Parret bag Ganni drives af usikkerhed: ”Hvis der er noget, som kan få os ned, er det det”

Der var engang, for en del år siden efterhånden, hvor Ditte Reffstrup var purung, boede i Hirtshals i Nordjylland og løb, i stiv vestenvind, efter en bold på en fodboldbane. Hun løb og løb og løb, og selv om hendes hold var bagud, løb hun videre. For hun ville vinde.

Og der var engang, for næsten lige så længe siden, hvor Nicolaj Reffstrup var purung, boede i Gelsted på Vestfyn og løb rundt efter en håndbold i landsbyens hal. Det var her, det skete, og det var her, han hørte hjemme.

LÆS OGSÅ: Emil Nissen: ”Jeg er nærmest vokset op på et badeværelse”

Siden flyttede de begge til hovedstaden. Ditte blev indkøber i butikken Pede & Stoffer, og så blev det ikke smartere, og Nicolaj blev uddannet fra CBS og fik senere en kandidat fra IT-Universitetet for så at gå ind i techbranchen.

Og så skete det. De to mødte hinanden i 2004. Til en party smarty-fest. Det hed den, altså. Ditte dansede som ingen andre, og Nicolaj dansede med. Syv måneder senere blev de gift, fem år senere gik de ind i Ganni sammen, og tre børn er det også blevet til. Betty Lou på 12, Jens Otto på 9 og Rita Sophie på 5.

Og hvis det skulle være gået nogens næse forbi, er Ganni blevet Danmarks største internationale modesucces siden… Måske nogensinde?

Fordi Ditte og Nicolaj, fodboldspilleren og bonderøven, komplimenterer hinanden og har fået Ganni op på et niveau, de fleste kun tør drømme om. Den evindelige usikkerhed har de dog tilfælles: “Har vi gjort det rigtige?”, “Kan vi gøre os lidt mere umage?” spørger den ene, og den anden svarer: “Jeg er heller ikke sikker”, “Ja, mon ikke, vi kan?” Det er det, der driver Ganni frem. Tvivlen, eller måske snarere troen på, at det altid kan blive bedre, gro og vokse sig stort.

I dag har de 37 butikker, kontorer i London, New York, Paris, Shanghai og København og mere end 200 ansatte verden over. I 2013 ansatte Ganni en CSR-ansvarlig, og siden har deres ambition om at blive verdens mest ansvarlige modebrand fået dem til at indføre en række tiltag. De har publiceret en ansvarlighedsplan med 44 mål, som skal indfries inden 2023, under overskriften People, Planet, Product & Prosperity, og senest har de omlagt 92 procent af deres materialer til ansvarlige metervarer, som enten er certificeret økologiske, lavet af genanvendte materialer eller materialer med dokumenteret lavere CO2-fodtryk.

Det kræver en holdindsats, og Ditte og Nicolaj giver hellere end gerne plads til dem, der løfter Ganni, de ansatte. Det er deres fortjeneste, at Ganni er blevet til det, det er i dag. Hos Ganni er der plads til alle, og derfor har de netop lanceret en genderless-kollektion og udvidet deres størrelsesudvalg fra str. 32 til 52. Men nu giver vi ordet til dem og beder dem fortælle om deres forelskelse, parløb, forretning, familieliv og eventyret om Ganni.

LÆS OGSÅ: Her er Leonora Christina Skovs yndlingsparfumer: "Det må godt være lidt dirty"

Ditte om Nicolaj

Hvad beundrer du Nicolaj mest for i hans arbejde?

“Han er meget ambitiøs og har været det, siden vi købte os ind i Ganni. Han sagde: “Vi skal blive store internationalt.” Det havde jeg lidt svært ved at se dengang, men jeg er også nordjyde. Og så er han ekstremt videbegærlig. Han har virkelig sat sig ind i, hvad det indebærer at blive et ansvarsbevidst brand.”

Hvad kan han, som du ikke kan?

