Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Islagkage med chokoladetopping
Foto: Linda Lomelinos fra bogen 'Lomelinos is'

Islagkage med chokoladetopping - opskrift fra Hjemmet

Islagkage med chokoladetopping

Kold og overdådig islagkage, med bær, chokolade-topping og isvaffel.

plate 8-10 stykker
printer Print

Arbejdstid: 45-60 min.
Frysetid: ca. 6 timer
Islagkage med bær:
350 g bær (fx jordbær og hindbær)
revet skal og saft fra 1 citron (øko)
1 dåse sødet kondenseret mælk (ca. 400 g)
4 dl piskefløde
2 dl mælk
1 tsk. vaniljeekstrakt
Topping:
150 g hakket mørk chokolade 70%
50 g smør
krymmel, fx nonpareils
1 isvaffel

Sådan laver du islagkage med chokoladetopping

  1. Mos bærrene let, og bland dem med revet skal og saft fra citronen. Blend blandingen til en puré. Hæld den gennem en sigte for at fjerne frøene fra bærrene, hvis du synes. Bland puréen med den kondenserede mælk.
  2. Pisk fløden til et blødt og luftigt skum, og vend bærpuré, mælk og vaniljeekstrakt i. Hæld isblandingen i en springform med en diameter på cirka 18 cm og med cirka 9 cm høje kanter.
  3. Bank forsigtigt formen ned i bordet, så eventuelle luftbobler forsvinder. Læg husholdningsfilm over formen, og sæt isen i fryseren i mindst 6 timer eller gerne natten over. 

    Topping til islagkage:
  4. Kom chokolade og smør i en gryde, og smelt det forsigtigt. Lad det køle lidt af.
  5. Tag islagkagen ud af fryseren, og tag den ud af formen. Læg den på et afkølet fad.
  6. Hæld den afkølede chokolade over isen (gem lidt til en kugle til isvaflen), og brug en ske eller en vinkelpalet til at fordele chokoladen, så den også løber lidt ned ad siderne. Her gælder det om at skynde sig, for chokoladen stivner hurtigt! Form en chokoladekugle midt på isen med den chokolade, du gemte, og drys med krymmel, inden chokoladen stivner.
  7. Sæt isvaflen over chokoladekuglen, hvis der er plads til den i din fryser. Ellers sætter du islagkagen i fryseren uden vaflen. Tag den ud, nogle minutter før den skal serveres, og sæt isvaflen på plads, hvis du ikke allerede har gjort det.
Se, hvad vi ellers skriver om: Lagkage, Dessert og Hjemmelavet is