Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Foto: David Loftus Tiramisu med vaniljemascarpone, knuste kirsebær & hvid chokolade

Tiramisu med limoncello

Det her er jo tydeligvis ikke den traditionelle tiramisù, men lagene med kiks og cremet vaniljemascarpone er et link til den dessert, som vi kender og elsker. Kombinationen af kirsebær, limoncello og hvid chokolade giver desserten en fornøjelig lethed og er inspireret af de lange sommerdage ved Amalfikysten.

clock 45 minutter
printer Print
plate 8 personer

2 appelsiner
2 dl limoncello
4 spsk flydende honning
200 g savoiardi-kiks (lady fingers)
2 dl god espresso (kold)
250 g mascarpone
250 g yoghurt naturel
1 tsk flydende vaniljeekstrakt
250 g modne kirsebær ekstra-jomfruolivenolie
100 g hvid chokolade (kold)

Energi pr. person:
443 Kcal
Fedt:
21 %
Protein:
6 %
Kulhydrant:
44 %

Sådan laver du tiramisu med limoncello

  1. Skræl skallerne af appelsinerne med en tyndskræller og kom dem ned i en lille gryde.
  2. Pres saften i, tilsæt 1 dl limoncello og 2 spsk honning og lad det småkoge ved svag varme, til der dannes en sirup.
  3. Dæk bunden af en serveringsskål på 24 cm i diameter med halvdelen af kiksene.
  4. Rør den kolde espresso sammen med resten af limoncelloen, dryp halvdelen ud over kiksene og pres dem let ned, så de bedre kan opsuge væsken.
  5. Pisk mascarpone, yoghurt, vaniljeekstrakt og resten af honningen sammen til en glat creme, fordel halvdelen på kiksene i et jævnt lag.
  6. Udsten kirsebærrene, riv dem i mindre stykker og fordel ud over cremen. Læg resten af kiksene i et lag ovenpå, dryp med resten af kaffen og fordel resten af cremen ud over.
  7. Fordel siruppen og den kandiserede appelsinskal oven på tiramisùen, dryp med lidt ekstra-jomfruolivenolie.
  8. Dæk med film og stil på køl i mindst 4 timer eller gerne natten over.
  9. Drys hvide chokoladeflager eller groftrevet hvid chokolade på før serveringen.

Jamie I Italien

Jamie Oliver elsker Italien og italiensk mad. For at skrive denne bog har han gennemrejst landet for at lokke opskrifter og tips ud af nonna’erne (bedstemødrene), som er de helt centrale personer i familien, når det gælder mad.

Med inspiration fra sin rejse har Jamie skabt over 130 opskrifter til hele året. Fra enkle antipasti og nemme pastaretter, til vidunderlig simremad, fantastiske salater og guddommelige desserter. Læserne lærer også at perfektionere klassikere som gnocchi, fyldt pasta og den helt rigtige pizzabund. 

Pris: 299,95 kr. 

Se, hvad vi ellers skriver om: Tiramisu, Jamie Oliver, Italiensk mad og Bageopskrifter