“Han er meget på business-siden, og jeg er meget mere nede i produktet. Vi supplerer hinanden, og på den måde bliver vi ved med at være relevante for hinanden. Jeg stoler ekstremt meget på hans dømmekraft. Vi har ladet nogle megafede colabs gå, fordi de ikke var bæredygtige nok. Til at begynde med havde jeg det sådan: “Skal vi altid være så skidehellige?” Men set i bakspejlet er jeg stolt over, at bæredygtigheden sejrer.”

Hvordan har Nicolaj bidraget til, at Ganni er blevet en så stor international succes?

“Han har taget noget med fra den tech-verden, han kom fra, som gav os et stort forspring. “Hvis vi finder nogle fede folk, så hyrer vi dem, og så finder vi en stilling til dem,” sagde han. Vi har modelleret Ganni rundt om de mennesker, der er kommet til, med forskellige baggrunde i stedet for at ansætte folk, der har været i modebranchen i 17 år.

Måske skyldes vores succes blandingen af hans ambitioner og min naivitet? På fodboldbanen som barn var jeg sådan én der, selv om vi var bagud 3-0, tog bolden og løb afsted mod modstanderens mål. Jeg var helt sikker på, at vi kunne vinde. Det er jo supernaivt, hvis du er bagud 3-0. Så kan du bare glemme det. Men sådan har jeg også hele tiden haft det med Ganni. Ikke at det handler om at vinde, men jeg har virkelig villet bevise noget. At det kunne lade sig gøre. Samtidig er vi begge usikre. Vi synes aldrig, at vi gør tingene godt nok. Men jeg tror også, at det er det, der gør os gode. Det nytter ikke noget, at du løber rundt på banen og fejrer dig selv, hvis du har scoret et mål, det er på den igen! Jeg ved godt, at jeg skal stoppe med de der fodboldmetaforer.”

Hvad ser Nicolaj i spåkuglen, som ingen andre kan se?

“Da jeg mødte Nico for 18 år siden, talte han om global opvarmning. Jeg var sådan, “Hvad snakker manden om?” Dengang var der ingen, der bekymrede sig om det. Han har altid været visionær. “Hvorfor fuck laver I så mode?” kan du så sige. Men man kan jo ikke bare stikke hovedet i jorden. Hvis vi lukkede, ville der komme nogle andre og lave tøj, og de ville måske være ligeglade med kloden. Du er nødt til at gøre en forskel indefra.”

Hvor kunne han godt oppe sig?

“Jeg ville ønske, at vi begge var mere Kasper Hjulmand-agtige. At vi ikke lader påvirke så meget, når der opstår noget uventet. Men den dag du ikke løber efter bolden mere, taber du. Og det går hurtigt. At vi også har en familie, er det, der får tingene i balance. Uanset hvad, skal du op og smøre den skide madpakke. Sådan er det jo. Heldigvis.”

Hvordan inspirerer Nicolaj dig i dit arbejde?

“Han er ekstremt god til at bakke mig op. Jeg har mange dage, hvor jeg har det sådan, “Jeg kan jo ikke finde ud af noget som helst.” Jeg er autodidakt, og det kan godt få mig til at tvivle på mine kreative evner. Der er Nico god til at få mig tilbage på sporet.”

Hvornår vidste du, at Nicolaj ville fungere i modebranchen?

“Fra begyndelsen. Jeg vidste, at hvis jeg fik hevet hans hjerne med ind i branchen, kunne det kun gå godt. Jeg ville faktisk slet ikke gå ind i Ganni uden Nico.”

Hvordan bidrager han til, at jeres work-life-balance spiller?

“Lige nu hænger vores privatliv kun sammen på grund af ham. Han kører børnene til skole, tennis og dans. Han har styr på det meste, også vores pas og billetter, når vi rejser. Nico vil gerne planlægge, og jeg vil helst være fri.”

Hvad blev du forelsket i?

