Træstammer med hindbær
SPONSORERET indhold

Smukke hindbærtræstammer

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Når foråret spirer frem, er der intet bedre end at bage flotte og friske kager! Prøv denne opskrift på de lækreste hindbærtræstammer med den smukkeste hindbærstøv på.

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Tia Borgsmidt
24. feb. 2020 | Opskrift | Hendes Verden
12-14 stk.

Ingredienser

200 g kage, gerne en rest chokoladekage
75 g hakket mørk chokolade
75 g marcipan
2 spsk. hindbærmarmelade
2-3 spsk. mørk rom

Pynt:

300 g marcipan
100 g hakket hvid chokolade evt. lidt hindbærstøv, se f.eks: millmortar.com

Sådan gør du:

  1. Smuldr kagen i en skål. Smelt chokoladen, og rør den i. Tilsæt også revet marcipan, hindbærmarmelade og rom.
  2. Rør det til en ensartet masse. Du kan også mikse det sammen i en foodprocesser.
  3. Afkøl massen i køleskabet. Rul den til en pølse ca. 2½ cm i diameter. Udrul marcipanen, og pak pølsen ind i det. Skær pølsen i stykker af 7 cm.
  4. Smelt ⅔ af chokoladen over vandbad eller i mikroovn. Rør resten af chokoladen i, til det er smeltet.
  5. Dyp kageenderne i den smeltede chokolade. Lad chokoladen stivne. Drys evt. lidt hindbærstøv over kagerne ved servering. Opbevar kagerne tildækket i køleskab, hvor de kan holde sig 3-4 dage.

Anbefalet til dig