Citrontærte fra Amalfi
SPONSORERET indhold

Citrontærte fra Amalfi

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Denne vidunderligt lækre bagte citrontærte er frisk, men samtidig hyggelig og faktisk meget lig en bagt cheesecake. Den er skøn med is og rigtig god med friske bær, fx jordbær eller hindbær.

Foto: David Loftus
16. okt. 2018 | Opskrift | ALT.dk
10-12 personer | Total: 2 timer

Ingredienser

Tærtedej 
250 g alm. hvedemel plus ekstra til bordet
50 g flormelis, plus ekstra til at sigte over
¾ dl olivenolie
¾ dl greco di tufo-hvidvin
½ tsk flydende vaniljeekstrakt

Fyld
5 store citroner
500 g god ricotta
150 g sukker
2 store æg

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    323 Kcal
  • Fedt:
    14 %
  • Protein:
    8 %
  • Kulhydrat:
    41 %

Sådan bager du citrontærten

Tærtedej:
Kom mel og flormelis i en stor skål med et godt nip havsalt.
Lav en fordybning i midten, hæld olie, hvidvin og vaniljeekstrakt i.
Pisk væden sammen og begynd så at arbejde melet ind i den lidt ad gangen, så der dannes en dejkugle.
Vend den ud på et meldrysset bord og ælt den i et par min.
Pak den ind i film og læg den på køl i 30 min.

Rul dejen ud i ca. 3 mm tykkelse på et meldrysset bord.
Rul den løst sammen omkring kagerullen og rul den ud hen over et tærtefad med løs bund på 25 cm i diameter, klem dejen let fast op langs kanterne. Skær overskydende dej fri og brug den til at lappe evt. huller, prik bunden med en gaffel, dæk med film og stil dejen i fryseren i 1½ time.

Varm ovnen op til 180°.
Blindbag den frosne tærtedej i 25 min. eller til den er let gylden.
Riv i mellemtiden skallen af 1 citron og stil den til side.
Pres så mange citroner der skal til for at du får 1½ dl citronsaft, pisk saften sammen med de øvrige ingredienser til cremen er glat, enten ved håndkraft eller blend det sammen i en foodprocessor.
Hæld fyldet i tærten og bag den i 30 min.
Sigt flormelis hen over og drys citronskallen på i de sidste 5 min.
Lad tærten køle af på en rist – fyldet ’gynger’ stadig lidt, men stivner, når den køler af.
Sigt ekstra flormelis over, skær i stykker og server.

Anbefalet til dig