Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Nem chili con carne
Foto: Line Thit Klein Chili con carne med sprød salat

Nem chili con carne med sprød salat

Opskrift på nem chili con carne med sprød salat

Her får du en opskrift på chili con carne med sprødt grønt til, der er hurtig at lave.

clock 30 minutter
printer Print
plate Chili con carne med sprød salat til 4 personer

2 stængler bladselleri
1 stort løg
2 fed hvidløg
1 spsk olivenolie
800 g hakket oksekød
2 tsk stødt spidskommen
2 tsk paprika
1 tsk chilipulver
2 stænger kanel
2 dåser flåede tomater
1 lille dåse tomatkoncentrat
1 tsk groft salt
2 dåser kidneybønner

Salat:
½ agurk
1 grøn peber
1 rødløg
3 spsk syltede jalapenos, hakket
1 lime
1 rød eller grøn chili
2½ dl creme fraiche

Sådan laver du chili con carne

1. Hak selleri, løg og hvidløg fint. Varm olien i en gryde eller sauterpande og kom grøntsagerne i. Lad dem simre i olien i 4-5 min ved lav varme. Skru op for varmen og tilsæt kødet. Brun kødet, mens du hakker det i stykker. Når der ikke er mere væske fra kødet i gryden tilsættes spidskommen, paprika, chili og kanel.

 

2. Steg krydderierne med i 1 min, inden tomatkoncentrat og flåede tomater tilsættes. Kom salt i og vend det hele godt sammen. Skru ned til middelvarme, og lad retten koge sammen i 15 min. Tilsæt bønnerne de sidste fem min af kogetiden.

 

3. Skær imens agurk, peberfrugt og rødløg i små tern og vend med jalapenos og saften fra limen. Spis chilien med en klat creme fraiche og den sprøde salat over. Drys evt med friskhakket chili. 

Tip

Vil du have ekstra fylde, så servér ris til.
Se, hvad vi ellers skriver om: Chili con carne, Oksekød, Mexicansk mad og Hovedret