Foccacia-brød med smukke toppings
Foto: Martin Dyrløv Kan laves med alverdens fine toppings.

Foccacia-brød med smukke toppings

Hop med på bølgen, og slip fantasien løs på et focaccia-brød. Server brødet som snack og tilbehør til sommermaden. Nyd brødet friskbagt, opbevar rester i køleskab eller fryser, og lun dem i ovnen før servering.

star star star star star
Ikke nok bedømmelser
×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

printer Print
preparation Tilberedelsestid: 30 minutter
cooking Arbejdstid: 2 timer
totaltime Total: 2 timer, 30 minutter
plate 1 brød

Dej:

  • 15 g gær
  • 3 dl vand
  • 2 spsk. jomfru- olivenolie
  • 125 g durummel
  • 300 g hvedemel med højt proteinindhold (f.eks. Tipo 00)
  • 1 tsk. salt

Endvidere:

  • 2-3 spsk. jomfruolivenolie
  • 1 tsk. flagesalt
  • grøntsager, frugt, bær, krydderurter

Sådan gør du:

  1. Rør gæren ud i lunkent vand, og tilsæt olivenolie. Rør de to slags mel i, og ælt dejen godt igennem i 7-8 min. Tilsæt salt, og ælt i 2-3 min. mere. - dejen skal være blød.
  2. Læg dejen i en skål smurt med olivenolie, og lad den hæve tildækket i 1 times tid.
  3. Vend dejen ud i et oliesmurt ovnfast fad eller på oliesmurt bagepapir på en bageplade, og pres den ud i den ønskede tykkelse og facon med våde hænder. Lad den hæve tildækket i 20-30 min.
  4. Rens og snit dine toppings, og lav gerne en prøve på dit mønster på et stykke bagepapir.
  5. Tryk fordybninger i dejen med våde fingre, stænk med olivenolie, og drys med flagesalt.
  6. Pres dine toppings let ned i dejen, og bag brødet på midterste rille i ovnen ved 220
    grader i 25-30 min.
star star star star star
Ikke nok bedømmelser
×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Tip:

Pas på for tynde strimler, der kan blive for mørke under bagningen.

Se, hvad vi ellers skriver om: Bagning, Brød, Madbrød og Bageopskrifter