“Hans energi, og at han gad at danse. Da vi lærte hinanden at kende, gik vi virkelig meget i byen. Vores gode ven Ole H og én der hed Kalle, holdt sådan nogle fester, der hed party smarty. Du skulle betale 100 kroner for at komme ind, og så var der billig bar og saltstænger. Dér mødte vi hinanden i 2004, og han blev hurtigt min bedste ven. Det er han stadig.”

Hvad irriterer dig ved ham?

“Når han bliver ved og ved og ved og stiller spørgsmål ved alting.”

Hvad er hans rolle i jeres forhold?

“Han er den eneste, jeg kan sige alting til. Også alt det grimme. Vi kender alle hinandens hemmeligheder. Det er ham, der får mig ud ad døren. Siden jeg var barn, har jeg godt kunnet lide at være alene. Nico er klart mere social, end jeg er, og det kan være pisseirriterende, når han slæber mig med til en middag, selv om det ender med at være hyggeligt. Det er det, vi har haft flest skænderier om i vores forhold – sociale arrangementer.”

Hvad har jeres børn arvet fra ham?

“Hans intellekt og sarkasme. Og Betty har arvet hans næse. Én ting, jeg håber, de ikke har arvet fra både Nico og mig, er vores evindelige tvivl. Skulle vi være gået til højre i stedet for venstre? Det er så irriterende.”

Hvad er typisk Nicolaj?

“Hans tenniskasket, som han altid har på. Han havde den også på nytårsaften. Forleden sagde han til mig: “Jeg føler mig nøgen uden.” Betyder det, at han vil have den på for evigt?”

LÆS OGSÅ: Kalder alle loppe-elskere: Her er 12 genbrugsbutikker du skal kende

Nicolaj om Ditte

Hvad beundrer du Ditte mest for i hendes arbejde?

“Hun en uendelig kreativ ressource. Hun kan skyde ideer ud. Gode ideer. Store ideer. Hun har en kæmpeempati. Hun er meget sensitiv og fornemmer andre og er dygtig til at navigere socialt. Folk kan godt lide hende. Og så er hun enormt handlingsorienteret, også når det gør ondt, og det hele er noget lort. Så grinder hun igennem og viser, at hun i virkeligheden ikke er så skrøbelig, som mange tror, hun er. Hun er en motherfucker.”

Hvad kan hun, som du ikke kan?

“Hun er handlingsorienteret, og jeg er analytisk. Hun går bare i gang og løser tingene. Det kan jeg godt lide. Når tingene spidser til, er hun god til at vende det til noget positivt.”

Hvordan har hun bidraget til, at Ganni er blevet så stor en international succes?

“Hun er en unik kombination af kreativ og kommerciel. Fordi hun gik i lære som indkøber, har hun fået en god fornemmelse for retail og mennesker. Så på mange måder er det nok godt, hun ikke tog en lang uddannelse inden for det kreative, selv om det tynger hende en gang imellem.”

Hvad ser hun i spåkuglen, som ingen andre kan se?

“Ditte kigger ikke i spåkuglen. Hun går til sit arbejde med umiddelbarhed. Hun har en ret vild mavefornemmelse for, hvordan folk vil klæde sig om et halvt år.”

Hvor kunne hun godt oppe sig?

“Det lyder som en sukkersød kliché, men det synes jeg faktisk ikke, hun kan. Hun er et meget helstøbt menneske. Men nogle gange føler jeg, at jeg har fire børn og ikke tre. Når Ditte kommer ind ad døren, tager hun sit tøj af ind gennem stuen og ud i køkkenet og slæber det som et spor efter sig. “Hvorfor faen tror du, at vores børn ikke kan finde ud af hænge deres tøj op?” tænker jeg. Men det hører til i småtingsafdelingen. Så er der det der med, at vi altid er i tvivl begge to. Det kan være hårdt. Det ville jeg ønske, at vi kunne lægge fra os, men så mister vi nok også noget drive. Siger vi i hvert fald til os selv.”

