opskrift pæretærte
SPONSORERET indhold

Smuk pæretærte med mascarpone

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Når først dejen er samlet, går resten som en leg. Den klassiske pæretærte smager lækkert med en klat flødeskum til. Her bager vi en skøn pæretærte med mascarpone.

Af: Mai Knauer Foto: Columbus Leth
10. sep. 2019 | Mad
1 pæretærte (ca. 25 cm i diameter) | Total: 20 min

Ingredienser

Arbejdstid: 20 min.
Bagetid: ca. 20 min.
Tærtedej:
200 g mel
100 g smør
1 knivspids salt
½ dl rørsukker
1 dl koldt vand
Fyld:
200 g mascarpone
ca. 6 pærer
15 g smør
2-3 spsk. sukker

Sådan bager du pæretærte

1. Kom alle ingredienserne til dejen i en foodprocessor, og rør den hurtigt sammen til en dej. Pres dejen ned i en rund tærteform med en diameter på 25 cm, gerne med aftagelig bund og beklædt med bagepapir. Bag tærten i ovnen på 185 grader, til den er gylden, ca. 8-10 min.

2. Smør mascarpone på den afkølede tærtebund.

3. Skyl og halver pærerne, og fjern kernehuset. Skær pærerne i tynde skiver på tværs, og spred dem ud over tærtebunden, ligesom man lægger kabale.

4. Læg smørklatter over, og strø sukker på. Bag kagen i ovnen ved 185 grader i ca. 45 minutter. Tærten kan spises varm eller kold og smager dejligt med en klat flødeskum eller vaniljeis til.

Tip: Kom evt. 25 g mandelsplitter over tærten, inden den bages.

Anbefalet til dig