-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Oscar 2023: Her er de flotteste kjoler
Tyl, frynser og store balkjoler. Vi har samlet et udpluk af de flotteste kjoler fra årets Oscar-show her.
Den røde løber – som til manges overraskelse var champagnefarvet i år – var for alvor blevet rullet ud i Dolby Theatre i Los Angeles natten til mandag, hvor den femoghalvfemsende udgave af årets største filmpris-uddeling, The Oscars, blev afviklet.
Traditionen tro spankulerede den ene stjerne efter den anden, inden uddelingen af de prestigefyldte statuetter, op ad løberen iført flotte og vilde kreationer fra mange af verdens største designere. Her gik særligt én ting igen: Balkjolen.
I år var flere nemlig hoppet i en vaskeægte balkjole med god volumen fra tajlen og ned, slæb og iøjnefaldende (puf)ærmer, mens pailletter og frynser, organza og smukke korsetoverdele hittede hos andre. Farveskalaen gik fra at matche den champagnefarvede løber til sort og klare farver som lilla, grøn og dyb rød.
Vi har samlet nogle af de største modetendenser fra aftenens løber her.
Kæmpeærmer
En genganger fra sidste års Oscar-uddeling var de voluminøse og skulpturelle ærmer. Off-shoulders eller ej, store og puffede var de.
Både Fan Bingbings sølvkjole og Florence Pughs korte, sorte kjole var akkompagneret af store ærmer, der mundede ud i et stort slæb.
Cara Delevingne demonstrerede også ærmemoden med sin Elie Saab-kjole. Godt nok havde den kun et enkelt ærme, men hvilket ét.
De helt store skrud
Stor, større, størst. Det var skruet op for metervarerne i år, fx havde flere kjoler slæb. Stephanie Hsu stjal meget af opmærksomheden med sin pink, stropløse kjole med et voluminøst understykke fra Valentino.
Tyl i lange baner
Tyl er ikke et materiale, vi har set meget til de seneste par år, men det er slut nu. I hvert fald hvis vi skal betragte mængderne af tyl på den røde løber som udtryk for, at det nu er hot.
Se bare Melissa McCarthys karminrøde tylkjole med flæser fra Christian Siriano eller Halle Bailey i sin sarte, turkisblå og let gennemsigtige tylkjole med korsetoverdel. Det er bestemt ikke dumt.
Den nigerianske sanger Tems var ikædt en s-formet tylkjole fra Lever Couture, mens Angela Bassett var svøbt i en nærmest elektrisk lilla organza-kjole.
Korsetter
Jamie Lee Curtis, som vandt en oscarstatuette for bedste kvindelige birolle i filmen ’Everything Everywhere All at Once’, var i en ikonisk krystalbesat korsetkjole fra Dolce & Gabbana og lignede nærmest en statuette i sig selv.
Lady Gagas kjole fra Versace, som topmodellen Gigi Hadid havde vist på catwalken tre dage forinden, var også med korsetlignende paneler.
Pailletter, frynser og pynteroser
Flere designere har opgraderet blomstermotivet med 3d-rosetter og overdimensioneret broderi anglaise, som selvfølgelig også var at finde ved årets Oscar-uddeling.
Nicole Kidmans sorte Giorgio Armani Privé-kjole var pyntet med store, sølvfarvede 3d-rosetter, mens Halle Berrys Tamara Ralph-kreation med corsage havde rosa guld-metalroser på sig, som ifølge The Guardian har taget mere end 500 timer at kreere.
Allison Williams gik derimod all in med sin romantiske kreation fra Giambattista Valli. En gennemsigtig sag med store, lyserøde blomsterbroderier.
Kate Hudson så vidunderlig ud i sin pailletkjole fra Rodarte, mens Selma Hayek gjorde det i en full-on rød pailletkjole med frynser for neden fra Gucci.
Hong Chau iført Prada og Mikimoto viste en alternativ måde at bruge frynser på. Nemlig som et frynseslæb til hendes ellers meget enkle, lyserøde kjole med høj hals.
Den lille havefrue
De feminine havfrue-referencer med pailletter, perler og kropsnære silhuetter gik også igen flere steder.
Cate Blanchett var i en todelt vintage Louis Vuitton-sag med havfrueunderdel, mens Ana De Armas var i en perlebesat kjole (også fra Louis Vuitton) med det klassiske havfruesnit – endda med et lille slæb, hvis mønster med lidt god vilje godt kunne minde om Ariels underdel …
Det vigtige budskab
Som den eneste i år brugte den iranske filmskaber Shohreh Aghdashloo sin entre på den røde løber til at frembringe et politisk budskab. På indersiden af kappen på sin skræddersyede Christian Siriano-kjole stod der ”Kvindeliv, frihed”. Til The Guardian udtalte hun: ”Jeg vidste, jeg ville bære noget, der ville omfatte sloganet fra Irans frihedskæmpere.”