forskellige fisk og skaldyr, mariner dem, og sæt dem på spyd. Efter en tur på grillen er fiskespydene uimodståelige!
Marinade:
2 fed hvidløg
1 rød chili
1 stængel citrongræs
1 spsk. friskrevet ingefær
1 spsk. risvinseddike eller limesaft
2 spsk. koldpresset rapsolie
4 grillspyd
400 g forskellige fisk, f.eks. kammuslinger og havtaskekæber
200 g tigerrejer
1. Pres hvidløget, flæk chilien, skrab kernerne ud, og hak chilien fint. Snit citrongræs fint. Rør hvidløg, chili og citrongræs sammen med ingefær, eddike og rapsolie.
2. Læg fisk og rejer i marinaden, og mariner i mindst 1 time.
3. Fordel fisk og rejer på spyd, og grill et par minutter på hver side.
Fisk i folie
Til 4 personer
Fisk pakket i folie og stegt på grill bliver utrolig saftige og meget appetitlige. Samtidig er pakker en sjov måde at få fisk serveret på – især for børn.
12 asparges
1 økologisk/usprøjtet citron
600 g fast hvid fisk, f.eks. hellefisk skåret i mindre stykker
frisk estragon
lidt smør
salt og peber
1. Knæk den træede ende af aspargesene, og skær aspargesene i lange snitter. Riv skallen af citronen, og skallen i både.
2. Fordel fisk, asparges, citronskal, estragon og en lille klat smør i hvert stykke folie. Pres citronsaften over, og krydr med salt og peber. Luk pakkerne tæt, og grill i ca. 8 min. afhængig af grillens varme.
__________