Sprødstegte hornfiskefileter med cremet karsesovs
SPONSORERET indhold

Sprødstegte hornfiskefileter med cremet karsesovs

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Hornfisken ankommer i april måned, topper i maj, og kommer så igen på kort visit i august/september. Fisken er kendt for sine grønne ben, som er nemme at få øje på. Steg hornfisken og servér en herlig middag med grønt og en cremet karsesovs.

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Martin Dyrløv
01. sep. 2022 | Mad | Hjemmet
4 personer | Total: en time, 5 min | Arbejdstid: 45 min

Ingredienser

  • 600 g hornfiskefileter
  • salt og peber
  • 2 spsk. grov dijonsennep
  • 50 g durummel (eller rugmel)
  • 25 g smør
  • 2 spsk. olivenolie

Sovs:

  • 25 g smør
  • 2-3 spsk. mel
  • ¼ liter hønsebouillon
  • 2 dl cremefraiche 38 %
  • 1-2 tsk. æblevineddike
  • ½ tsk. sukker
  • 1 bakke karse

Grøntsager:

  • 250 g grønne bønner
  • 500 g slanke gulerødder
  • 1 stort skalotteløg
  • 1 spsk. olivenolie

Tilbehør:

  • kogte kartofler
  • 1 potte blomsterkarse

Sådan gør du:

  1. Skrab skællene af hornfiskefileterne, klip finnerne af, og fjern evt. ben. Del hver filet i 2 stykker, og drys dem indvendigt med salt og peber.
  2. Smør fiskestykkerne indvendigt med sennep, og fold dem sammen.
  3. Vend hornfiskestykkerne i durummel (eller rugmel), og steg dem på en pande med smør og olie i ca. 5 min. på hver side (efter tykkelse).
  4. Sovs: Smelt smørret i en lille gryde, rør melet i, og bag det igennem. Tilsæt bouillonen lidt ad gangen, og kog sovsen igennem i mindst 5 min. Tilsæt cremefraiche, og kog det igennem. Smag til med eddike, sukker, salt og peber, og tilsæt finklippet karse lige før servering.
  5. Grøntsager: Nip bønnerne. Rens gulerødderne, og skær dem i slanke stykker. Blanchér grøntsagerne i kogende, letsaltet vand i 3-4 min., og hæld dem i en sigte.
  6. Pil skalotteløget, og hak det meget fint. Steg løgene blanke i olivenolie i en dyb pande, og tilsæt grøntsagerne. Steg under omrøring ved middel varme, til de er møre, men stadig har "bid". Krydr med salt og peber.
  7. Anret grøntsagerne på varme tallerkner, og læg de sprødstegte fisk ovenpå. Hæld sovs omkring, pynt med blomsterkarse, og giv kogte kartofler til. 

Anbefalet til dig