-
Her er seks effektive øvelser, der udvikler dine spirituelle evner
-
Sådan skal du reagere, hvis dit barn ser, føler eller hører åndeverdenen
-
Manifester dit drømmeliv – 7 tips, der får dig i gang
-
Kulde, lugt eller lyde? Her er 8 tegn på, at du bliver besøgt af en ånd
-
Er du bange for spøgelser? Her er 5 tips til at blive venner med åndeverdenen
-
Brug krystaller til at rense dit hjem - sådan gør du
-
Føler du en særlig forbindelse til et dyr? Her er 10 kraftdyr, og hvad de vil fortælle dig
-
Sommerfugle kan være et tegn fra den åndelige verden – her er, hvad de betyder
Sådan laver du bbq-ribs
Glem alt om færdigblandinger, og lav dine bbq-ribs selv. Det smager fantastisk og er overraskende let. Servér evt. med coleslaw.
4
Ingredienser
- 1 dl muscovadosukker
- 1 spsk stødt spidskommen
- 1 spsk hvidløgssalt
- 2 tsk stødt koriander
- 1 tsk cayennepeber
- 2 tsk groft salt
- Endvidere
- 1½ kg svineribben
- evt. røg-chunks eller røgbriketter
- BBQ-sauce
- 150 g tomatketchup, gerne Heinz
- 1 fed hvidløg, finthakket
- 1 spsk finthakkede løg
- ½ dl æbleeddike
- 2 spsk chipotle fra dåse
- (eller anden chilipasta)
- ½ dl muscovadosukker
- ½ dl honning
- 10 dråber tabasco
- salt
Sådan laver du bbq-ribs
- Bland muscovadosukker, spidskommen, hvidløgssalt, koriander, cayennepeber og salt i en stor frysepose. Fjern den tynde hinde, der sidder bag på ribbenene. Den er lige til at trække af, nærmest som et stykke plastik.
- Kom benene i posen, og gnid dem grundigt ind. Lad benene trække i mindst 5 timer, gerne op til 1 døgn, i køleskab. Tag benene ud, og læg dem på en rist over kullene ved indirekte varme. Steg dem i 4–5 timer, eller til de er helt møre – vend dem undervejs. Du kan med fordel komme lidt røgbriketter på i starten af stegetiden.
- Kom ketchup, hvidløg, løg, eddike, chipotle, muscovadosukker og honning i en kasserolle, og lad det koge op. Smag til med tabasco og salt, og køl saucen af. Pensl benene med BBQ-sauce de sidste 3–5 minutter af tilberedningstiden. Servér ekstra BBQ-sauce til og masser af servietter.