Hemmeligt rum i "Paradise Hotel": Produktionen skjuler deltagernes afhængighed

Man kan man få alle de cigaretter, man ønsker sig på "Paradise Hotel". Der er bare særlige regler for, når de skal ryges.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Før i tiden var det helt normalt at se deltagerne ryge på "Paradise Hotel", men sådan er det ikke længere. I dag kan det næsten se ud som om, at alle enten er ikke-rygere eller har lagt cigaretterne på hylden inden optagelserne. 

Virkeligheden er dog en helt anden. Produktionen sørger nemlig for, at deltagerne stadig kan få deres nikotinfix.

LÆS OGSÅ: "Paradise Hotel" får massiv kritik: Nu svarer Viaplay

Det afslører Theis, Lucas og Alberte, da de er gæster i "Marcus og Realitypanelet". 

Podcasten "Marcus og Realitypanelet" er leveret i samarbejde med Just Eat.

- Man må godt tage snus og ryge på hotellet. Der er sådan et rum. De filmer det ikke, og man må kun være derinde alene, og man må heller ikke snakke med folk, der står ude foran, fortæller Theis i afsnittet og forklarer: 

- Man kan købe en karton cigaretter for 220 kroner. Det var ligesom en kiosk. Jeg hævede nogle pesos på forhånd – så da de tog mine private ejendele, var jeg sådan: "Jeg har 1000 pesos i tasken, jeg skal bare have to kartoner cigaretter."

Den blonde guide var langt fra den eneste, der benyttede sig af kiosken og rygerummet. For flere af deltagere var rygning en fast del af hverdagen på hotellet.

-  Det er røv kedeligt at sidde derovre, så man lærer virkelig at ryge hurtigt, afslører alberte og fortsætter: 

- Jeg røg virkelig meget. Jeg tror, jeg nåede at ryge seks kartoner. Jeg var typen, der altid havde et kæmpe stash med – så alle de der hyæner nassede jo af mig.

Anderledes engang 

Det har dog ikke altid været nødvendigt at betale for cigaretter på hotellet – engang var de gratis.

- I min første sæson af "Paradise Hotel" fik vi cigaretter – vi skulle ikke købe dem selv. De fortalte os, at vi havde brugt over 30 kartoner på hele sæsonen, så denne gang sagde de: "Det sker ikke igen.", fortæller Lucas. 

LÆS OGSÅ: Geggo: Derfor sælger vi huset

Hør hele afsnittet af "Marcus og Realitypanelet" herunder, hvor Lucas, Theis og Alberte er gæster.