
Forførende mørk chokolademousse med blodappelsin
Let og luftig chokolademousse med intens smag af chokolade og syrligt strejf af blodappelsin. Den mørke chokolademousse og de søde, knaldrøde blodappelsiner er et perfekt makkerpar. Denne opskrift på chokolademousse er ude fløde, derfor skal du huske at bruge en mørk chokolade af god kvalitet – det kan smages!
Ingredienser
6-8 personer
Chokolademousse:
120 g mørk chokolade af god kvalitet
3 pasteuriserede æggehvider
1 spsk sukker
6 pasteuriserede æggeblommer
70 g sukker
½ blodappelsin, saft herfra
Pynt:
1/2 blodappelsin
50 g mørk chokolade af god kvalitet
Sådan laver du chokolademousse:
1. Smelt chokolade i en skål over vandbad, og sæt den til side. Pisk æggehvider og 1 spsk sukker stive i en anden skål, og sæt den til side.
2. Pisk æggeblommer og 70 g sukker til æggesnaps i en tredjeskål, og tilsæt så appelsinsaft. Pisk godt. Pisk derefter den smeltede chokolade i.
3. Vend forsigtigt æggehviderne i. Fordel moussen i små glas/skåle, og sæt dem i køleskabet et par timer eller natten over.
4. Skær blodappelsinen i små stykker, hak chokoladen, og brug det som pynt oven på dine chokolademousser.
PRØV OGSÅ: Fastelavnsboller med creme
Tip:
Da moussen ikke indeholder fløde, har den en meget ren chokoladesmag. Brug derfor en mørk chokolade af god kvalitet – det kan smages!