8 tips til bedre løbeteknik
Løbeteknik – hvor svært kan det være, og gør det overhovedet nogen forskel? Ja, så absolut ja. Små unoder kan have afgørende betydning – måske trækker du vejret forkert eller laver fodfejl, som gør dig mere anstrengt og langsommere, end hvis du løb optimalt. I værste fald kan unoderne øge din risiko for at få skader. Heldigvis kan du slippe af med fejlene ved at være opmærksom på din stil.
1. Kropsholdning
Under løb skal kropsholdningen være afslappet. Overkroppen holdes så oprejst som muligt, skuldrene skal være afslappede, og hovedet bør være i naturlig forlængelse af ryggen.
2. Arme
Brug armene til fremdrift. Bøj 90-110 grader i albueleddet, og lad armene bevæge sig frem og tilbage i den retning, du løber. Hænderne bør aldrig være knyttede, da det automatisk betyder, at du også spænder i skuldre, arme og ryg. Hold hænderne åbne, eller luk dem let, som om du holder et æg i hver hånd. Dine arme fungerer både som balancestang og fremdrift, så når du svinger armene, sætter du automatisk farten i vejret. Hvis dine arme slingrer ind foran kroppen, bevirker det derimod, at du løber langsommere.
3. Knæ
Kalvekæ og Chaplin-fødder får dig til at slingre som en fuld mand, og det er temmelig uøkonomisk. Begge kropsdele skal pege lige frem i bevægelsesretningen. Der skal sparkes fremad fra hoften i hvert skridt.
4. Fødder
Den korrekte landing i løb er hæl-midtfod-forfod eller med andre ord: hællanding-rulle over midtfoden-afvikle med forfoden. Det giver dig et smidigere og hurtigere løb. Din teknik er din evne til at forbruge mindst mulig ilt pr. kilo kropsvægt pr. kilometer, hvilket giver dig større udholdenhed, flere kilometer i benene og følelsen af succes efter hver løbetur. Rigtige sko er alfa og omega.
5. Skuldre
Slap af i skuldrene, så undgår du ømhed i nakke og skuldre.
6. Hofte
Hoften skal længere frem, end når du går. Det fremadrettede tyngdepunkt hjælper med at drive dig fremad.
7. Skridtlængde
Skridtlængden afhænger af din benlængde. Til at starte med bør løbet være så harmonisk og økonomisk som muligt, så du ikke lægger for hårdt ud. Tvinger du f.eks. dig selv til at tage for lange skridt, kan du overbelaste muskler og sener, så mærk efter, hvad der passer dig. Når formen bedres, kan du begynde at arbejde mere på længden af dine skridt.
8. Vejrtrækning
Prøv at gøre din vejrtrækning så regelmæssig under løbet som muligt. Tænk på, at dit åndedræt fungerer som en optankning af kroppen (den arbejder bl.a. på ilt). Hos begyndere og ved langsom jogging benyttes ofte treskridtsrytmen. Det vil sige, at du ånder ind på tre skridt og ud på de tre næste. Når du anstrenger dig, vil du automatisk trække vejret igennem munden, så prøv ikke at tvinge luften ind igennem næsen. Det gør bare, at du får mindre ilt og dermed kan yde mindre. Prøv hellere at trække vejret dybt ned i lungerne, så de fyldes med al den ilt, dine hårdt arbejdende muskler gisper efter, når du løber. En vigtig detalje er, at du skal lægge vægt på udåndingen, den er for mange svær at kontrollere, mens luften „næsten” automatisktrækkes ind.
Tip! Har du svært ved at vurdere din egen løbestil? Løb en tur sammen med en anden løber og få vedkommende til at checke dit løb igennem.