Rødspættefileter med rejer og asparges
SPONSORERET indhold

Rødspættefileter med rejer og asparges

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Thomas Hergaard
30. apr. 2013 | Opskrift | Hjemmet
(2 personer)

Ingredienser

Arbejdstid: 20 min.
Koge/stegetid: 18 min.
Ikke fryse-egnet
250 g rødspættefileter
1 bdt grønne asparges
1 skalotteløg
15+15 g smør
1 dl hvidvin eller bouillon
1 dl fløde eller cremefraiche 38 %
150 g pillede rejer
frisk dild
salt og peber
Tilbehør:
nye kartofler

  1. Krydr fiskefileterne med salt og peber og rul dem let sammen.
  2. Skyl de grønne asparges og skær de træede ender af.
  3. Sauter finthakket skalotteløg bløde i en gryde med smør og tilsæt hvidvin. Giv det et opkog og skru ned for varmen.
  4. Læg fiskefileterne i gryden, læg låg på og lad dem simre ved svag varme 6-8 min.
  5. Sauter de grønne asparges på en pande med smør 3-4 min. og krydr dem med salt og peber.
  6. Tag fisken op af gryden og tilsæt fløde eller cremefraiche. Kog sovsen igennem, smag til med salt og peber og tilsæt fintsnittet dild.
  7. Anret fisk og asparges med sovsen og drys med rejer. Server med nykogte kartofler.