Hvordan inspirerer hun dig i dit arbejde?

“Hun er god til at holde modet oppe, når jeg er nede. Når den ene er nede, sørger den anden for ikke at grave hullet dybere. Hun er yin, når jeg er yang.”

Hvilken arbejdssituation er typisk Ditte?

“Hun er superkvik, når folk præsenterer noget for hende til møder. Hun fanger ting enormt hurtigt og kommer med ideer. Det giver hende energi. Du kan ikke løbe om hjørner med Ditte. Hun har en vanvittig god hukommelse.”

Hvad blev du forelsket i?

“Hun er enormt dragende, når hun danser og er til stede til en fest. Hun har en rå og vild energi. Hun danser fra klokken seks og går hjem ved midnat. Jeg er typen, der gerne ville være gået hjem klokken tre, men bliver til klokken seks, fordi jeg er bange for at gå glip af noget. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har stået og bandet ned i den sidste Carlsberg. Der har Ditte altid hvilet mere i sig selv og festet for sin egen skyld. Hun ser fantastisk ud, og hendes tøjstil har altid været meget distinkt og helt sin egen. Før Ganni gik hun stort set kun i vintage og klædte sig præcis, som hun havde lyst til.”

Hvad er irriterende ved hende?

“Det er irriterende, at hun, lige som jeg selv, har svært ved at slappe af i det, vi har gang i. Og lægge det fra os. Det er en stressfaktor. Hvis der er noget, som kan få os ned, er det det. Og så har hun noget med, at hun fortryder, hver gang vi skal noget socialt. I timerne op til føler hun sig syg eller kommer i tanke om, at hun har en travl dag dagen efter.

Men når vi først kommer afsted, er hun sådan set glad nok for det. “Slap af! Du skal bare spise middage med nogle søde venner,” siger jeg. I starten af vores forhold kunne hun godt være virkelig skør. Nogle gange var det fedt, men det kunne også være lidt voldsomt. Hun skulle bare drikke et glas vin, og så stod hun på bordet og dansede. “Hey, vi er lige kommet. Måske er det ikke alle, der synes, det er superfedt, at du vælter buffeten.” Men hun er altid sluppet afsted med det. Og i dag er det jo en god historie.”

Hvad er hendes rolle i jeres forhold?

“Hun arbejder nok lidt mere, end jeg gør, og jeg tager lidt mere fra derhjemme. Hun er den kreative og empatiske. Jeg ville slet ikke få holdt sådan nogle fødselsdage, som hun gør. Hun sørger for, at vi har et hyggeligt hjem, mens jeg er meget mere firkantet og ville have lavet et effektivt hjem. Det gør det langt mere hyggeligt og varmt og giver børnene nogle øjeblikke, de vil huske tilbage på.”

Hvad skal Dittes biografi hedde?

“Let’s Dance.”

Hvad er der med den tenniskasket, du går rundt med?

“Hvor skal jeg starte? Jeg kommer fra landet og er formet af et landsbysamfund med forsamlingshus og sportshal. Jeg er en kæmpebonderøv og har spillet rigtig meget håndbold. Jeg elskede det. For seks år siden begyndte jeg at spille tennis. Det rammer et eller andet i mig, som da jeg spillede håndbold. Jeg blev forelsket i den sport med det samme.

Den anden årsag er, at jeg ikke køber nyt tøj. Den rullekrave, jeg har på, er 20 år gammel og fra Muji, og mine jeans er Levi’s fra 80’erne. Det eneste, jeg køber, er sportstøj, fordi jeg slider det op. Hatten har jeg købt for at holde håret og solen væk fra øjnene, når jeg spiller tennis. Og nu føler jeg mig nøgen uden.”

LÆS OGSÅ: Rikke May: "Jeg shopper jo ikke for at tilfredsstille ham"

Dittes tanker og inspiration

Hvilken musik hører du for tiden?

