Nødderoulade med citronskum
SPONSORERET indhold

Nødderoulade med citronskum

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Den lækre roulade er bagt med nødder i rouladebunden og fyldt med en lækker syrlig citroncreme. En perfekt kombi på kagebordet.

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Mikkel Adsbøl
04. mar. 2014 | Opskrift | Hendes Verden
8-10 personer

Ingredienser

Rouladedej:
3 mellemstore æg
120 g sukker
120 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
75 g hakkede hasselnødder
Citroncreme:
2 blade husblas
2 past. æggeblommer (1 bæger)
50 g sukker
1 tsk. revet usprøjtet citronskal
5 spsk. citronsaft
2 dl piskefløde
Pynt:
evt. revet usprøjtet citronskal og citronmelisse
Tilbehør:
flødeskum

  1. Lav en portion rouladedej. Fordel dejen på bagepladen, og drys de hakkede nødder over i et jævnt lag. Bag rouladen i ovnen ved 225 gr. i 5-7 min.
  2. Læg husblassen i blød i koldt vand i 10 min.
  3. Pisk æggeblommer og sukker godt, til det er cremet, og tilsæt den revne citronskal og det halve af citronsaften.
  4. Tag husblassen op med det vand, der hænger ved, og smelt den over vandbad eller i mikroovn. Rør resten af citronsaften i. Lad massen køle af, til den er fingervarm. Rør lidt af æggemassen i. Hæld nu blandingen i en tynd stråle i æggemassen, mens du rører. Pisk fløden til skum. Når æggeblandingen begynder at stivne lidt, det tager ikke særlig lang tid, vender du flødeskummet forsigtigt i.
  5. Fordel citroncremen på den afkølede kagebund, og rul sammen til en roulade. Lad kagen stå tildækket i køleskab i 3-4 timer eller natten over, inden den serveres. Pynt evt. med citronskal og citronmelisse. Server evt. med flødeskum.