13 tegn på bipolar lidelse
Bipolar lidelse gik tidligere under navnet manio-depressiv. Det kan ramme alle lag i befolkningen, og så kan det være vanskeligt at opdage.
Bipolar lidelse gik tidligere under navnet manio-depressiv. Det kan ramme alle lag i befolkningen og mænd såvel som kvinder.
Mellem fire og fem procent af den norske befolkning er ramt af en form for bipolar lidelse, som er en kronisk, psykisk sygdom, skriver klikk.no.
Rådet for psykisk helse (råd i Norge, red.) skriver på sin hjemmeside, at omkring en ud af 100 nordmænd bliver ramt af bipolar lidelse 1 i løbet af livet (som er den mest omsiggribende form af lidelsen, red.). Betydeligt flere lever med lettere bipolare lidelser.
Almindelige kendetegn på bipolar lidelse er unormalt store humørsvingninger og store svingninger i energi- og aktivitetsniveau.
Bipolar betyder "to poler": Mani (opstemthed) og depression (nedstemthed) repræsenterer hver sin pol, deraf kommer det tidligere navn på lidelsen manio-depressiv.
Bipolare lidelser varierer fra person til person
Hvordan en bipolar lidelse er udformet, og hvordan den forløber, varierer fra person til person.
For enkelte personer kan der gå flere år mellem hver sygdomsepisode, og man fungerer helt eller tilnærmelsesvist normalt mellem episoderne. Andre er mere eller mindre kontinuerligt plagede af symptomer og har svært ved at fungere i det daglige liv.
To kendte varianter af bipolar lidelse
"De to mest kendte varianter af lidelsen er bipolar 1-lidelse og bipolar 2-lidelse. Hovedforskellen er, at bipolar 1 har kraftigere maniske perioder. Ved bipolar 2 kaldes manierne for hypomani, som betyder under manien," siger Dag V. Skjelstad, som er psykologspecialist og forsker, til klikk.no.
For nylig fik Dag V. Skjelstad en doktorgrad med sin afhandling om tidlige tegn på bipolar 2-lidelse.
Bipolar 2 knyttet til depression
Overlæge og specialist i psykiatri og neurologi Erlend Bøen siger, at personer, han har behandlet, har beskrevet bipolar 2-lidelsessymptomer som nært knyttet til depressioner.
"Det kan være en direkte subjektiv oplevelse af nedstemthed. Men det er det langt fra altid. Andre almindelige symptomer er reduceret seksuel lyst, manglende interesse for og glæde ved andre mennesker og ting. Tilbagetrækning fra eller undgåelse af sociale situationer. Angst og uro som kan være så fremtrædende, at patienten selv oplever at have en angstlidelse og søger hjælp til dette," siger Erlend Bøen.
Læs også: Depression: Her er 11 symptomer, du skal holde øje med
Irritation og vrede
Erlend Bøen tilføjer, at angstanfald rammer i konkrete episoder, hvis man lider af bipolar lidelse, hvor de er mere konstante over tid ved patienter, der lider af mere 'ren' angst.
Derudover siger han, at nogle patienter med bipolar lidelse har beskrevet, at de er irriterede og vrede, har svært ved at sove, vågner i løbet af natten eller tidligt om morgenen. Det er også normalt omvendt at sove mere end normalt i løbet af et døgn.
Koncentrationsvanskeligheder
Ændringer i spiselyst; både reduceret og øget, koncentrationsvanskeligheder og tanker om, at livet ikke har nogen mening og eventuelle selvmordstanker, går også igen, siger Erlend Bøen.
Mange med bipolar 2-lidelse har ikke en klart defineret depression eller hypomani, men de kan meget af tiden mærke mindre svingninger i humøret, uden at det er tilstrækkeligt til, at man kan kalde det for hverken depression eller hypomani.
Bortforklarer episoder
Når der handler om bipolar 1-lidelse, fremhæver Erlend Bøen, at selvom nogle af de maniske episoder er nok så tydeligt for både patienten og omgivelserne, så forsøger den, der lider af manien, som regel at bortforklare eller undskylde episoden.
"Man leder som regel efter naturlige forklaringer på, at man ikke har opført sig som sig selv. Det er derfor vigtigt for personens læge eller psykolog at spørge grundigt efter specifikke episoder og ikke mindst snakke med pårørende, som har oplevet tydelige tegn," siger Erlend Bøen.
