Opskrift på chili con carne med chokolade
SPONSORERET indhold

Varm & mættende chili con carne med chokolade

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Der er på en måde noget lidt cowboy-agtigt ved chili con carne. Det er en ret, der virkelig trækker tænder ud – den er varmende, stærk, mættende og fyldig – og smager det så skønt. Lav den evt. dagen før, så smagsstofferne trækker endnu mere ud.

Af: Louise Bruun Foto: Frederikke Heiberg
12. nov. 2010 | Opskrift | ALT for damerne
Varm & mættende chili con carne med chokolade til 4 personer | Total: en time, 30 min

Ingredienser

250 g udblødte bønner (brune og sorte)
500 g skært oksekød – skåret i tern (du kan også bruge hakket oksekød)
økosmør
2 løg, hakket
5 fed hvidløg, hakket
2 chilier, hakket
1 spsk spidskommen
2 laurbærblade
1 hel kanelstang
1 tsk korianderfrø
1 glas tomatpure
1 dåse hakkede tomater
4 stk 85% chokolade
havsalt
peber.

Sådan gør du

Læg bønnerne i blød natten over og kog dem i nyt vand  i ca.1 time i nyt vand. Brun kødet i smør. Tilsæt løg, hvidløg, chili og de øvrige krydderier og brun det lidt af – det må ikke tage for meget farve. Tilsæt tomater, kogte bønner og noget vand, så det dækker kødet.

Lad din chili con carne koge i ca. 1 time eller til kødet er mørnet. Tilsæt til sidst chokolade. Lad det smelte i retten og smag til med salt og peber.