“Jeg elsker TV2, Steffen Brandt og hans tekster. Eventyr for begyndere, åh, den er god. Jeg har også lige hørt en masse Depeche Mode. Jeg er dårlig til at være åben over for ny musik og kan godt lide at dvæle ved fortiden. Musik er min uskrevne dagbog. Jeg lyttede meget til Det Elektriske Barometer, da jeg var teenager, og lærte PJ Harvey, Björk, Radiohead, Blur og Manic Street Preachers at kende. Sådan en playliste ville få mig i et nostalgisk humør.”

Hvad læser du?

“Jeg er lige blevet færdig med Meter i sekundet (af Stine Pilgaard, red.) Den er så sjov. Den foregår i Vestjylland, og selv om jeg er fra Nordjylland, kan jeg genkende kulturen og det ordknappe sprog. Jeg har lige købt Fugl og fisk af Linda Skaaret i min lokale boghandel Tarp på Østerbro. Der står en sød pige dernede, som er vildt god til at anbefale mig bøger.”

Hvem gad du godt have som mentor?

“Kasper Hjulmand. 100 procent. Han er et af de mennesker, jeg beundrer allermest. Han er rolig, og jeg ville ønske, at jeg selv havde lidt mere ro. Men vigtigst er han dygtig til at dyrke holdfølelsen på et helt andet plan. Når folk vil interviewe mig, tænker jeg altid: “I skal da ikke spørge mig. I skal spørge hele holdet!” Jeg kunne ikke sidde her uden de andre.”

Hvis du skulle leve i en anden tidsalder, hvornår skulle det så være?

“Så skal vi langt tilbage. Jeg bliver nogle gange misundelig på dem, der har levet i en tid, hvor man var lidt mere ignorant over for, hvad der skete i resten af verden. For jeg synes, at det er ret voldsomt, hvad man skal forholde sig til som menneske. Nogle gange har jeg bare lyst til at mute verden. På den anden side føler jeg mig utrolig privilegeret over at have været ung i 90’erne. Jeg er i hvert fald ikke misundelig på dem, der er børn og unge nu. Jeg synes, det er en benhård verden. Der er en alvor, der puster dem lige i nakken.”

Holder leopard stadig?

“Altid. Jeg går mere med leopard, end jeg går med sort.”

Hvilket stykke tøj skiller du dig aldrig af med?

“Jeg havde en Blur-T-shirt, men den er blevet væk! Så det kan jeg jo ikke sige. Men det gør jeg alligevel. For jeg var så glad for den. Jeg havde den på på Roskilde det år, hvor Damon Albarn optrådte med Gorillaz. Åh.”

Hvordan bliver I som Ganni ved med at holde jer relevante?

“Ved at blive ved med at sætte et virkelig stærkt holdt. Og ved at blive ved med at dyrke vores community og invitere talenter ind på kryds og tværs af alle mulige professioner. Det holder os til ilden. Og ved at bevare vores stærke grønne profil.”

Hvor er Ganni om 10 år?

“Jeg håber, at vi er blevet endnu større internationalt, særligt i USA og Asien. Jeg synes, det er et brand, der fortjener at blive, og hvis jeg til den tid ikke er med længere, håber jeg, at der er nogen, der passer godt på det.”

Hvis du ikke var kreativ direktør hos Ganni, hvad ville du så lave?

“Jeg ville nogle gange ønske, at man havde fortalt mig, at man kan leve af at formidle musik, som radiovært måske? Så kunne jeg være blevet den kvindelige Alex Nyborg Madsen. Eller Kim Schumacher.”

LÆS OGSÅ: En piercer fortæller: Dét må være min piercingregel nummer ét!

Nicolajs tanker og inspiration

Hvornår vidste du, at Ganni havde ‘made it’?

