
Fransk pæretærte
Nem og lækker fransk pæretærte med mørdejsbund - tærten med smag af de skønne pærer sammen med mandlerne er vidunderlig. Rigtig god med en klat vaniljeis til.
Ingredienser
En stor tærteform på 28 cm i diameter
Mørdej:
125 g smør
90 g sukker
1 æggeblomme
225 g mel
½ tsk vaniljesukker.
Fyld:
4 modne pærer uden skræl
125 g smør
125 g sukker
2 æg
125 g mandler, malet til mel.
50 g flækkede, smuttede mandler
Pynt:
flormelis.
Sådan laver du fransk pæretærte:
1. Rør ingredienserne til mørdejen sammen – gerne i en foodprocessor. Pak dejen i film, og læg nu i køleskabet mindst en time.
2. Beklæd tærteformen med bagepapir, rul dejen ud, og kom den i formen. Stil formen i køleskabet, mens ovnen forvarmer til 180 grader.
Imens laves fyldet:
3. Skræl, og del pærerne i kvarte, og fjern kernehuseT. Pisk sukker og smør hvidt, og kom æggene i et ad gangen. Tilsæt de malede mandler.
4. Bag tærtebunden i ovnen i 10 min på 180 grader. Tag tærten ud af ovnen, og lad den afkøle. Fordel nu pærerne i bunden, hæld fyldet over og drys til sidst mandlerne over.
5. Bag tærten ved 180 grader i 30-40 min. Lad tærten afkøle og pynt med flormelis.
Server med en klat vaniljeis til.