Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Nem madplan med opskrifter og indkøbsliste
Nem og lækker aftensmad til hele ugen.

Nem madplan med opskrifter og indkøbsliste

Boller i karry, italiensk æggekage & nem pasta med cremet sauce: Her er ugens madplan til dig

Nem og lækker hverdagsmad til hele familien – i denne uge skal vi både have pasta med svampe, boller i karry og så har der sørme også sneget sig en opskrift på de lækreste megacookies ind. Her får du alle opskrifterne + en indkøbsliste, så du kun behøver at købe ind en gang til 5 gange aftensmad. God fornøjelse med ugens madplan!

Mandag er som så mange gange før meatless, så vi laver lækker pasta med en cremet svampesauce.

Tirsdag er Knorr-dag, der laver vi klassisk dansk mad og serverer boller i karry, dog med det twist at kødbollerne er lavet af oksekød og karrysaucen er spiffet op med revet æble.

Husk, når du laver boller i karry om tirsdagen, så skal du koge ekstra ris så du har til at lave nasi goreng om onsdagen – den lækre indonesiske risret betyder egentlig bare 'stegte ris' – og her i vores opskrift, får de stegte ris selskab af kylling og rejer.

Torsdag byder madplanen på en nem italiensk æggekage, som du laver i ovnen, og fredag drømmer vi os til et solbeskinnet Grækenland og laver græske frikadeller med tzatziki til.

Skulle du få tid og lyst, byder madplanen også på en nem og lækker opskrift på megacookies, som med garanti vil gøre lykke. Du finder som altid alle opskrifter og en indkøbsliste her på siden. God fornøjelse med ugens madplan og velbekomme!

KØD/FISK
500 g hakket oksekød
400 g hakket lammekød eller kalve-og svinekød, maks. 10 % fedt
300 g kyllingekød - kogt eller stegt
200 g rejer
125 g bacon

MEJERI
200 g græsk yoghurt
2 dl fløde evt. 13%
10 æg
3 dl mælk
50 g revet parmesanost

FRUGT/GRØNTSAGER
500 g blandede svampe, f.eks. shitake, markchampignon, østershatte, Karl Johansvampe
1½ spidskål
3 løg
2 hvidløg
1 agurk
1 stort skalotteløg
1 æble
1 stor rød peberfrugt
1 stor gul peberfrugt
Frisk timian
Frisk persille
Frisk koriander (til pynt)
Limebåde (til pynt)

KOLONIAL/DIVERSE
2 breve Knorr Curry Sauce – 100% Naturlige Ingredienser (sponsoreret)
400-500 g tagliatelle (bredbåndspasta)
7 dl ris
2 dl brødkrumme af franskbrød
1 dl rasp
1 dl tomatpuré
1 tsk. sambal oelek

TILBEHØR:
Fuldkornsbrød eller groft brod, forskellige salater:
En salat med appelsinskiver og snittet forårsløg
En tomatsalat
Salat eller dampede grønne bønner eller asparges

Vil du også bage de lækre megacookies, skal du bruge:
150 g mel, ½ tsk. natron, ½ tsk. salt, 1 tsk. vaniljesukker, 125 g smør, 165 g rørsukker, 1 æg og 100 g chokolade.

Madplanen er lavet ud fra følgende kriterier:

  1. Med denne madplan får du hver lækre opskrifter på nem aftensmad og en indkøbsliste, så du kan købe ind til det hele på én gang.
  2. Maden skal være nem og til at lave på mellem 20 og 45 minutter på hverdage.
  3. Alle opskrifter er til fire personer, med mindre andet er angivet.
  4. Der er som regel fisk på menuen en gang om ugen.
  5. En af ugens dage er kødfri – eller næsten kødfri.
  6. Indkøbssedlen forudsætter, at du har et basislager i dit køkken bestående af salt, peber, diverse krydderier, olie, eddike, soja, rasp, sukker og honning.
  7. Og vigtigst af alt – der er en kage eller en dessert i hver uges madplan. Så har du en lækker opskrift ved hånden, hvis der er anledning til lidt ekstra guf i løbet af ugen.
Se, hvad vi ellers skriver om: Madplaner, Nem aftensmad og Knorr