13 tegn på bipolar lidelse
Herunder finder du tegn på bipolar lidelse
- Humørsvingninger
- Svingende energiniveau
- Højt aktivitetsniveau
- Højt selvbillede
- Man bliver en 'optimeret' udgave af sig selv
- Høj seksuel aktivitet
- Hæmningsløs adfærd
- Købertrang
- Overmodig
- Hensynsløshed
- Utålmodighed
- Øget social omgang
- For fortrolig med folk, man ikke kender
(Kilde: Psykologspecialist, ph.d. og forsker Dag V. Skjelstad)
Forhøjet selvfølelse
Dag V. Skjelstad siger, at det der hovedsagligt skiller bipolar lidelse fra tilbagevendende depressioner er, at man udover at være nedstemt også går igennem mani/hypomani.
Ved (hypo)mani er man unormalt opstemt eller irritabel og har meget energi i flere age.
"Hypomani kan vise sig ved forhøjet selvfølelse, rastløshed, lange talestrømme, lavt søvnbehov (for eksempel føle sig udhvilet efter tre-fire timers søvn), øget seksuel energi, hæmningsløs adfærd, enorme behov for at købe ting, overmodighed, forsømmelser af aftaler eller rusmidler," siger Dag V. Skjelstad.
Han nævner også symptomer som hensynsløshed, utålmodighed, ekstrem socialisering, og at man bliver upassende intim eller fortrolig med andre; såkaldt overfamiliær.
Ifølge Rådet for psykisk helse kan bipolar forveksles med ADHD.
Opleves som positivt
Hypomani opleves ofte som en positiv, kreativ og produktiv tilstand.
Ved manisk intensitet mister man kontrollen og fungerer gerne så kaotisk, at der ofte er behov for, at man bliver akutindlagt på en psykiatrisk afdeling.
Ved bipolar 1-lidelse oplever omtrent halvdelen en psykotisk tilstand mindst én gang i løbet af sit liv – enten i forbindelse med en manisk eller en depressiv episode. Psykoser er ualmindelige ved bipolar 2-lidelser.
Læs også: Psykologens tips til at blive mentalt robust
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen bipolar lidelse stilles baseret på kliniske symptomer. Patientens symptomer skal have været ganske fremtrædende over en længere periode, for at det bliver diagnosticeret som en bipolar lidelse.
"Symptomerne må ikke kunne forklares eller forveksles med et indtag af rusmidler eller hormonelle lidelser, men det er muligt, at man har disse lidelser oveni," siger Dag V. Skjelstad.
Han siger også, at det nogle gange er ganske simpelt at stille diagnosen, men hos nogle personer med flere sammentræf kan det være vanskeligt at vide, hvad der er hvad. Der vælger man som regel at observere patienten over tid.
Folk vil reagere
Når en person har bipolar 1-lidelse reagerer omgivelserne på manierne, fordi det er der personen er mest anderledes og underlig. Omvendt er det sværere at opdage bipolar 2-lidelse.
Dag V. Skjelstad siger, at mange har bipolar lidelse i fem til ti år, før de får det endeligt diagnosticeret, og de har som regel haft det i endnu længere tid, da man som regel allerede ser tegn på bipolare træk i barndommen og teenageårene.
"Ved bipolar 2-lidelse er det depressionerne, der er det mest udtalte og som fører til kontakt med psykiatrien. Mange i psykiatrien spørger ikke om hypomane episoder, og eftersom personerne ikke selv oplever dette som noget sygeligt men snarere som en særligt god udgave af dem selv, så er der mange bipolare 2-lidelser, der bliver behandler som depressioner," siger Dag V. Skjelstad.
Bipolar lidelse er en arvelig sygdom
Undersøgelser viser, at en bipolar lidelse er den mest arvelige psykiske lidelse, der findes, efterfulgt af skizofreni.
"Men der er mange forhold, som spiller ind, som man i dag ved for lidt om. Det er et samspil mellem genetisk disposition og miljø, som udløser lidelsen. Et barn af forældre med bipolar 1- eller bipolar 2-lidelsen har statistisk set omkring 10 gange større risiko for at udvikle lidelsen som et barn af raske forældre. Det vil sige 10 til 20 procent sandsynlighed. Imidlertid får man ikke identificeret de bipolare lidelser hos nære familiemedlemmer hos flertallet af dem med en bipolar lidelse," siger Dag. V. Skjelstad.
Epigenetisk samspil
Dag V. Skjelstad tilføjer, at tilbagevendende lidelser som depressioner hos forældre forøger risikoen for at barnet udvikler en bipolar lidelse.
