Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Mørbradbøffer stegt med skinke og pasta med spinat
Foto: Thomas Hergaard

Mørbradbøffer stegt med skinke og pasta med spinat - opskrift fra Hjemmet

Mørbradbøffer stegt med skinke og pasta med spinat

(4 personer)
Print

Arbejdstid: 35 min.
Stege/bagetid: ca. 10 min.
Ikke fryse-egnede
Ingredienser:
8 mørbradbøffer (ca. 700 g svinemørbrad skåret ud til 2-3 cm tykke bøffer)
8 skiver lufttørret skinke (f.eks. parma- eller serranoskinke)
2 tsk smør + 2 tsk olie
salt og friskkværnet peber
Pasta med spinat
2½ dl piskefløde
½ citron (saft)
300-400 g tørret pasta (f.eks. skaller)
3-4 liter vand + 2 tsk groft salt pr. liter
500 g frisk spinat (eller 3 kugler hel optøet spinat)
Tilbehør:
citronbåde

  1. Dup bøfferne tørre med køkkenrulle og vikl en skive skinke omkring siderne af bøfferne. Brun dem i 1 min. på begge sider i smør og olie og krydr med salt og peber. Steg videre ved middelvarme i ca. 3 min. på hver side.
  2. Pasta med spinat:
    Kog fløden ind til det halve i en gryde, rør jævnligt og tilsæt citronsaft. Kog pasta som angivet på emballagen og tilsæt spinaten de sidste 2 min. af kogetiden.
  3. Lad pasta og spinat dryppe godt af og bland det med citron-flødeblandingen. Smag til med salt og peber. Servér mørbradbøfferne med pasta med spinat og citron-fløde samt citronbåde.
Se, hvad vi ellers skriver om: Kød og Hovedret