Hvid drømmekage
SPONSORERET indhold

Hvid drømmekage

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Den dejlige mandelbund er dækket af en blid og hvid chokolademousse, som er pyntet med marcipanroser samt et drys af kandiserede roser. Det er en kage til festlige lejligheder - f.eks. barnedåb eller konfirmation.

Af: Hanne Bloch Foto: Thomas Hergaard
14. maj. 2012 | Opskrift | Hjemmet
6 personer

Ingredienser

Arbejdstid: 45 min.
Bagetid: Ca. 12 min.
Stivnetid: 2-3 timer
Ikke fryse-egnet
Kagebund:
3 æg
100 g sukker (1¼ dl)
200 g rå marcipan
75 g mel
Chokolademousse:
200 g hvid chokolade
3 pasteuriserede æggeblommer
evt. 2 spsk rom eller cognac
3 dl piskefløde
Pynt:
100 g marcipan
kandiserede roser

  1. Bund: Pisk æg og sukker godt sammen. Riv marcipanen på den fine side af råkostjernet direkte i æggemassen og pisk det sammen. Sigt melet i og vend det forsigtigt i.
  2. Smør en springform, 22 cm, godt – læg evt. bagepapir bunden. Kom dejen i og bag bunden ved 200 grader midt i ovnen i ca. 12 min.
  3. Lad bunden svale lidt og tag så både ring og bund af. Rengør ringen og sæt den om den bagte bund.
  4. Chokolademousse: Bræk chokoladen i mindre stykker og smelt dem over vandbad. Tag gryden fra varmen. Pisk æggene, til de tykner let. Pisk fløden til skum. Vend lidt af flødeskummet i æggene og vend det herefter i chokolademassen. Vend resten af flødeskummet i chokoladen sammen med rom eller cognac.
  5. Fordel den letstivnede chokolademousse over bunden i springformen. Sæt kagen koldt nogle timer eller natten over, så chokoladen bliver helt stiv. Tag forsigtigt metalringen af – brug en lille kniv for at løsne kanten hele vejen rundt.
  6. Form marcipanblomster, det gøres nemt ved at udstikke små tynde marcipanplader (5 cm i diam) og vikle dem om hinanden som rosenblade. Drys også med kandiserede roser.