Man har ikke tydeligt påvist gener, som er specifikke for at få en bipolar lidelse eller som er omsiggribende nok til, at de kan være forklaringen alene. Man tror, at mange gener spiller sammen, og at nogle miljøfaktorer som stress påvirker samspillet, og hvordan generne kommer til udtryk. Det kaldes epigenetik.
Behandling
Hvis man har mistanke om, at man lider af en bipolar lidelse, bør man snakke med sin læge, som da kan sende en videre til en psykiater eller psykolog.
"Man kan også selv direkte søge psykiater eller psykolog, men generelt vil jeg anbefale egen læge først. Jeg vil stærkt anbefale at søge hjælp. For det første er bipolar lidelse potentielt en alvorlig tilstand. Man kan få fremtidige episoder med enten depressioner eller mani/hypomani, som gør, man gør noget, der både går udover en selv og ens nærmeste. Det kan forebygges, hvis man får den rigtige diagnose. For det andet kan medicinsk og anden behandling være relevant, og dette betyder for mange, at livskvaliteten stiger," siger Erlend Bøen.
Medicin er gammeldags
Dag V. Skjelstad understreger, at der er meget andet end medicin, der har stor betydning for bipolare lidelser.
"Kun at fokusere på medicin i behandlingen af bipolar lidelse er gammeldags. Det vigtigste er at leve et regelmæssigt liv, at opdage tidlige symptomer på tilbagefaldt og at undgå situationer, som kan udløse nye episoder. En øget evne til at håndtere stress i hverdagen er også vigtig, og i Vestre Viken HF har vi i mange år holdt kurser om dette for personerne med lidelsen såvel som pårørende," siger Dag V. Skjelstad.
Historien blev oprindeligt bragt på det norske medie Klikk.no. Du kan læse den norske version her.
Fakta om bipolar lidelse
Bipolar lidelse:
Bipolar lidelse gik tidligere under navnet manio-depressiv lidelse. Det er en mental lidelsesdiagnose, som kendetegnes ved en ændret sindsstemning og energiniveau.
Både børn og voksne kan få lidelsen, og den er arvelig. Gennemsnitsalderen er 22 år.
Lidelsen er som regel tilbagevendende men forekommer i forskellige grader.
Personer med bipolar lidelse oplever depressioner, hvor de er nedstemte med lavt energi- og aktivitetsniveau. Mange lider af selvmordstanker og forsøger også at tage deres eget liv. Andre dage er man i svært godt eller irritabelt humør samtidig med, at man har et højt energi- og aktivitetsniveau.
Mani- og depressionssymptomer:
Mani/hypomani: Unormalt opstemt eller irritabelt stemningsleje med højt energi- og aktivitetsniveau i flere dage eller måneder.
Symptomer på mani/hypomani:
Fra en god selvfølelse til urealistiske storhedstanker om sig selv, lykkefølelse, irritation, rastløshed, taletrang, lavt søvnbehov, høj seksuel energi, ukritisk adfærd (hæmningsløs, købetrang, overmod, forsømmelser af aftaler eller rusmidler). Hensynsløshed, utålmodighed, meget social og overfamiliær. Ændrede koncentrationsevner: man kan være meget målrettet og fokuseret med stor iderigdom, eller også flyver ens tanker rundt, så man ikke kan fokusere.
Depression: Unormal nedstemthed, mangel på interesse og glæde, ingen energi som medfører træthed og reduceret aktivitet i en periode på mindst to uger. Det varer ofte flere måneder, nogle gange mere end et år.
Symptomer på depression:
Nedstemthed, lav selvfølelse og selvtillid, høj skyldfølelse og selvbebrejdelse, tanker om eller decideret udføring af selvskade eller selvmord. Lav koncentrationsevne eller evne til at være opmærksom. Agitation (uro) eller psykomotoriske hæmninger (tung i kroppen, ’blytunghed’ i kroppen), søvn forstyrrelser, øget/sænket appetit og vægtændringer.
(Kilde: Psykologspecialist, ph.d. og forsker Dag V. Skjelstad)
Om eksperterne
Dag V. Skjelstad er psykologspecialist og forsker på Forsknings- og udviklingsafdelingen (FOU) i Klinik for psykisk helse og rus i Vestre Viken HF.
Erlend Bøen er overlæge og specialist i psykiatri og neurologi på afdelingen for neuropsykiatri og psykosomatisk medicin på Oslo Universitetssygehus.