
SPONSORERET indhold
Laks i fad med krydderurtetopping
Denne ret med laks og aspargessalat er nem at lave, og så smager den skønt!
4 personer
Ingredienser
500-600 g laksefilet i 4 portionsstykker
2 spsk. citronsaft
salt og peber
3 spsk. hakket persille
2 spsk. hakket dild
3 spsk. rasp
25 g blødt smør
Aspargessalat:
250 g grønne asparges
½ blomkål
10 radiser
1 forårsløg
Dressing:
3 spsk. citronsaft
2 spsk. olie, gerne nøddeolie
salt
Tilbehør:
kogte nye kartofler
Sådan gør du
- Læg laksestykkerne i et smurt ovnfast fad. Dryp med citronsaft, og krydr med salt og peber.
- Bland persille, dild, rasp og smør, og fordel det over fisken. Krydr med lidt salt og peber. Stil fadet i ovnen ved 225 gr. ca. 15 min.
- Skær eller bræk den træede ende af aspargesene. Skær aspargesene i 2-3 cm stykker. Kog dem op i letsaltet vand 2 min. Afdryp og afkøl dem i en si.
- Skær blomkålen i meget små buketter. Skær radiserne i skiver. Snit forårsløget.
- Kom grøntsagerne i en skål. Pisk ingredienserne til dressingen sammen, og vend den i.
- Server salaten til laksen sammen med kartofler.