Anna Seneca til pressemøde på "Paradise Hotel" 2026
Foto: Janus Nielsen
Anna Seneca droppede "Paradise Hotel": Derfor vender hun tilbage
Nu forklarer Anna Seneca, hvorfor hun rejste til Mexico.
Som mor har Anna Seneca ikke været klar til at kaste sig ud i endnu et eventyr i Mexico, selvom hun har fået tilbuddet adskillige gange.
Det var derfor en uventet nyhed, da Viaplay annoncerede, at den 30-årige paradiso var blandt deltagerne til den kommende sæson af "Paradise Hotel".
LÆS OGSÅ: Nikoline fra "Paradise Hotel" dater paradiso: Det er skæbnen
Artiklen fortsætter under videoen:
Første gang hun deltog i "Paradise Hotel" var i 2020, og i 2021 blev hun mor til sønnen Mio, som hun fik med sin daværende kæreste, Oliver Erngart.
Og rejsen til Mexico kunne slet ikke lade sig gøre, hvis ikke hun havde opbakning fra ekskæresten, forklarer Anna.
– Hvis han (Oliver Erngart, red.) havde sagt nej, så havde det for det første været umuligt, men det hele handler om samarbejde. Så jeg er også taknemmelig for, at Oliver ville give mig den her oplevelse, og at vi har det samarbejde, vi har, siger Anna, der forklarer, at parterne er gode til at give hinanden plads til at gribe de muligheder, der byder sig i livet.
Ifølge Anna krævede beslutningen en god dialog mellem dem.
– Selvfølgelig havde både jeg og Oliver en del overvejelser inde over. Vi kører i forvejen 7/7-ordning, så han er tryg i hver vores hjem, siger hun og uddyber:
– Vores forældreskab er meget fleksibelt, og vi hjælper hinanden, når livet sker. Så selvfølgelig var det hårdt at tænke på, at nu skal jeg væk, men det var ikke noget, vi ikke havde prøvet før, slår hun fast.