“Det har jeg aldrig tænkt, at vi havde. Jeg har aldrig haft et ultimativt mål med Ganni. Vi havde engang en fantastisk ansat fra Hongkong, Pian. Vi diskuterede det med, at danskerne var verdens mest tilfredse og lykkelige folkefærd, og hun forklarede, at du aldrig vil erklære dig lykkelig i Kina. For hvis du siger, at du er lykkelig, siger du også, at du ikke har flere ambitioner. Danskere har ikke noget problem med at sige, at de er glade og tilfredse. Men det har aldrig været en del af projektet at sige: “Nu er vi nået hertil, nu er det det!” Når det er sagt, har der været masser af milepæle, men jeg er virkelig dårlig til at træde tilbage og fejre det.”

Hvordan adskiller Ganni sig på markedet netop nu?

“Vi har den her partner, der hedder L Catterton (stort internationalt investeringsselskab, red.), som skrev, at vi havde “disruptet the international fashion landscape,” da de kontaktede os. Med det mente de, at vi havde bygget et brand og en kollektion op, som skabte en high fashion-historiefortælling, men fastholdt et tilgængeligt prispunkt. Det, synes folk, er helt unikt, især i udlandet. Det er en håndgribelig model, men den har positioneret os unikt. Jeg ville synes, det var vanvittigt, hvis vores tøj var meget dyrere. Affordable luxury? Hvem faen er det, det er affordable for? Jeg synes jo egentlig, det er ret dyrt. Men jeg er også en bonderøv.”

Hvilke tanker gør du dig om bæredygtighed i 2022?

“Vores rejse mod bæredygtighed startede i 2013, da vi ansatte vores første CSR-manager, selv om vi var en meget lille virksomhed. I 2016 startede vi med at kortlægge vores CO2-forbrug og kompensere for det. Nu kommer vi ind i en fase, hvor vi skal arbejde med meget tungere ting i stedet for at skifte en metervare ud med en anden med et mindre CO2-aftryk. Fx skal vi udstyre vores underleverandør med en hel solpanelpark for, at de kan få grøn strøm, også selv om det tilgodeser vores konkurrenter, som får lavet tøj ved den samme leverandør. Vi er næsten færdige med at kortlægge hele vores supply chain, helt ud til hvor de råmaterialer, vi bruger, kommer fra. Det har vi som mål, at vi skal nå i 2022. Vi har 40-45 underleverandører, så prøv at forestille dig, hvor mange underleverandører, de har.”

Og det SKAL I gøre?

“Økonomisk er det ingenting værd. Det er ren omkostning. Der er ingen forbrugere, der navigerer og ændrer adfærd i bredere forstand. Det, havde jeg nok håbet, var sket noget før. Men ja, det er noget, vi SKAL gøre. Sådan er vi. Det er heldigvis en rejse, vi har sat i gang for lang tid siden, og den er ikke til at stoppe nu.”

Hvor er Ganni om 10 år?

“Der er Ganni verdens mest ansvarlige fashionbrand inden for vores segment, men det er det på en omfavnende og inkluderende måde. Vi har udvidet samarbejdet med vores kæmpe community, især i udlandet, og er blevet mere end bare et tøjmærke, noget endnu større.”

Hvad er det bedste, man kan servere for dig?

“Ost. Alle former for ost. Jeg elsker ost.”

Hvad er dine litteraturfavoritter?

“Jeg kan godt lide mange af de klassikere, jeg blev tvunget til at læse i gymnasiet. Hærværk. Det forsømte forår. Ved Vejen. Jeg ved ikke, om det er bøgerne i sig selv, eller det er, fordi det har været med til at definere mig som menneske. For jeg tror ikke, jeg elskede de bøger dengang. Jeg er også fascineret af Sapiens, selv om det er noget rigtig lufthavnslitteratur. Det er en historie om, hvorfor vi er endt, som vi er. Meget af det, vi oplever som fast, er i virkeligheden bare nogle koncepter, vi er blevet enige om. Nationalstaten, civilisationen, religioner. Det husker jeg tit mig selv på. Ting er flygtigere, end du tror, og du skal ikke tage noget for givet. Det er et sløjt forsøg på at være til stede i nuet.”